Netværk

FødevareNetværk - Sikkerhed og kriseberedskab

Sikkerhed og kriseberedskab har en høj prioritet i erhvervslivet – også i fødevareindustrien. Kritiske hændelser kan medføre betydelige tab for virksomhederne, der kan beskytte sig selv ved at være godt forberedt.

På det kommende netværksmøde fortsætter vi temaet om, hvordan virksomhederne kan arbejde med at kortlægge trusler, sårbarheder og risici, hvilket er en væsentlig del af beredskabsarbejdet. Det kan nemlig hjælpe virksomheden med at skabe fundamentet for en målrettet og prioriteret beredskabsplan.

Bemærk - der er fokus på beredskab i forhold til udefrakommende hændelser og ikke i forhold til tilbagetrækning af fødevarer. Du kan med fordel orientere dig i DI’s materiale om beredskab  

Vi får besøg af Fødevarestyrelsen, som med oplæg og praktiske øvelser vil gøre opgaven mere konkret, ligesom vi arbejder på at få en konkret virksomhedscase.

Mødet afsluttes med kort nyt fra DI Fødevarer.

Program

    • Kl. 09.30 Registrering, kaffe og morgenbrød

    • Kl. 10.00 Velkomst

      v/branchedirektør Jakob Lave, DI Fødevarer

    • Kl. 10.15 Krisestyring og Beredskab

      v/beredskabschef Nikolas Kühn Hove, Fødevarestyrelsen

    • Kl. 10.45 Virksomhedscase ved Arla Foods

    • Kl. 11.15 Gruppeøvelser

      v/beredskabschef Nikolas Kühn Hove, Fødevarestyrelsen

    • Kl. 12.30 Frokost

    • Kl. 13.30 Kort nyt fra DI Fødevarer

    • Kl. 14.45 Afrunding og tak for i dag

      v/chefkonsulent Vibeke Højbjerg, DI Fødevarer