Mad spiller en afgørende rolle i det gode liv. Som fødevarebranche vil vi bidrage til et gladere og sundere liv. Vi vil gøre det nemmere og velsmagende for forbrugerne at vælge en sundere og mere balanceret livsstil. Læs mere om DI Fødevarers holdning til danskernes sundhed i vores 10 sundhedsbud nedenfor.
I DI Fødevarer anbefaler vi, at man bruger kræfterne på at gøre det nemt for danskerne at vælge det sunde alternativ uden at gå på kompromis med smag og nydelse. Alle løsninger, der ikke sikrer, at smagen følger med, har historisk set fejlet. Det sunde valg skal være den lette løsning – og så skal det smage godt.
I DI Fødevarer mener vi, at man skal se holistisk på sundhed, hvilket indebærer, at faktorer som søvn, kost, motion og trivsel alle bliver taget til overvejelse. Det er problematisk at stigmatisere bestemte fødevarer som roden til en usund livsstil. Sundhed handler om mængder, variation og fysisk aktivitet. I DI Fødevarer bakker vi derfor op om de officielle kostråd, der tager højde for både sundhed og bæredygtighed.
Vi har som fødevarebranche et medansvar for og en indflydelse på sundhedsudfordringen. Den indflydelse vil vi gerne bruge til at hjælpe danskerne med at få de bedste betingelser for selv at tage ansvar for det gode liv med en sund kost.
Det er komplekst, men fødevarebranchen kan i samarbejde med andre aktører bidrage til at gøre forbrugerens valg nemmere. Vi bestræber os derfor på hele tiden at udvikle nye sunde fødevareprodukter – og vi kan gøre endnu mere. Vi ser stor værdi i at bidrage til og videreudvikle de eksisterende gode initiativer, som allerede findes. Og vi deltager gerne aktivt og konstruktivt i skabelsen af nye initiativer, der kan sikre, at problemerne finder sine løsninger blandt de aktører, der har indflydelse på danskernes livsstil.
Spørger man den danske forbruger, handler det ikke længere kun om at spise sundt, hvis man skal forebygge sygdomme og leve et sundt liv. TrygFonden og Syddansk Universitet udgav i 2023 en rapport, der indeholder opgørelser over borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. Rapporten tydeliggør især, hvor meget det mentale helbred betyder for danskernes overordnede syn på velvære.
Danskernes holdning til sundhed kan have stor betydning for hvilke varer, der ender i deres indkøbsvogn. DI Fødevarer mener derfor, at det er vigtigt, at der opnås en balance, der sikrer både mental og fysisk velvære. Dette kan blandt opnås ved at fokusere på produkter med god smag og mæthedsfornemmelse frem for et ensidigt fokus på, hvad mad gør for den fysiske sundhed – måske endda på bekostning af smag. Skal man som fødevarevirksomhed udvikle og markedsføre produkter til de sundhedssøgende danskere, handler det derfor også om at fokusere på oplevelsen af maden, den gode smag og mæthedsfornemmelse.
En rapport fra 2022 om danskernes madvaner af Madkulturen viser, at færre danskere spiser helt hjemmelavet mad, og flere danskere bruger under 15 minutter på at lave aftensmad. Det betyder også, at flere og flere danskere sætter take-away og færdigretter på middagsbordet. Heldigvis har udbuddet af færdigvarer udviklet sig enormt de sidste par år, og forbrugerne har rig mulighed for at købe færdigretter, som både er sunde, velsmagende og af høj kvalitet.
Det er ændringer i vores livsstil, der fører til ændrede mad- og måltidsvaner. Fødevarevirksomhederne kan tilpasse sig forbrugernes ændrede livsstil og bidrage med måltidsløsninger, der tilgodeser forbrugerens behov for nem og sund mad. Det hjemmelavede måltid forbindes oftest med sundhed og velsmag. Derfor er der også et stort potentiale for fødevarevirksomhederne i at vise danskerne, at færdigretter og halvfabrikata, som for eksempel snittede gulerødder og snittet salat, kan være et både velsmagende og sundt alternativ.
Udvikling i hvor hjemmelavet aftensmåltiderne er vurderet.
Kilde: Madkultur 2018 og 2022
2018(N=2.139), 2022(N=2.042)
Pga. afrunding er det ikke alle søjler, der summer til 100%
Udvikling i tid brugt på madlavning. Kun selve tilberedningstiden, hvor der arbejdes aktivt i køkkenet.
Kilde: Madkultur 2018, 2020 og 2022
2018(N=1.114), 2020(N=1.134), 2022(N=1.143)
Pga. afrunding er det ikke alle søjler, der summer til 100%
En udbredelse af nøglehulsmærket vil kunne hjælpe forbrugeren til at træffe det sundere valg inden for alle kategorier. Eksempelvis spiser en stor del af befolkningen frugtyoghurt og spegepølser i væsentlig mængde i deres hverdag. Alligevel findes der kun ganske få frugtyoghurter og spegepølser med Nøglehullet. Derfor skal produkter, som for eksempel yoghurt med smagstilsætninger og spegepølser, lettere kunne få Nøglehullet.
Vi ønsker, at der foretages en streng prioritering af, hvilke af nøglehulsmærkets opstillede krav, der er de mest væsentlige, og at kun de væsentligste krav indgår. Mange af nøglehulskategorierne stiller op til fire forskellige krav til indholdet af næringsstoffer i de nøglehulsmærkede fødevarer. Hvis der ikke foretages en prioritering, fjernes incitamentet for at udvikle for eksempel pølser med mindre fedt, hvis saltkravene er for restriktive.
Det betyder, at man skal være varsom med at lave for strenge krav. Hvis de krav, der stilles til nøglehulsmærkede produkter, er for strenge og omfatter for mange næringsstoffer, risikerer man, at færre virksomheder har mulighed for at imødekomme kravene og derfor helt opgiver at ernæringsforbedre produktsortimentet.
DI Fødevarer vil arbejde for at Fødevarepartnerskabet for sundhed og klima, der skal gøre de sunde valg til de lette valg for forbrugerne, også skal medvirke til udviklingen af kriterier, der tilgodeser den brede del af befolkningen. Derved bidrages til et sundhedsløft i den del af befolkningen, der har mest brug for at ændre spisevaner. Er kravene for Nøglehullet for restriktive, vil mærket ikke appellere til denne del af befolkningen.
DI Fødevarer tager gerne initiativ til partnerskaber med deltagelse af både myndigheder, NGO’ere og virksomheder for at finde fælles løsninger. Vi ser stor værdi i at bidrage til og videreudvikle de eksisterende gode initiativer, som allerede findes. Og vi deltager gerne aktivt og konstruktivt i skabelsen af nye initiativer, der kan sikre, at problemerne finder sine løsninger blandt dem, der har indflydelse på danskernes sundhed og livsstil.
Vi har et godt udgangspunkt for at blive førende med den opgave, men vi kan ikke gøre det alene. Det kræver en styrket forskningsindsats og meget brede alliancer at udnytte dette store potentiale. Dette er også årsagen til, at DI Fødevarer deltager aktivt i en række fora og partnerskaber, som for eksempel Rådet for sund mad (et partnerskab, der drives af Fødevarestyrelsen), ”Ja tak - lidt mindre" (et partnerskab, der drives af Kræftens Bekæmpelse), Fødevarepartnerskabet for sundhed og klima (et partnerskab, der drives af Fødevarestyrelsen), Børnevægt i balance under novo nordisk fonden samt Fuldkornspartnerskabet. Det er vores klare opfattelse, at vi står langt stærkere, når alle på tværs af forskellige interesser samarbejder om at ændre danskernes livsstil.
Fødevarer og forskningsbaseret viden om sammenhængen mellem sundhed og fødevarer kan bidrage til sundhed i alle livets faser. Forskningsbaseret viden kan blandet andet danne grundlag for værktøjer, der gør det nemmere for forbrugeren at træffe oplyste og personlige valg, som forbedrer den enkeltes sundhed og forebygger livsstilssygdomme. Man bør også se nærmere på at supplere kosten med kosttilskud, som kan have en effekt på livsstilssygdomme. Der findes allerede en del forskning på området, men der bør forskes mere i, hvordan et supplement til kosten kan være medvirkende til at øge folkesundheden sammen med en sund og balanceret livsstil.
Hvis Danmark skal bevare sin konkurrencedygtige fødevarebranche, er der behov for fortsat at øge vores vidensbaserede produktion. Med andre ord må en stærk branche fokusere på at omdanne offentlige forsknings- og innovationsinvesteringer til vækst og udvikling, som kan forbedre vores alles helbred og sundhed.
Den ældre del af befolkningen bliver stadig større, og der er derfor fokus på at forbedre befolkningens madvaner, så de kan bidrage til velvære og sundhed gennem hele livet. Derfor er en forståelse for, og solid dokumentation af fødevarers sundhedsfremmende effekter, indhold af næringsstoffer og ingredienssammensætning samt sammenhæng mellem alder, køn og gener, nødvendig. Dokumentation er også afgørende i forbindelse med myndighedernes udarbejdelse af lovgivning på området samt ernæringsanbefalinger.
Der forskes meget i genetik, og hvad det betyder for individets forhold til kost og fødevarer. Denne forskning peger på, at fødevarers effekter på mennesker kan være forskellige. Så hvad der er godt for nogen, er ikke nødvendigvis godt for andre. I DI Fødevarer mener vi, at denne viden bør bringes i spil i indretningen af fremtidens fødevareregulering.
Der hersker ikke længere tvivl om, at mikrobiotaen, altså helheden af kroppens mikroorganismer, spiller en afgørende rolle for vores sundhed. Det er derfor vigtigt, at vi får en bedre forståelse for sammenhængen mellem det, vi spiser, mikrobiotaen og vores helbred. For at kunne udvikle fødevarer og kosttyper tilpasset det enkelte individ, kræver det, at vi har en bedre forståelse af, hvordan forholdet mellem det, vi spiser, og sundhed ændres gennem livet – og ikke mindst, at dette forhold påvirkes af vores gener, fysisk aktivitet og mikrobiotaen.
Viden om hvordan genetik, madvaner og livsstil påvirker risikoen for at udvikle livsstilssygdomme, kan danne grundlag for udviklingen af strategier og konkret vejledning, der kan videreformidles til den enkelte, og det baner derved vejen for personaliseret ernæring.
