Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kosttilskud er et supplement til kosten og betragtes lovgivningsmæssigt som en fødevare. Kosttilskud må kun markedsføres, hvis det har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning og skal altid markedsføres i mindre afmålte mængder og på dosisform, f.eks. som tabletter, kapsler, væsker eller pulverbreve.

De mest udbredte kosttilskud er vitamin- og mineralprodukter, men kosttilskud kan også indeholde andre ingredienser, f.eks. planter/urter eller andre stoffer, eksempelvis omega-3 fedtsyrer eller hyaluronsyre.

Der er strenge regler for, hvad kosttilskud må indeholde. Der findes dels EU regler, og dels har vi i Danmark yderligere nationale regler for, hvad kosttilskud må indeholde.

Følgende ingredienser er tilladt i kosttilskud:

• Vitaminer og mineraler (I DK har vi vejledende grænseværdier)
• Visse andre stoffer, inkl. plantestoffer, med en ernæringsmæssig eller fysiologisk funktion. Det kan f.eks. være Omega 3 eller hyaluronsyre. I DK har vi nationale særregler, som bl.a. betyder, at visse stoffer er lovlige i kosttilskud i andre EU lande, men ikke i Danmark (f.eks. ashwaghanda eller melatonin).
• Ingredienser, der også er godkendt til fødevarer (EU regler)
• Godkendte tilsætningsstoffer (EU regler)

Produktion og markedsføring af kosttilskud er underlagt strenge regler, dels via EU-lovgivning, og derudover er der yderligere nationale krav her i Danmark. Alle kosttilskud skal være sikkerhedsvurderet af producenten.

Alle kosttilskud, der markedsføres i Danmark, skal desuden være anmeldt til Fødevarestyrelsen. Man kan finde en liste over anmeldte kosttilskud i FVST's kosttilskudsregister her. Danske virksomheder kontrolleres løbende af Fødevarestyrelsen.

Det er vigtigt, at man altid følger leverandørens anvisninger om daglig dosis samt kontrollerer, om der er begrænsninger ift. brug af kosttilskuddet, f.eks. for børn eller gravide.

Kontroller ligeledes ingredienslisten i tilfælde af, at du er allergisk eller intolerant overfor indholdsstofferne.

Hvis man tager medicin, bør man altid rådføre sig hos sin læge inden brug af kosttilskud.

Kosttilskud må i modsætning til lægemidler ikke have bivirkninger.

Der kan være udenlandske online virksomheder, som markedsfører ikke-registrerede og/eller ulovlige kosttilskud på det danske marked. Derfor anbefaler vi altid, at du er ekstra opmærksom på kosttilskud fra udlandet, og at du sammenligner produktet med produkter på det danske marked. Du kan også kontrollere, om produktet er anmeldt i Danmark her. Fødevarestyrelsen har ligeledes beskrevet nogle gode råd her. 

Nej, multivitaminer købt i Danmark er ikke farlige. I Danmark og EU er kosttilskud (inkl. multivitamin) yderst velregulerede, og der er strenge EU-regler for indholdsstoffer- og doser, mærkning samt krav til risikovurderinger, anprisninger mv. 

Dertil kommer nationale danske særregler for indholdet i kosttilskud. Lovgivningen er udarbejdet med baggrund i videnskabelige undersøgelser fra bl.a. Det Europæiske Sikkerhedsagentur, EFSA samt vores eget DTU Fødevareinstituttet. EFSA og DTU har beregnet, hvilke niveauer af vitaminer og mineraler der er sikre at indtage.  

I Danmark skal alle kosttilskud på markedet være anmeldt til Fødevarestyrelsen, og alle producenter og engrosvirksomheder i Danmark er underlagt Fødevarestyrelsens kontrol, som er vel nok den mest grundige i Europa.  

Der kan være udenlandske online virksomheder, som markedsfører ikke-registrerede og/eller ulovlige kosttilskud på det danske marked. Derfor anbefaler vi altid, at du er ekstra opmærksom på kosttilskud fra udlandet, og at du sammenligner produktet med produkter på det danske marked. Du kan også kontrollere, om produktet er anmeldt i Danmark her. Fødevarestyrelsen har ligeledes beskrevet nogle gode råd her. 

Kosttilskud, der markedsføres i EU (og Danmark), er underlagt omfattende lovgivning for at sikre deres sikkerhed og kvalitet. Den europæiske fødevarelovgivning, som er en af de mest robuste i verden, gælder fuldt ud for fødevarer, inkl. kosttilskud. Her er nogle af de vigtigste EU-regelsæt, der sikrer, at kosttilskud på markedet i EU er sikre og af høj kvalitet:

• Direktiv (EF) 2002/46 om kosttilskudslovgivning. Direktivet fastsætter de overordnede rammer for markedsføring af kosttilskud og indeholder en liste over vitaminer og mineraler, der må anvendes i kosttilskud i EU.
• Forordning (EF) nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer. Definerer, hvilke tilsætningsstoffer der kan anvendes i kosttilskud og under hvilke betingelser. Kun tilsætningsstoffer, der er vurderet af EFSA og godkendt på EU-plan, kan anvendes i fødevarer. 
• Forordning (EF) nr. 1925/2006 om berigelse af fødevarer. Fastsætter EU-regler for tilsætning af vitaminer, mineraler og andre stoffer til fødevarer. Gennem sin artikel 8 procedure giver denne forodning EU mulighed for at forbyde problematiske stoffer eller specificere mærkningskrav såsom advarskler og instruktioner for korrekt brug. 
• Forordning (EU) 2023/915 om forurenende stoffer. Fastsætter strenge EU-grænseværdier for forurenede stoffer i fødevarer, f.eks. for tungmetaller, mykotoksiner og andre skadelige forurenende stoffer. Denne forordning ajourføres regelmæssigt for at afspejle den seneste videnskabelige dokumentation.
• Hygiejneforordning (EF) nr,. 852/2004. Fastsætter EU-regler om fødevarehygiejne, der gælder for alle producenter af kosttilskud. Denne forordning sikrer sikker produktionspraksis, rene faciliteter og systemer baseret på risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter (HACCP) til kontrol af risici.
• Anprisningsforordningen 1924/2006. Denne forordning beskriver reglerne for ernærings- og sundhedsanprisning af fødevarer, inkl. kosttilskud. 

Dertil kommer de danske særregler for kosttilskud, som fastsætter regler for indhold af vitaminer, mineraler og visse andre stoffer i de to bekendtgørelser:

• Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler
• Bekendtgørelse om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler

Alle ovenstående lovkrav kontrolleres jævnligt af Fødevarestyrelsen hos de danske producenter og engrosforhandlere af kosttilskud i Danmark.

På trods af at deres udseende kan virke ret ens, så må bør kosttilskud ikke forveksles med medicin eller naturlægemidler. Faktisk er det forbudt for virksomheder, der sælger kosttilskud, at hævde, at deres produkter kan forebygge, helbrede eller behandle en sygdom.

Medicin/lægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen og gennemgå omfattende kliniske tests for at sikre deres sikkerhed og effektivitet.

De er designet til at forebygge, behandle eller lindre sygdomme.

Medicin indeholder aktive stoffer, der har en medicinsk effekt og bruges til at behandle specifikke helbredstilstande. Lægemidler skal være videnskabeligt dokumenteret med for effekt på syge patienter. Bivirkninger er tilladt for lægemidler.

Naturlægemidler er lægemidler, som indeholder stoffer, der forekommer i naturen enten i plante- eller dyreriget. De hører under Lægemiddellovgivningen og skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen.

Naturlægemidler benyttes typisk til at forebygge og behandle lettere sygdomme, og derfor skal deres effekt også dokumenteres. Eksempler på produkter er: Aloe vera, fiskeolier, Q10, ginkgo biloba, ingefær og hvidløg.

Kosttilskud skal også have en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning for at de må markedsføres. Men det kan i mange tilfælde være svært at dokumentere en effekt på raske personer – da kosttilskud netop ikke må helbrede eller behandle sygdom. Bivirkninger er ikke tilladt.

Brug af kosttilskud er et personligt valg. I en undersøgelse foretaget af DI Fødevarer (YouGov 2022) svarede >40% af respondenterne, at de tager kosttilskud enten fordi, de er usikre på, om de for dækket deres behov via kosten eller for at forebygge sygdom. Derudover svarede 23% at det giver øget livskvalitet.

Kosttilskud er et supplement til kosten. Hvis du spiser efter kostrådene med grøntsager, fuldkorn og fisk i rette mængder, har du sandsynligvis ikke behov for et tilskud. Men er du f.eks. småt-spisende eller spiser mere ensidigt, end kostrådene anbefaler, kan et vitamintilskud være en god løsning.

Fødevarestyrelsen tilråder også kosttilskud i en række andre situationer, f.eks. under graviditet, til spædbørn, til ældre og til veganere.

Derudover bør alle danskere tage et D-vitamin tilskud i vinterhalvåret, da vi ikke får nok fra solen og kosten.

Man kan læse mere om FVST’s anbefalinger her: Kosttilskudsanbefalinger - Fødevarestyrelsen

Men udover tilskud af vitaminer og mineraler findes der også andre kosttilskud, som er nyttige. Det er eksempelvis de færreste danskere, der spiser tilstrækkelige mængder fed fisk, som indeholder de gavnlige omega-3 fedtsyrer, og derfor kan et tilskud med fiskeolie også være fornuftigt. Desuden findes der en række kosttilskud baseret på urter eller plantedele, der har været kendt i århundrede for virkninger, som kan være gavnlige for ubalancer i kroppen, f.eks. ømme led, flossede negle, fordøjelsesbesvær eller overgangsalder. 

Alle typer kosttilskud skal overholde reglerne, som beskrevet i denne FAQ.

Der er ret strenge regler for, hvad man må fortælle og anprise om kosttilskud og deres indholdsstoffer.

Reglerne er fastsat i EU-lovgivning og her i Danmark kontrollerer FVST løbende, om reglerne er overholdes af de danske virksomheder.

Man bør derfor kunne stole på, hvad producenterne/engroshandlen i Danmark fortæller om produkterne.