"Erhvervsinitiativ for bæredygtig palmeolie"

DI Fødevarer etablerede i 2014 "Erhvervsinitiativ for bæredygtig palmeolie" med en ambitiøs målsætning om, at al palmeolie i fødevareindustrien ved udgangen af 2018 skal være 100 pct. bæredygtig.

Initiativet er båret af en række danske aktører; fødevarevirksomheder, NGO’er, offentlige institutioner samt en task force, som har underskrevet en erklæring om at arbejde for omlægning til bæredygtig palmeolie.

Værd at vide om palmeolie
Hvad er palmeolie

Palmeolie er udvundet fra frugten af oliepalmen (Elaeis Guineensis). Oliepalmetræer er oprindeligt fra Vestafrika, men vokser i dag i næsten alle områder omkring ækvator. Palmeoliefrugten er rød og har et højt indhold af betacaroten. Den er på størrelse med en stor oliven. Hver palmefrugt indeholder ca. 30-35 procent olie. 

Hvor kommer den fra?
Den største volumen af palmeolie kommer fra Indonesien og Malaysia, der producerer 85 procent af verdens produktion.

Hvor udbredt er den?
Palmeolie er den mest anvendte vegetabilske olie i verden. Palmeolie giver struktur til produkter, særligt i fødevarer. Der er palmeolie i ca. hvert tredje produkt i supermarkedet. Palmeolie udgør 32 procent af det samlede forbrug af vegetabilsk olie i verden.

Er palmeolie en bæredygtig afgrøde?

Palmeolie er den mest effektive olieafgrøde i verden, og har det højeste mulige udbytte pr. hektar jord i forhold til andre afgrøder til vegetabilsk olie. Derudover kræver palmeolie den laveste mængde gødning pr. dyrket hektar. Fordi palmerne dækker jorden permanent, er landbrugsarealer, der anvendes til palmeolie, beskyttet mod jorderosion.

Palmeolie-plantager udgør 0,96 procent af klodens dyrkede overflade - men den giver 32 procent af alt vegetabilsk fedtstof, der indgår i vores kost. 

Kan andre olier erstatte palmeolie?

Olier anvendes ofte i en blanding, da hver olie har sine egne specifikke egenskaber. Palmeolie giver struktur til produkter, og palmeolie har tekniske egenskaber, der gør det vanskeligt uden videre at skifte til en anden type olie. Samtidig er der ikke andre olier, der er lige så produktive/effektive. Det betyder, at der vil skulle bruges større arealer til at producere den samme mængde af en anden olie – og at det vil blive dyrere for virksomheder og forbrugere.

Hvor meget palmeolie produceres der?

Oliepalmer dyrkes både på store plantager og i små brug. Befolkningstilvækst og stigende velstand i lande som Kina og Indien betyder, at efterspørgslen efter palmeolie stadig vokser.

Det forventes, at produktionen af palmeolie vil vokse med mere end 25 procent på globalt plan og nå mere end 68 millioner tons inden 2020. 

De palmeolie-producerende lande benytter handel med palmeolie til at styrke deres økonomiske vækst og bekæmpe fattigdom. 

Hvor meget fylder palmeolieplantager?

På verdensplan, er der omkring 16 millioner hektar af palmeolie (Oilworld årlige 2014). Dette er en stigning på omkring 10 millioner hektar siden 1990.

Den samlede palmeolie areal i Indonesien er i øjeblikket 7,4 millioner hektar i Malaysia og 4,5 millioner hektar.

Hvad er forbindelsen mellem palmeolie og skovrydning?

Skovrydning og produktionen af palmeolie har ikke altid en direkte årsagssammenhæng. Palmeolieplantager er en af del af det dyrkede land – også i områder, hvor der tidligere har været tropisk regnskov. Skovdrift, minedrift og plantager for papirmasse og papir eller gummi bidrager ligeledes til skovrydning. 

Skovrydning i palmeolieproducerende lande er ikke lig med forhøjelsen af det areal, der dækkes af palmeolieplantager. For eksempel var den samlede skovrydning i Indonesien i perioden 2000-2012 15.79 mha. Malaysia foreslog allerede i begyndelsen af 1990’erne en lov, hvorved ikke mere end 50 procent ryddes. Mange palmeolieplantager i Malaysia er derfor at finde på gamle gummi- eller kakaoplantager. 

Er palmeolie dårligt for helbredet?

Fedtet i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Kostrådene anbefaler dog, at maksimalt 30 procent af energien bør komme fra fedt. Det anbefales derudover at have et begrænset forbrug af mættet fedt.

Palmeolie har gennemsnitlige niveauer af mættet fedt sammenlignet med andre fedtstoffer og olier. Fra en ernæringsmæssig synsvinkel kan udskiftning af palmeolie med andre fedtstoffer og olier i fødevarer både have gunstige og ugunstige virkninger. 

Palmeolieforbug
I fødevarer bruges palmeolie ofte i kombination med andre fedtstoffer og olier, som tilsammen afgør fedtsammensætningen af produktet og i sidste ende effekten på sundhed. Der findes ingen data på det samlede palmeolieforbrug i Europa, men i Frankrig viste en undersøgelse i 2013, at forbruget 2,7 gram palmeolie pr. dag, hvilket udgør ca. 4 procent af det samlede indtag af mættede fedtsyrer i voksne.   

Rapport fra EFSA om palmeolie - hvad står der egentlig?

I maj 2016 offentliggjorde den Europæiske Fødevaresikkerhedsorganisation EFSA en rapport, der advarerede om, at raffineret palmeolie indeholder de såkaldte ”fedtsyre estere”, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Niveauet af disse fedtsyre var særlig højt i palmeolie, og EFSA vurderede at palmeolie udgør en større trussel end andre vegetabilske olie, når det bliver bearbejdet ved temperaturer over 200 grader. De farlige stoffer kan dannes i de fleste vegetabilske olier, men de målte værdier i palmeolie var 5-10 gange højere. EFSA's bekymring går særligt på niveauerne i modermælkserstatninger, der kan være op til ti gange over, hvad der anses for acceptable niveauer.

Hvornår er palmeolie farligt?

EFSAs undersøgelse viste, at palmeolie er skadeligt, når det bliver bearbejdet ved over 200 grader. Ifølge rapporten når palmeolien den temperatur, når producenter fjerner lugt og den naturlige røde farve. Flere producenter, herunder Ferrero, siger dog, at de benytter en fremgangsmåde, der sikrer at temperaturen forbliver lige under de faretruende 200 grader.

Hvorfor udskifter man ikke bare palmeolie med noget andet?

Produktionen af palmeolie er den mest arealeffektive måde at producere vegetabilsk olie på. Oliepalmer udgør 6 procent af dyrket land til palmeolie årligt, men har det højeste output og står samlet for 32 procent af produktionen af alt olie og fedt. Derudover bidrager palmeolie med en bestemt tekstur og lang holdbarhed til flere produkter, og hvis man skifte det ud med for eksempel solsikkeolie, vil det blandt andet ændre på konsistensen af produkterne.

Hvad har industrien gjort for at afhjælpe problemet?

EFSA’s rapport viste også, at niveauet af de farlige estere i palmeolie er faldet til halvdelen i perioden fra 2010 til 2015, som resultat af frivillige tiltag fra producenternes side. Det har bidraget til et væsentlig fald i forbrugernes eksponering over for disse stoffer. 

Sven Pedersen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3096
  • Mobil +45 6154 5718
  • E-mail sghp@di.dk