Én ud af fire erklærer sig klar til at betale ekstra for klimavenlige produkter
Flere forbrugere svarer, at de nu er mere villige til at betale for klimavenlige fødevarer, men det samme for smag og kvalitet falder. Det viser en ny forbrugerundersøgelse foretaget af YouGov for DI Fødevarer fra september 2021.
I en tidligere udgivelse af FOKUS beskrev vi, hvordan kvalitet og smag stadig er de vigtigste parametre for forbrugeren, når de handler ind. De nye tal viser imidlertid også, at det er præcis disse to parametre, hvor betalingsvilligheden er faldet mest i det forgangne år. Vi ser altså en begyndende forskydning, hvor de traditionelle parametre som netop kvalitet og smag tillægges mindre betydning relativt til især klimavenlighed. Nedenstående figur opsummerer udviklingen fra 2020 til 2021.
Kilde: To forbrugerundersøgelser foretaget af YouGov for DI Fødevarer i oktober 2020 og september 2021
God kvalitet og god smag retfærdiggør stadig merpris
Fremgangen skal ses i lyset af, at klimavenlighed kommer fra et forholdsvist lavt udgangspunkt i undersøgelsen fra sidste år, hvor relativt få forbrugere svarede, at de var villige til at betale ekstra for et klimavenligt produkt.
Figuren nedenfor viser resultaterne for september 2021. Her havde respondenterne mulighed for at vælge fem elementer, de var villige til at betale ekstra for, når de handler dagligvarer. Af figuren fremgår det, hvordan kvalitet og god smag stadig ligger i top, flere pladser foran klimavenlighed. Både økologi, dyrevelfærd samt dét, at produktet er produceret i Danmark, tillægges desuden større betydning end klimavenlighed. Dette kan dog hænge sammen med, at der en vis grad af begrebslig sammenblanding, hvilket afspejles i forbrugernes svar. Eksempelvis kan dansk producerede, økologiske produkter i genanvendelig indpakning uden plastik være opfattet som værende mere klimavenlige. De respondenter, der går op i klimavenlighed, kan altså have valgt én eller flere af de andre elementer i stedet.
Kilde: YouGov for DI Fødevarer, september 2021 (n=1045)
Det er derfor et substantielt væsentligt fund, at lige knap en fjerdedel (24 pct.) af forbrugerne alligevel angiver at være villige til at betale mere for klimavenlighed. I oktober 2020 var tallet blot 18 pct, jf. en tidligere undersøgelse af YouGov for DI Fødevarer.
Handling bag klimaintentionerne
Sammenholder man de to statistikker, giver det et billede af, at de danske forbrugere gør ambitioner til handling og stemmer i med tegnebogen, når de handler.
”Der kan ofte være en diskrepans mellem forbrugeres holdninger og handling. Men i dette tilfælde ser det ud til, at forbrugerne faktisk lader til at være villige til at lægge handling bag ordene”, siger Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer.
Andelen af de adspurgte, som er villige til at betale mere for klimavenlighed overgår nemlig andelen, der angiver at ”lægge særlig vægt på klimavenlighed i forbindelse med dagligvareindkøb”. Man kunne have forventet, at det ville forholde sig omvendt. Tværtimod ser vi dog, at betalingsvilligheden i højere grad halter en anelse bagefter for så vidt angår god smag og kvalitet. Andelen, der angiver, at de ”lægger vægt på” god smag og kvalitet, er altså større end andelen, der angiver, at de er villige til at betale ekstra for samme.
”Der er flere forhold, der indikerer, at trenden mod et mere klimavenlig holdning også vil sætte sig i det reelle forbrug. Det er derfor værd at tage bestik af for producenterne”, siger Leif Nielsen.
Du kan læse mere om denne udvikling i tidligere udgaver af FOKUS, hvor DI Fødevarer bl.a. har kortlagt, hvordan stadigt flere generelt prioriterer klimavenlighed i deres indkøb, samt at særligt de unge ligger forrest inden for klimavenlige fødevareindkøb.
