Der forskes meget i genetik, og hvad det betyder for individets forhold til kost og fødevarer. Denne forskning peger på, at fødevarers effekter på mennesker kan være forskellige. Så hvad der er godt for nogen, er ikke nødvendigvis godt for andre. I DI Fødevarer mener vi, at denne viden bør bringes i spil i indretningen af fremtidens fødevareregulering.
Der hersker ikke længere tvivl om, at mikrobiotaen, altså helheden af kroppens mikroorganismer, spiller en afgørende rolle for vores sundhed. Det er derfor vigtigt, at vi får en bedre forståelse for sammenhængen mellem det, vi spiser, mikrobiotaen og vores helbred. For at kunne udvikle fødevarer og kosttyper tilpasset det enkelte individ, kræver det, at vi har en bedre forståelse af, hvordan forholdet mellem det, vi spiser, og sundhed ændres gennem livet – og ikke mindst, at dette forhold påvirkes af vores gener, fysisk aktivitet og mikrobiotaen.
Viden om hvordan genetik, madvaner og livsstil påvirker risikoen for at udvikle livsstilssygdomme, kan danne grundlag for udviklingen af strategier og konkret vejledning, der kan videreformidles til den enkelte, og det baner derved vejen for personaliseret ernæring.