16.11.18 DI Fødevarer Nyheder

Har din virksomhed rene linjer?

Skattestyrelsen har udarbejdet en ny folder, der giver din virksomhed gode råd til at holde rene linjer i kontrakten med rengøringsvirksomheder og deres eventuelle underleverandører. Formålet er at undgå sort og illegal arbejdskraft samt øge sikkerheden og kvaliteten af det arbejde, som din virksomhed betaler for.

Skattestyrelsen har formuleret nedenstående tekst, hvor du også kan finde link til folderen. Vi vil gerne gøre vores medlemmer opmærksomme på problemet, og derfor dele skattestyrelsens råd, når din virksomhed indgår kontrakter med rengøringsvirksomheder. 

"De fleste skænker først rengøringen en tanke, i det øjeblik den mangler. Men hvis man bruger et rengøringsfirma, er det vigtigt, at man løbende selv følger op på, om man får leveret den aftalte kvalitet – og om leverandøren lever op til reglerne og ikke bruger for eksempel sort eller illegal arbejdskraft.
Skattestyrelsen ser desværre, at virksomheder betaler for noget, de ikke får, og det er selvfølgelig ikke i orden. Ikke mindst fordi det går ud over både kvalitet og sikkerhed.

Rene linjer med leverandøren
For at beskytte sin virksomhed kan man stille krav til både leverandøren og eventuelle underleverandører i kontrakten.
På den måde kan man let sikre sig, at arbejdet ikke bliver udført sort eller illegalt. Og det er der en lang række fordele ved, blandt andet:

  • Man har altid styr på, hvem der har adgang til jeres lokaler
  • Man er sikre på, at leverandøren følger reglerne
  • Man får den kvalitet og sikkerhed, der er aftalt. 

Sådan sikrer man sig mod udfordringen
Man kan selv gøre meget for at være på den sikre side.
Skattestyrelsen har derfor samlet en masse gode råd i en folder, der fortæller, hvad man blandt andet skal være opmærksom på nu og fremover. Læs folderen her.

Denne vejledning giver virksomheder inspiration til, hvilke krav man kan skrive i kontrakten, så man undgår sort arbejde eller illegalt arbejdskraft, når man får gjort rent i virksomheden.
Vi håber også, at vejledningen kan være en hjælp til dig."

Relateret