DI Fødevarer Nyheder

Døren åbnes for flere danske fødevarer til Japan

Japanske forbrugere går op i kvalitet og fødevaresikkerhed. Det er danske fødevareproducenter særligt gode til, og Japan er derfor et oplagt vækstmarked for danske virksomheder.

Ambassadør Freddy Svane og Bodil Degn Stockmann, sales and marketing director, Einar Willumsen, på Foodex i Tokyo.

Ambassadør Freddy Svane og Bodil Degn Stockmann, sales and marketing director, Einar Willumsen, på Foodex i Tokyo.

Med den nye frihandelsaftale mellem EU og Japan bliver adgangen til det japanske marked for danske fødevarer lettere. Det er godt nyt for de danske fødevarevirksomheder, der i 2017 eksporterede for 4,8 milliarder kroner til Japan – en stigning cirka 100 millioner kroner i forhold til 2016. Med frihandelsaftalen er vejen banet for eksportvækst.

Japan er verdens tredjestørste økonomi med mange købestærke forbrugere, og aftalen har derfor stort potentiale for at sætte gang i eksportvæksten for danske fødevare- og ingrediensproducenter Leif Nielsen, Branchedirektør

- Det passer godt ind i danske fødevarevirksomheders muligheder på det japanske marked. Særligt ingrediensvirksomhedernes vækstpotentiale kommer til at vokse de kommende år. Efterspørgslen efter sunde og sikre animalske proteinkilder vil kunne sikre danske virksomheder stor eksportfremgang, siger Leif Nielsen.

Japan og danske fødevarer – et godt match

Udviklingen på det japanske marked er, at befolkningen bliver ældre, økonomien bedre, og forbrugerne fokuserer på en sundere livsstil og levevis.

- Japan er verdens tredjestørste økonomi med mange købestærke forbrugere, og aftalen har derfor stort potentiale for at sætte gang i eksportvæksten for danske fødevare- og ingrediensproducenter", siger branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer.

Dansk fællesstand på Japans største fødevaremesse

Ni danske fødevarevirksomheder er repræsenteret ved Japans største fødevaremesse Foodex i Tokyo, der er blandt de største i Asien. Den finder sted fra den 6.-9. marts 2018.

Messen er det helt oplagte sted at vise sine produkter frem for japanske indkøbere, som repræsenterer de næsten 127 millioner japanske forbrugere. Den gennemsnitlige japaner bruger godt 3.600 kroner om måneden på mad, og det tal bliver ikke mindre i fremtiden.

Nok har den økonomiske vækst været beskeden gennem de senere år sammenlignet med andre asiatiske vækstmarkeder, men den japanske økonomi er stadig verdens tredjestørste, og der er derfor et kæmpe potentiale i at få den japanske forbruger med om bord.

Peter Bernt Jensen

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3421
  • Mobil +45 2128 6995
  • E-mail pebj@di.dk
Relateret