DI Fødevarer

Forskning og innovation

Et større fokus på forskning og innovation i den danske fødevareklynge skal sikre udvikling af produkter med et højere vidensindhold.

Den danske fødevareklynge er en global succes. Hvis Danmark skal kunne bryste sig af at have en af verdens stærkeste fødevareklynger i 2030, er det afgørende, at vi i fællesskab bruger vores kræfter der, hvor ny viden vil gøre særlig gavn. Og hvor forskning og innovation vil skabe vækst og udvikling i erhvervslivet. I den forbindelse er der behov for, at vi fokuserer og prioriterer de begrænsede forsknings- og innovationsmidler, der er til rådighed, og styrker det i forvejen tætte offentlige/private forskningssamarbejde.

DI Fødevarer prioriterer forskning og innovation højt. Vi arbejder tæt sammen med blandt andre politikere, vidensinstitutioner og forskningsbevilgende organer for at sikre, at den danske fødevareforskning også fremadrettet vil være blandt verdens bedste.

Derfor lancerede DI Fødevarer i et bredt samarbejde med fødevarevirksomheder og Landbrug & Fødevarer en samlet fødevareforskningsstrategi, som er udgangspunkt for en række aktiviteter, der sætter fokus på, hvordan Danmark kan indfri fødevareklyngens vækstpotentiale.

DI Fødevarer arbejder for, at flere virksomheder får forsknings- og innovationsmidler, samt at universiteternes viden kommer tættere på virksomhederne.

Hanne Bengaard

Hanne Bengaard

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3446
  • Mobil +45 5213 2408
  • E-mail hanb@di.dk

Relateret indhold