15.11.21 DI Fødevarer Nyheder

Program DI Fødevarers årsdag 2021

Her finder du programmet for DI Fødevarers årsdag torsdag den 18. november 2021

Vær med, når vi samler fødevarebranchens top til DI Fødevarers årsdag i Industriens Hus torsdag den 18. november kl. 10-13. Vi har samlet et program med inspiration og god tid til netværk med de rigtige beslutningstagere på tværs af fødevarebranchen, som du alt for længe kun har set online. 

En verden i utakt 

På bagkant af de globale corona-nedlukninger lever vi stadig i en verden i utakt. På et år er vi gået fra negative råoliepriser til global mangel på det meste og uforudsigelige prisstigninger. Samtidig pumper EU og USA enorme summer ud i økonomien. Er det tegn på et nyt vækstårti a la ”de brølende 20’ere”? 

Og hvad betyder det for fødevarebranchen i en tid med omstilling til bæredygtig produktion? Det skal årsdagen prøve at gøre os klogere på, samtidig med at vi sætter god tid af til at tage en uformel snak. 
Vi sørger som altid for lækker forplejning og gode rammer i Industriens Hus. 

Vi glæder os til at se dig fysisk igen til en inspirerende dag. 

Relateret indhold