DI Fødevarer

Bæredygtighed

Ansvarlige værdikæder og produktion

Partnerskaber og tæt samarbejde med myndigheder og andre interessenter er en nødvendighed for at branchen kan levere bæredygtige fødevarer nu og i fremtiden. DI Fødevarer synliggør løsninger og nytænkning, der kan inspirere branchen til at sænke CO2-fodaftryk, genanvende mere og bruge naturressourcer mere effektivt.  Vi vejleder branchen om implementering af bæredygtige initiativer, så der bedst muligt kan leveres resultater for både vores planet og for virksomhederne.

DI Fødevarer arbejder for at fremme den grønne omstilling i fødevarevirksomhederne. Et af de afgørende elementer for at nå de danske klimamål er at omstille produktionen fra fossile til grønne energikilder. Derfor skal virksomhederne over tid elektrificere så mange af produktionsprocesserne som muligt. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, og det kræver typisk store investeringer. Derfor har DI Fødevarer i samarbejde med en række partnere og medfinansieret af Industriens Fond gennemført projektet ”Elektrificering af fødevareindustrien”, hvor vi har samlet en række gode konkrete eksempler på elektrificering af produktionsprocesser på fødevarevirksomhederne.

Læs mere om elektrificeringsprojektet her: Viegand Maagøe - Elektrificering af industrien (viegandmaagoe.dk) 

Besøg vores bæredygtighedsnetværk her: Bæredygtighedsnetværket - DI Fødevarer (danskindustri.dk)

Peter Bernt Jensen

Peter Bernt Jensen

Chefkonsulent

Rikke Bekker Henriksen

Rikke Bekker Henriksen

Chefkonsulent

Relateret indhold