Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

14.03.19 DI Fødevarer Nyheder

Danmark som gastronomisk centrum

I tirsdags lancerede regeringen sit Gastro 2025-udspil, hvori der er afsat penge til at gennemføre en brandingkampagne, som skal sætte Danmark på det gastronomiske verdenskort, og derved både tiltrække flere turister og skabe et større internationalt kendskab til danske fødevarer.

Danmark skal brandes som gastronomisk centrum baseret på en fælles fortælling om Danmark som fødevareland og rejsemål. Dette er tanken bag et nyt samarbejde kaldet Team Gastro, hvor vi i DI Fødevarer er gået sammen med Landbrug & Fødevarer, Food Nation og VisitDanmark om at skabe synergi mellem de danske fødevarevirksomheders internationale markedsføringsindsatser og andre indsatser, der har til formål at tiltrække flere turister til Danmark som gastronomisk destination. Formålet er både at tiltrække flere turister og at øge kendskabet til danske fødevarer blandt forbrugere uden for Danmarks grænser.

I tirsdags offentliggjorde regeringen så, at de vil afsætte 2x3 millioner kroner til indsatsen i 2019 og 2020. Der afsættes blandt andet en pulje på 16,5 millioner kroner til kulinarisk udvikling, som har til formål at udvikle dansk gastronomi ved blandt andet at støtte innovative projekter og understøtte samarbejdet mellem forskellige aktører, der arbejder for netop gastronomisk udvikling. Dertil afsættes der fire milliarder kroner til ”culinary diplomacy” med det formål at styrke den gastronomiske fortælling om Danmark uden for Danmarks grænser, blandt andet via officielle erhvervsfremstød og andre særlige arrangementer.

Du kan læse hele udspillet her.

Relateret