Det sunde valg skal være den lette og lækre løsning

Mad spiller en afgørende rolle i det gode liv. Som fødevarebranche vil vi bidrage til et gladere og sundere liv. Vi vil gøre det nemmere og velsmagende for forbrugerne at vælge en sundere og mere balanceret livsstil. Læs mere om DI Fødevarers holdning til danskernes sundhed i vores 10 sundhedsbud nedenfor.

Det skal være nemt at spise sundt

- og det skal smage godt!

Der er blevet gjort mange forgæves forsøg på at forbedre folkesundheden gennem løftede pegefingre om, hvad man skal holde sig fra at spise. I DI Fødevarer anbefaler vi, at man i stedet fokuserer kræfterne på at gøre det nemt for danskerne at vælge det sunde alternativ uden at gå på kompromis med smag og nydelse. Alle løsninger, der ikke sikrer, at smagen følger med, har historisk set fejlet. Det sunde valg skal være den lette løsning – og så skal det smage godt.

Foto: DI Fødevarer

Fysisk aktivitet har også betydning

Danskernes sundhed afhænger ikke kun af, hvad de spiser. Fysisk aktivitet spiller naturligvis også en rolle.

I DI Fødevarer mener vi derfor, at man bliver nødt til at se holistisk på sundhed, hvilket indebærer, at man ser samlet på energiindtag og energiforbrug som en helhed. Det er problematisk at stigmatisere bestemte fødevarer og udråbe fedt, sukker, kulhydrater, gluten eller kød som roden til en usund livsstil. Sundhed handler om mængder, variation og fysisk aktivitet. Det er også derfor, at Fødevarestyrelsens første kostråd lyder: ”Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.” Så lavpraktisk kan det faktisk siges.

Foto: DI Fødevarer

Fødevarevirksomhederne påtager sig et medansvar

Fødevarebranchen er én blandt flere parter, der har medindflydelse på befolkningens sundhed, og det er vi bevidste om.

Danskernes sundhed er i første omgang den enkeltes eget ansvar, men vi har som fødevarebranche et medansvar for og en indflydelse på sundhedsudfordringen. Den indflydelse vil vi gerne bruge til at hjælpe danskerne med at få de bedste betingelser for at løfte deres eget ansvar for det gode liv med en sund kost.

Det er komplekst, men fødevarebranchen kan i samarbejde med andre aktører bidrage til at gøre forbrugerens valg nemmere. Vi bestræber os derfor på hele tiden at udvikle nye sunde fødevareprodukter – og vi kan gøre endnu mere. Vi ser stor værdi i at bidrage til og videreudvikle de eksisterende gode initiativer, som allerede findes. Og vi deltager gerne aktivt og konstruktivt i skabelsen af nye initiativer, der kan sikre, at problemerne finder sine løsninger blandt de aktører, der har indflydelse på danskernes livsstil.

Foto: DI Fødevarer

Der skal være plads til nydelse – men alting med måde

Mad og drikke skal bidrage til både det fysiske og psykiske velbefindende frem for blot at være en del af en kost.

Spørger man den danske forbruger, handler det ikke længere kun om at spise sundt, hvis man skal forebygge sygdomme og leve et sundt liv. TrygFonden og tænketanken Mandag Morgen udgav i 2016 en undersøgelse af, hvad danskerne synes, der er vigtigt for at leve et sundt liv. I alt 5.029 danskere mellem 18-80 år deltog i undersøgelsen. Her kommer det ”at nyde livet, også selvom det indimellem er usundt” og ”undgå røg” ind på en delt førsteplads.

En Gallup-undersøgelse fra 2017 viser desuden, at danskerne i høj grad gerne vil leve sundere – både fysisk og mentalt. I den forbindelse er øget velvære som følge af høj livskvalitet og nydelse af stor betydning for danskernes sundhed, ligesom kost og motion også er vigtige bidrag. Undersøgelsen viser også, at selv om danskerne har et stort fokus på sundere mad og mere motion, betyder det dog ikke nødvendigvis, at de i fremtiden vil købe flere fedtfattige eller slankende produkter. De vil også nyde den mad, de spiser og opleve en øget livskvalitet af de forbrugsvalg, de træffer.

Danskernes holdning til sundhed kan have stor betydning for hvilke varer, der ender i deres indkøbsvogn. DI Fødevarer mener derfor, at det er vigtigt, at der opnås en balance, der sikrer både mental og fysisk velvære. Dette kan blandt opnås ved at fokusere på produkter med god smag og mæthedsfornemmelse frem for et ensidigt fokus på, hvad mad gør for den fysiske sundhed – måske endda på bekostning af smag. Mad og drikke skal bidrage til både det fysiske og psykiske velbefindende frem for at være en del af en kost. Skal man som fødevarevirksomhed udvikle og markedsføre produkter til de sundhedssøgende danskere, handler det derfor også om at fokusere på oplevelsen af maden, den gode smag og mæthedsfornemmelse.

Foto: DI Fødevarer

Ændringer i livsstilen fører til ændrede madvaner

-  og fødevarevirksomhederne kan bidrage med måltidsløsninger, som tilgodeser forbrugerens behov for nem og sund mad.

En rapport fra 2018 om danskernes madvaner af Madkulturen viser, at færre danskere spiser helt hjemmelavet mad, og flere danskere bruger under 15 minutter på at lave aftensmad. Det betyder også at flere og flere danskere sætter take-away og færdigretter på middagsbordet. Heldigvis har udbuddet af færdigvarer udviklet sig enormt de sidste par år, og forbrugerne har rig mulighed for at købe færdigretter, som både er sunde, velsmagende og af høj kvalitet.

Det er ændringer i vores livsstil, der fører til ændrede mad- og måltidsvaner. Fødevarevirksomhederne kan tilpasse sig forbrugernes ændrede livsstil og bidrage med måltidsløsninger, der tilgodeser forbrugerens behov for nem og sund mad. Det hjemmelavede måltid forbindes oftest med sundhed og velsmag. Derfor er der også et stort potentiale for fødevarevirksomhederne i at vise danskerne, at færdigretter og halvfabrikata, som for eksempel snittede gulerødder og snittet salat, kan være et både velsmagende og sundt alternativ.

Udvikling i hvor hjemmelavet aftensmåltiderne er vurderes.

Kilde: Madindeks 2015 og Madkultur 18
2015(N=2.339), 2018 (N=1.977)
* ’Spiste ude’ - tal for 2015 er ikke afbildet,
da tallet ikke er sammenligneligt med 2018 tallet.

Foto: DI Fødevarer

Udvikling i tid brugt på madlavning. Kun selve tilberedningstiden, hvor der arbejdes aktivt i køkkenet. Figuren tager udgangspunkt i de tre typer af hjemmelavet mad: helt hjemmelavet, overvejende hjemmelavet og overvejende færdiglavet.

Kilde: Madindeks 2015 og Madkultur 18
2015(N=1.313), 2018 (N=930)

Foto: DI Fødevarer

Nøglehullet skal bredes ud

I DI Fødevarer mener vi, at Nøglehulsmærket bør findes for alle fødevarekategorier. Alle fødevarer kan indgå i en sund kost, og der findes et bedste valg inden for alle fødevarekategorier.

En udbredelse af nøglehulsmærket vil kunne hjælpe forbrugeren til at træffe det sundere valg inden for alle kategorier. Eksempelvis spiser en stor del af befolkningen frugtyoghurt og spegepølser i væsentlig mængde i deres hverdag. Alligevel findes der kun ganske få frugtyoghurter og spegepølser med Nøglehullet. Derfor skal produkter, som for eksempel yoghurt med smagstilsætninger og spegepølser, lettere kunne få Nøglehullet.

Vi ønsker, at der foretages en streng prioritering af, hvilke af nøglehulsmærkets opstillede krav, der er de mest væsentlige, og at kun de væsentligste krav indgår. Inden for mange af nøglehulskategorierne stilles op til fire forskellige krav til indholdet af næringsstoffer i de nøglehulsmærkede fødevarer. Hvis der ikke foretages en prioritering, fjernes incitamentet for at udvikle for eksempel pølser med mindre fedt, hvis saltkravene er for restriktive.
Det betyder, at man skal være varsom med at lave for strenge krav. Hvis de krav, der stilles til nøglehulsmærkede produkter, er for strenge og omfatter for mange næringsstoffer, risikerer man, at færre virksomheder har mulighed for at imødekomme kravene og derfor helt opgiver at ernæringsforbedre produktsortimentet.

DI Fødevarer vil arbejde for at Innovationspartnerskabet, der skal gøre de sunde valg til de lette valg for forbrugerne, også skal medvirke til udviklingen af kriterier, der tilgodeser den brede del af befolkningen. Derved bidrages til et sundhedsløft i den del af befolkningen, der har mest brug for at ændre spisevaner. Er kravene for Nøglehullet for restriktive, vil mærket ikke appellere til denne del af befolkningen

Foto: Miljø- og Fødevareministeriet

Partnerskaber er vejen frem

- og vi deltager gerne aktivt  og konstruktivt i skabelsen af nye initiativer.

DI Fødevarer tager gerne initiativ til partnerskaber med deltagelse af både myndigheder, NGO’ere og virksomheder for at finde fælles løsninger. Vi ser stor værdi i at bidrage til og videreudvikle de eksisterende gode initiativer, som allerede findes. Og vi deltager gerne aktivt og konstruktivt i skabelsen af nye initiativer, der kan sikre, at problemerne finder sine løsninger blandt dem, der har indflydelse på danskernes sundhed og livsstil.

Vi har et godt udgangspunkt for at blive førende med den opgave, men vi kan ikke gøre det alene. Det kræver en styrket forskningsindsats og meget brede alliancer at udnytte dette store potentiale. Dette er også årsagen til, at DI Fødevarer deltager aktivt i en række fora og partnerskaber, som for eksempel Rådet for sund mad, Innovationspartnerskabet, ”Ret portion" (”Spis lidt mindre”) samt Fuldkornspartnerskabet. Det er vores klare opfattelse, at vi står langt stærkere, når alle på tværs af forskellige interesser samarbejder om at ændre danskernes livsstil.

Foto: DI Fødevarer

Der er behov for forebyggende løsninger

Sundhedsområdet udgør en stor post i det offentlige regnskab, hvorfor behovet for forebyggende løsninger stiger. Dette kan fødevarer og forskningsbaseret viden dog afhjælpe og imødekomme.

Fødevarer og forskningsbaseret viden om sammenhængen mellem sundhed og fødevarer kan bidrage til sundhed i alle livets faser. Forskningsbaseret viden kan blandet andet danne grundlag for værktøjer, der gør det nemmere for forbrugeren at træffe oplyste og personlige valg, som forbedrer den enkeltes sundhed og forebygger livsstilssygdomme. Man bør også se nærmere på at supplere kosten med kosttilskud, som kan have en effekt på livsstilssygdomme. Der findes allerede en del forskning på området, men der bør forskes mere i, hvordan et supplement til kosten kan være medvirkende til at øge folkesundheden sammen med en sund og balanceret livsstil.

Hvis Danmark skal bevare sin konkurrencedygtige fødevarebranche, er der behov for fortsat at øge vores vidensbaserede produktion. Med andre ord må en stærk branche fokusere på at omdanne offentlige forsknings- og innovationsinvesteringer til vækst og udvikling, som kan forbedre vores alles helbred og sundhed.

Foto: DI Fødevarer

Vi skal forske mere i fødevarers sundhedsfremmende effekt

Der forskes for lidt i fødevarers sundhedsfremmende effekt. Derfor ønsker DI Fødevarer at styrke forskningen på det område (jf. erhvervets forskningsstrategi).

Den ældre del af befolkningen bliver stadig større, og der er derfor fokus på at forbedre befolkningens madvaner, så de kan bidrage til velvære og sundhed gennem hele livet. Derfor er en forståelse for, og solid dokumentation af fødevarers sundhedsfremmende effekter, indhold af næringsstoffer og ingredienssammensætning samt sammenhæng mellem alder, køn og gener, nødvendig. Dokumentation er også afgørende i forbindelse med myndighedernes udarbejdelse af lovgivning på området samt ernæringsanbefalinger.

Foto: DI Fødevarer

Skræddersyede kostplaner baseret på genetik vinder frem

- for hvad der er godt for nogen, er ikke nødvendigvis godt for andre.

Der forskes meget i genetik, og hvad det betyder for individets forhold til kost og fødevarer. Denne forskning peger på, at fødevarers effekter på mennesker kan være forskellige. Så hvad der er godt for nogen, er ikke nødvendigvis godt for andre. I DI Fødevarer mener vi, at denne viden bør bringes i spil i indretningen af fremtidens fødevareregulering.

Der hersker ikke længere tvivl om, at mikrobiotaen, altså helheden af kroppens mikroorganismer, spiller en afgørende rolle for vores sundhed. Det er derfor vigtigt, at vi får en bedre forståelse for sammenhængen mellem det, vi spiser, mikrobiotaen og vores helbred. For at kunne udvikle fødevarer og kosttyper tilpasset det enkelte individ, kræver det, at vi har en bedre forståelse af, hvordan forholdet mellem det, vi spiser, og sundhed ændres gennem livet – og ikke mindst, at dette forhold påvirkes af vores gener, fysisk aktivitet og mikrobiotaen.

Viden om hvordan genetik, madvaner og livsstil påvirker risikoen for at udvikle livsstilssygdomme, kan danne grundlag for udviklingen af strategier og konkret vejledning, der kan videreformidles til den enkelte, og det baner derved vejen for personaliseret ernæring.

Foto: DI Fødevarer

Sven Pedersen

Fagleder, Fødevarepolitik

  • Direkte +45 3377 3096
  • Mobil +45 6154 5718
  • E-mail sghp@di.dk

Frederikke Thye Fester

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3035
  • Mobil +45 2447 6817
  • E-mail fret@di.dk

Gitte Hestehave

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3403
  • Mobil +45 2060 6993
  • E-mail gh@di.dk

Peter Bernt Jensen

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3421
  • Mobil +45 2128 6995
  • E-mail pebj@di.dk

Lars Zøfting-Larsen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3013
  • Mobil +45 4059 0339
  • E-mail lzl@di.dk