Webinar om økologireglerne
DI Fødevarer inviterer til webinar om økologireglerne.
Afspilning af webinar kræver medlemsskab af: DI Fødevare
Tilbage i januar 2022 trådte den nye økologiforordning (2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter) samt en række supplerende regler i kraft.
En samlet oversigt over reglerne kan findes på Fødevarestyrelsens opdaterede hjemmeside her: Økologi - lovstof - Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)
Erfaringen viser, at der er visse emner indenfor økologireglerne, der giver anledning til spørgsmål, både hos Fødevarestyrelsen og hos os i DI Fødevarer.
Derfor har vi inviteret Fødevarestyrelsen til at fortælle om disse emner på et webinar, der foregår torsdag den 22. juni kl. 13.00 – 14.30.
Fødevarestyrelsen vil bl.a. orientere om:
- Virksomhedens procedurer ved fund af pesticidrest(er)
- Certifikater i Traces. Hvordan finder man leverandørers certifikater? Søgefunktioner? Tips og tricks?
- Økologiregnskabet – hvad er kravene, og hvordan gør man det bedst?
- Øvrig orientering fra Fødevarestyrelsen
Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål til Fødevarestyrelsen via chatten.
Vi håber at se rigtig mange af jer.