DI Fødevarer på Folkemødet 2018

DI Fødevarer havde mange gode og vellykkede debatter på dette års folkemøde. I videoerne herunder kan du se et uddrag fra blandt andet DI's debat ”Real news eller fake news – mad og medicin i skudlinjen” med blandt andre repræsentanter fra Arla Foods og Forbrugerrådet Tænk. Du kan også se et kort uddrag fra debatten "Unge vil have mening med maden" med repræsentanter fra Tænketanken Frej, Fødevareforbundet NNF, Danish Crown og DI Fødevarer. Under videoerne kan du få et samlet overblik over de debatter, som DI Fødevarers branchedirektør, Leif Nielsen, deltog i under Folkemødet.

Her kan du se et uddrag fra vores debat ”Real news eller fake news – mad og medicin i skudlinjen” med blandt andre repræsentanter fra Arla Foods og Forbrugerrådet Tænk.

Her kan du se et uddrag fra debatten "Unge vil have mening med maden". I debatten deltog repræsentanter fra Tænketanken Frej, Fødevareforbundet NNF, Danish Crown og DI Fødevarer.

Debatter

Globalt madspild – er det vores ansvar ?

Care Danmark, torsdag den 14. juni kl. 17:30 - 18:30,  Coop Eventtelt, Kirkepladsen

Hvilken rolle kan danske aktører spille i at mindske fødevarespild globalt? Og er det god forretning?

Eventbeskrivelse:
Der er stigende fokus på madspild i Danmark og den vestlige verden. Og med rette – for alt for mange madvarer ender fortsat med at blive smidt ud. Men der er mindre fokus på fødevarespild i verdens fattigste lande. Selvom ikke mindst globale klimaforandringer og svage produktionskæder her betyder, at fødevarespild ofte er lig med sult. Modsat i vores del af verden. Hvilken rolle kan danske fødevareproducenter, dansk teknologi og dansk detailhandel spille i at reducere fødevarespild globalt. Og kan det ligefrem være en god forretning?


Deltagere:
Leif Nielsen, branchedirektør, DI Fødevarer
Katarina Ammitzbøll, Senior Partnership Manager, Mærsk
Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand, Stop Spild Af Mad
Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær, CARE Danmark
Thomas Roland, CSR-chef, COOP
Annemarie Meisling, Sustainability Director, Chr. Hansen
Maiken Riis Friberg, kommunikationschef og chefredaktør, Coop

Bæredygtige maddilemmaer – når maden skal give mening

DI Fødevarer, Verdensnaturfonden WWF, fredag den 15. juni kl. 09:00 - 10:00, Verdensmålenes Telt, Danchells Anlæg

Hvordan når den danske fødevareklynge fra bæredygtige ambitioner til konkrete løsninger?

Eventbeskrivelse:
Debatten opstiller en håndfuld bæredygtige maddilemmaer uden lette løsninger med udgangspunkt i verdensmål 12 om ansvarlig forbrug og produktion. Er det bedst at bruge bæredygtig palmeolie eller finde andre kilder? Skal fødevareindustrien bruge mindre plastik eller forlænge holdbarheden? Og skal der produceres mindre kød i Danmark, når vi er mest klimaeffektive i verden? Kom og engager dig i debatten med et panel af blandt andet toppen af fødevareindustrien og Verdensnaturfonden WWF.

Deltagere:
Leif Nielsen, branchedirektør, Di fødevarer
Jacob Fjalland, Head of International Programme, WWF
Thomas Roland, CSR-chef, COOP
Kristian Eriknauer, Vice President, Corporate Responsibility, Arla Foods
Søren Brinck, adm. direktør, Carlsberg Danmark
Jesper Damm, Director, BCG
Peder Holk, CEO, Novozymes

Unge vil have mening med maden

DI Fødevarer, fredag den 15. juni kl. 10:45-11:45, Fødevareforbundet NNF, Yder-/indermolen

Topmøde om fødevareproduktion i Danmark

Eventbeskrivelse:
Debatten vil tage udgangspunkt i et direkte møde mellem studerende og de tunge beslutningstagere i fødevareindustrien om bæredygtigheden i erhvervet. Konkret kan du møde Danish Crowns formand Erik Bredholdt, Fødevareforbundets formand Ole Wehlast og DI Fødevarers branchedirektør Leif Nielsen. De vil blive udfordret af de unge kapaciteter Iben Krog Rasmussen og Morten Lagstrøm fra ledelsen af Tænketanken Frej på, om dansk fødevareproduktion er på vej i den rigtige retning - indenfor rammerne af FN’s verdensmål. Kombinationen af beslutningstagerne og de unge ambitiøse studerende vil give en ny vinkel på debatten om de forretningsmæssige og politiske bæredygtighedsstrategier, der omgiver fødevareklyngen herhjemme.

Deltagere:
Leif Nielsen, branchedirektør, DI Fødevarer
Erik Bredholdt, bestyrelsesformand, Danish Crown
Morten Lagstrøm, medlem af ledelsen, Tænketanken Frej
Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF
Iben Krog Rasmussen, stifter, debatansvarlig, Tænketanken Frej
Emilia van Gilse, ordstyrer/moderator, Fødevareforbundet NNF

Real news eller fake news? Mad og medicin i skudlinjen

Dansk Industri, lørdag den 16. juni kl. 10:30-11:15, Klostergaarden, Kirkepladsen

Vi tester nyhedshistorier om fødevarer og sundhed og spørger: Er det real news eller fake news?

Eventbeskrivelse:
Medieredaktører, virksomheder, forbrugerrepræsentanter og eksperter tester eksempler fra nyhedsstrømmen på sundheds- og fødevareområdet, når DI spørger: Er det real news eller fake news? Hvordan skal vi navigere i den massive strøm af information? Og hvad er mediernes ansvar?

Deltagere:
Jakob Knudsen, landedirektør, Arla Foods
Klaus Hermansen, CEO, AJ Vaccines
Thomas Senderovitz, direktør, Lægemiddelstyrelsen
Michael Dyrby, ansvarshavende chefredaktør, BT
David Budtz Pedersen, professor i videnskabskommunikation, Aalborg Universitet
Anja Philip, forkvinde, Forbrugerrådet TÆNK
Leif Nielsen, branchedirektør, DI Fødevarer
Anja Bo, journalist og moderator

Danmark som centrum for udvikling af fremtidens fødevarer

GTS-nettet og Innovationsnetværk Danmark, lørdag den 16. juni kl. 12:15-13:00, Grib mulighederne, Danchells Anlæg

Den teknologiske udvikling skaber store potentialer for fødevarebranchen, men er Danmark klar?

Eventbeskrivelse:
Udviklingen inden for fødevarer tager til i disse år. Der bliver arbejdet med bæredygtige fødevarer som for eksempel insekter. 3D printede fødevarer gør det muligt at skræddersy maden og forbedre sundhedstilstanden for syge og ældre. Der udvikles teknologier, der bidrager til en bæredygtig fødevareproduktion for eksempel ved at nedsætte energiforbruget i produktionen. Med de nye muligheder i fødevarebranchen opstår et potentiale for vækst og nye arbejdspladser, og dermed en gylden mulighed for at fastholde Danmarks styrkeposition på fødevareområdet. Vi spørger derfor: Hvordan sikrer vi, at Danmark er frontløber inden for fremtidens fødevarer og fødevareteknologier? Hvad er potentialet i insekter, ”plantekød” og 3D printede fødevarer? Er der brug for, at danske politikere gør noget, eller er det markedet, der skal regulere, hvordan fremtidens fødevarer ser ud?

Deltagere:
Theresa Scavenius, klima- og demokratiforsker samt folketingskandidat, Alternativet
Georg Julin, projektleder Turisme, Teknologisk Institut og Invio
Lars-Henrik Lau Heckmann, faglig leder, Teknologisk Institut
Felix Stark, stifter, Verdens bedste fødevarer
Leif Nielsen, branchedirektør, DI Fødevarer
Susanne Hyldelund, direktør, Danmarks Eksportråd

Danmark som førende food tech nation i fremtiden?

AU Engineering, SDU, Aalborg Universitet - AAU, Ingeniørforeningen IDA, DTU - Danmarks Tekniske Universitet, Engineer the future, lørdag den 16. juni kl. 14:35-15:20, Engineer the future, Cirkuspladsen

Hvordan sikrer vi, at Danmark forbliver en af verdens førende nationer inden for fødevareteknologi?

Eventbeskrivelse:
Den danske fødevareteknologibranche omsætter for 67 mia. kr. og beskæftiger 37.000 mennesker – heraf over 60 pct. inden for landets grænser (2013-tal). Samtidig er vores fødevaresektor den tredjestørste i den vestlige verden og udgør 25 pct. af hele vores eksport. Der er et enormt eksportpotentiale – særligt til store vækstcentre, men også generelt i en verden, hvor befolkningstallet stiger og stiger, og behovet for en mere sikker, effektiv og automatiseret fødevareproduktion er stigende. Men vækstdrømmen afhænger af evnen til at være innovativ og udvikle fremtidens teknologi og procesudstyr – og danske virksomheder skriger allerede på veluddannede ingeniører. Hvordan sikrer vi, at det er dansk fødevareteknologi, der optimerer produktionen, processtyringen, effektiviteten og energiforbruget fremover? Hvordan skaber vi rammevilkårene for, at danske virksomheder kan fastholde deres førerposition?

Deltagere:
Leif Nielsen, branchedirektør, DI Fødevarer
Anne Marie Hansen, direktør, Agro Food Park
Kristian Eriknauer, Vice President, Arla Corporate Responsibility
René Holm, salgschef, KM Rustfri
Frederik Lean, grundlægger, CPH Food Tech Community
Øjvind Vilsholm, fødevareordfører, Enhedslisten
Bo Spange Sørensen, adjunkt, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet - Bioprocesteknologi
Mikkel Frey Damgaard, moderator, selvstændig