08.05.19 DI Fødevarer Nyheder

Supermarkederne sælger mere økologi

Vi havde det nok på fornemmelsen, men nu er der tal for det. Økologien boomer i den danske detailhandel.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer i detailhandlen er steget med 14 procent på et enkelt år. Således udgjorde den samlede omsætning for 2018 12,9 milliarder kroner. Og der er vækst i de fleste kategorier over de seneste år.   

Blandt de økologiske varegrupper med størst salg er frugt og grøntsager, hvilket er tredoblet siden 2012. Der blev i alt solgt økologisk frugt og grøntsager for 4,3 milliarder kroner i 2018, hvoraf grøntsager udgjorde cirka totredjedele. Den største vækst ses i mindre varegrupper som økologisk is og margarine, der steg fra henholdsvis 60 millioner og 6 millioner kroner i 2017 til 152 millioner og 21 millioner kroner i 2018. Udover detailhandlen er specielt foodservicesektoren en stor aftager af økologiske fødevarer.

Relateret