Før vi kan redde liv, må vi ændre måden, vi tænker sundhed
I dag er mere end to milliarder mennesker i verden påvirket af mangel på mikronæringsstoffer. Det betyder, at de mangler små, men helt essentielle mængder af de mineraler og vitaminer, som kroppen kræver for at vokse og udvikle sig ordentligt. Og konsekvenserne kan være dystre. Alene i år vil omkring en million mennesker dø af vitamin A-mangel.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er vitamin A-mangel et af de største ernæringsmæssige problemer i verden. Tænketanken Copenhagen Consensus går så vidt som til at fremhæve tilsætningen af A-vitamin som den mest effektive måde at bekæmpe børnedødelighed på i verden.