Vi opdaterer vores systemer i løbet af weekenden. Du kan derfor opleve af nogle funktioner ikke virker.

DI Fødevarer Nyheder

Danske fødevarevirksomheder kan mætte alle behov

Om der er kød i gryderne eller ej, så bobler det af madglæde i de danske køkkener. Det skyldes ikke mindst, at danske fødevarevirksomheder er verdensførende på mange områder

flere danskere efterspørger plantebaserede produkter.

Nogle vil gerne afprøve nye ting, mens andre går så langt, at de helt skærer animalske produkter ud af deres livsstil. Det er der vidt forskellige, personlige grunde til. 

Nogle forbinder det med at leve mere bæredygtigt, mens andre gør det ud fra en holdning om dyrs liv og livsbetingelser. Senest promoverer Hollywood-produceren James Cameron i den nye film ”The Game Changers”, at veganere både er mere cool og sågar mere mandige

Personligt prøver jeg ofte nye fødevareprodukter, men for mig handler det helt basalt om madglæde og nysgerrighed.

På jagt med indkøbsvognen
Jeg elsker at gå på jagt i supermarkedernes kølediske, mens jeg spejder efter nye fødevareprodukter og ingredienser, som jeg kan teste i køkkenet – om det er med eller uden kød.

I den vestlige verden er langt de fleste af os så heldigt stillede, at mad er en kilde til oplevelse mere end til overlevelse.

Heldigvis er mad produceret og solgt herhjemme jo kendetegnet ved en verdensførende fødevaresikkerhed, og derfor kan man tage nysgerrigheden med på indkøbsturen i stedet for frygten.

Man skal som forbruger selvfølgelig stadig tage aktivt stilling til de varer, man køber, men man kan helt grundlæggende være tryg ved, at fødevareprodukter solgt herhjemme er kontrolleret af både virksomheder og myndigheder.

Fødevarevirksomhederne arbejder også konsekvent på at øge sundhedsværdien af deres produkter, og deltager aktivt i sundhedspartnerskaber om eksempelvis øget brug af fuldkorn og sænket brug af salt, sukker og fedt.

Hvorfor lægge låg på madglæden?
Men derfor har jeg også svært ved at forstå de forbrugere, der føler sig nødsaget til at indskrænke deres fødevareindtag så voldsomt som veganere eller den aktuelle ‘clean eating’-bølge, hvor man vælger kun at spise produkter, der består af helt basale råvarer uden plads til fødevareinnovation.

Det er selvfølgelig helt op til den enkelte person. Men hvorfor lægge låg på mulighederne? Hvorfor dog udelukke sig selv fra al den viden og kreativitet, som er lagt i nye fødevareprodukter?

Produkter af høj kvalitet, der er produceret så skånsomt som muligt over for klima, dyrevelfærd og sundhed. Jeg kan i hvert fald kun opfordre til at bevare madglæden, som heldigvis også bobler i mange gryder herhjemme.

Restaurantscenen tjener penge igen, fødevarevirksomhederne udvikler et væld af nye gastronomiske produkter, og der bliver eksperimenteret med plantebaserede produkter som supplement til et stort og voksende udbud af fødevarer.

Maden bliver en oplevelse i sig selv.

Danske fødevarer er verdensførende
Det nyder fødevareindustrien også godt af, da større fokus på madoplevelser giver et større marked til innovative produkter af høj kvalitet, som for eksempel de plantebaserede koncepter, der har været så populære.

Den efterspørgsel er fødevareindustrien naturligvis helt klar til at servicere med produkter som grøntsagspostej, sojadrik og hakkede køderstatningsprodukter.

Fødevareindustrien herhjemme arbejder generelt intensivt med at udvikle sin verdensførende position inden for bæredygtig produktion - uanset om det så gælder lavt klimaaftryk, lavt madspild eller social ansvarlighed.

Så hvad der end ligger til grund for en kost uden kød, så kan jeg kun glæde mig over, at den danske madglæde stadig lever i bedste velgående. 

Velbekomme.

Relateret