03.07.19 DI Fødevarer Nyheder

Jubilæumsfest for Nøglehulsmærket på vej

Nøglehullet blev lanceret i Danmark i 2009 og har derfor 10 års jubilæum i år. Det fejrer Fødevarestyrelsen med en stor jubilæumskampagne, som bliver afholdt i uge 33-37 2019 – og virksomheder kan gratis være med.

Nøglehulsmærket er Miljø- og Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, som nu i 10 år har været med til at vejlede danskerne i at vælge sundere fødevarer. Mærket har gjort det nemmere for danskerne at vurdere hvor de kan spare på fedt, salt og sukker samt hvordan de kan få flere fibre og fuldkorn i deres kost.

I Nøglehullets 10 års jubilæumskampagne er både detailhandlen, producenter, brancheorganisationer, sundhedsorganisationer, bladmagasiner med flere med til at skabe fokus på Nøglehullet. Hvis i sælger produkter med Nøglehullet, er det derfor en helt oplagt mulighed for at markedsføre jeres Nøglehulsprodukter i en tid, hvor der vil være øget opmærksomhed omkring mærket fra mange forskellige aktører. Mærket er en brugbar rettesnor for danskerne, når de står i butikken. Ifølge undersøgelser fra YouGov kender 94 % af danskerne i dag til Nøglehulsmærket, og knap halvdelen af befolkningen går specifikt efter fødevarer med Nøglehullet, når de køber dagligvarer.

Der kan downloades gratis kampagnemateriale her, som må anvendes i kampagneperioden i uge 33-37 2019.

Relateret