DI Fødevarer Analyser

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen

Fødevarebranchen er udfordret af mangel på teknisk faglært arbejdskraft. Det er svært at rekruttere faglært arbejdskraft, men branchen har indtil videre været dygtig til at finde løsninger på forgæves rekruttering.

I lighed med andre brancher har også fødevarebranchen svært ved at tiltrække den nødvendige faglærte arbejdskraft. Det viser en ny analyse fra DI Fødevarer. For virksomhederne betyder det blandt andet mere overarbejde, ansættelse af medarbejdere med andre kvalifikationer end de ønskede samt mistede ordrer. Niveauet for mistede ordrer eller udskudte projekter er dog lavere for fødevarebranchen sammenlignet med det generelle niveau, hvilket netop vidner om en større fleksibilitet i fødevarevirksomhederne.

Det løser dog ikke problemet. Andelen af faglærte bliver mindre og arbejdsstyrken bliver ældre. Særligt efterspørgslen efter de teknisk faglærte vil stige de kommende år. Det er derfor afgørende, at fødevarebranchen positionerer sig godt og virker tiltrækkende for den faglærte arbejdskraft.

Peter Bernt Jensen

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3421
  • Mobil +45 2128 6995
  • E-mail pebj@di.dk
Relateret