I DI Fødevarer mener vi derfor, at man bliver nødt til at se holistisk på sundhed, hvilket indebærer, at man ser samlet på energiindtag og energiforbrug som en helhed. Det er problematisk at stigmatisere bestemte fødevarer og udråbe fedt, sukker, kulhydrater, gluten eller kød som roden til en usund livsstil. Sundhed handler om mængder, variation og fysisk aktivitet. Det er også derfor, at Fødevarestyrelsens første kostråd lyder: ”Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.” Så lavpraktisk kan det faktisk siges.

Spørger man den danske forbruger, handler det ikke længere kun om at spise sundt, hvis man skal forebygge sygdomme og leve et sundt liv. TrygFonden og tænketanken Mandag Morgen udgav i 2016 en undersøgelse af, hvad danskerne synes, der er vigtigt for at leve et sundt liv. I alt 5.029 danskere mellem 18-80 år deltog i undersøgelsen. Her kommer det ”at nyde livet, også selvom det indimellem er usundt” og ”undgå røg” ind på en delt førsteplads.

En Gallup-undersøgelse fra 2017 viser desuden, at danskerne i høj grad gerne vil leve sundere – både fysisk og mentalt. I den forbindelse er øget velvære som følge af høj livskvalitet og nydelse af stor betydning for danskernes sundhed, ligesom kost og motion også er vigtige bidrag. Undersøgelsen viser også, at selv om danskerne har et stort fokus på sundere mad og mere motion, betyder det dog ikke nødvendigvis, at de i fremtiden vil købe flere fedtfattige eller slankende produkter. De vil også nyde den mad, de spiser og opleve en øget livskvalitet af de forbrugsvalg, de træffer.

Danskernes holdning til sundhed kan have stor betydning for hvilke varer, der ender i deres indkøbsvogn. DI Fødevarer mener derfor, at det er vigtigt, at der opnås en balance, der sikrer både mental og fysisk velvære. Dette kan blandt opnås ved at fokusere på produkter med god smag og mæthedsfornemmelse frem for et ensidigt fokus på, hvad mad gør for den fysiske sundhed – måske endda på bekostning af smag. Mad og drikke skal bidrage til både det fysiske og psykiske velbefindende frem for at være en del af en kost. Skal man som fødevarevirksomhed udvikle og markedsføre produkter til de sundhedssøgende danskere, handler det derfor også om at fokusere på oplevelsen af maden, den gode smag og mæthedsfornemmelse.

En udbredelse af nøglehulsmærket vil kunne hjælpe forbrugeren til at træffe det sundere valg inden for alle kategorier. Eksempelvis spiser en stor del af befolkningen frugtyoghurt og spegepølser i væsentlig mængde i deres hverdag. Alligevel findes der kun ganske få frugtyoghurter og spegepølser med Nøglehullet. Derfor skal produkter, som for eksempel yoghurt med smagstilsætninger og spegepølser, lettere kunne få Nøglehullet.

Vi ønsker, at der foretages en streng prioritering af, hvilke af nøglehulsmærkets opstillede krav, der er de mest væsentlige, og at kun de væsentligste krav indgår. Inden for mange af nøglehulskategorierne stilles op til fire forskellige krav til indholdet af næringsstoffer i de nøglehulsmærkede fødevarer. Hvis der ikke foretages en prioritering, fjernes incitamentet for at udvikle for eksempel pølser med mindre fedt, hvis saltkravene er for restriktive.
Det betyder, at man skal være varsom med at lave for strenge krav. Hvis de krav, der stilles til nøglehulsmærkede produkter, er for strenge og omfatter for mange næringsstoffer, risikerer man, at færre virksomheder har mulighed for at imødekomme kravene og derfor helt opgiver at ernæringsforbedre produktsortimentet.

DI Fødevarer vil arbejde for at Innovationspartnerskabet, der skal gøre de sunde valg til de lette valg for forbrugerne, også skal medvirke til udviklingen af kriterier, der tilgodeser den brede del af befolkningen. Derved bidrages til et sundhedsløft i den del af befolkningen, der har mest brug for at ændre spisevaner. Er kravene for Nøglehullet for restriktive, vil mærket ikke appellere til denne del af befolkningen

Fødevarer og forskningsbaseret viden om sammenhængen mellem sundhed og fødevarer kan bidrage til sundhed i alle livets faser. Forskningsbaseret viden kan blandet andet danne grundlag for værktøjer, der gør det nemmere for forbrugeren at træffe oplyste og personlige valg, som forbedrer den enkeltes sundhed og forebygger livsstilssygdomme. Man bør også se nærmere på at supplere kosten med kosttilskud, som kan have en effekt på livsstilssygdomme. Der findes allerede en del forskning på området, men der bør forskes mere i, hvordan et supplement til kosten kan være medvirkende til at øge folkesundheden sammen med en sund og balanceret livsstil.

Hvis Danmark skal bevare sin konkurrencedygtige fødevarebranche, er der behov for fortsat at øge vores vidensbaserede produktion. Med andre ord må en stærk branche fokusere på at omdanne offentlige forsknings- og innovationsinvesteringer til vækst og udvikling, som kan forbedre vores alles helbred og sundhed.

Der forskes meget i genetik, og hvad det betyder for individets forhold til kost og fødevarer. Denne forskning peger på, at fødevarers effekter på mennesker kan være forskellige. Så hvad der er godt for nogen, er ikke nødvendigvis godt for andre. I DI Fødevarer mener vi, at denne viden bør bringes i spil i indretningen af fremtidens fødevareregulering.

Der hersker ikke længere tvivl om, at mikrobiotaen, altså helheden af kroppens mikroorganismer, spiller en afgørende rolle for vores sundhed. Det er derfor vigtigt, at vi får en bedre forståelse for sammenhængen mellem det, vi spiser, mikrobiotaen og vores helbred. For at kunne udvikle fødevarer og kosttyper tilpasset det enkelte individ, kræver det, at vi har en bedre forståelse af, hvordan forholdet mellem det, vi spiser, og sundhed ændres gennem livet – og ikke mindst, at dette forhold påvirkes af vores gener, fysisk aktivitet og mikrobiotaen.

Viden om hvordan genetik, madvaner og livsstil påvirker risikoen for at udvikle livsstilssygdomme, kan danne grundlag for udviklingen af strategier og konkret vejledning, der kan videreformidles til den enkelte, og det baner derved vejen for personaliseret ernæring.