Føde- og drikkevareeksporten holdt rimelig stand gennem pandemien i 2020 og dalede fra 123,1 mia kr. i 2019 til 122,7 mia kr. i 2020. Bag tallene gemmer der sig dog flere interessante tendenser - bl.a. med Kina som næststørste eksportmarked.

Kilde: Dansk Statistik
25.02.21 DI Fødevarer Nyheder

Fødevareeksporten holdt stand i 2020 trods COVID-19

Selvom udbruddet af COVID-19 har lagt pres på den danske vareeksport bredt set i 2020, så har fødevareeksporten udvist en vis robusthed i 2020 og er med til at holde hånden under vareeksporten.

De første par måneder af 2020 viste gode eksporttal, med en dansk fødevareeksport, der buldrede derudad. Dernæst kom den pandemien ind i billedet og for alvor begyndte at sætte sit præg på eksportmarkederne.

Danmarks Statistiks opgørelse for 2020 over den samlede vareeksport er udgivet for nylig og viser en nedgang for den samlede danske eksport på 110 mia. kr. Det er i sig selv en markant nedgang af historiske dimensioner båret af den globale økonomiske afmatning som følge af COVID-19. For føde- og drikkevareeksporten har også været udfordret hen over året, men kommer samlet set rimeligt igennem et svært år. Men det gemmer over en god start på året - stærkt båret af høje priser på grisekød - efterfulgt af en nedgang. Føde- og drikkevareeksporten er samlet set faldet en smule fra 123, 1 mia. kr. i 2019 til 122,7 i 2020.

imagenh3i.png

Konkret kan vi på tallene fra fødevareeksporten se, at der er en tydelig tendens: Eksporten til landene uden for EU på den ene side og eksporten til EU-landene på den anden side. Eksporten til landene uden for EU’s grænser har været flot, når man zoomer ind på udviklingen i 2020 i forhold til 2019. Samlet set har de danske føde- og drikkevarevirksomheder eksporteret for seks pct. mere i 2020 til landene uden for EU end i 2019. Kigger man eksempelvis i retning at USA, kan vi spore en stigning på 14,9 pct. til 3,4 mia. kr. i 2020 , mens til Kina er stigningen på hele 25,3 pct. fra 10,8 mia. kr. i 2019 til 13,5 mia. kr. i 2020. Kina er nu Danmarks næstvigtigste eksportmarked for føde- og drikkevarer. Det bekræfter tendenserne til, at eksportvæksten på fødevareområdet i stigende grad skal findes uden for de traditionelle nærmarkeder.

Eksporten til vores naboer og EU-kollegaer har omvendt været særlig nedadgående, idet denne er faldet med 6,7 pct. samlet set. Kigger vi eksempelvis mod vores største eksportmarked, Tyskland, er faldet på 9,1 pct. til 20,7 mia. kr. i 2020. Tyskland er dog fortsat vores klart vigtigste eksportmarked for fødevaresektoren. Eksportnedgangen til Tyskland er blandt på kødområdet og på drikkevareområdet, hvor sidstnævnte tendens primært skyldes nedgang i grænsehandlen. Generelt kan eksportnedgangen til blandt andet tilskrives en øget national tilgang, grundet de særligt omfattende COVID-19-restriktioner, der har været i EU-landene.

Går vi ned på produktgruppeniveau, er det samlet set fortsat kød og kødprodukter, der trækker dem samlede fødevareeksport i den rigtige retning. Det skyldes ikke mindst de høje globale priser på grisekød, der er med til at holde hånden under fødevareeksporten samlet set.

Den nære fremtid for føde- og drikkevareeksporten tegner tungt. Vi må forvente at den nedgang, der blev observeret i slutningen af 2020 fortsætter et stykke ind i 2021. Først når en større andel af befolkningerne bliver vaccineret, før fødevareeksporten igen kan kommer tilbage på vækstsporet.

Skrevet af:

Peter Bernt Jensen Jonas Serzan Winsløw Bas

Peter Bernt Jensen

Peter Bernt Jensen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3421
  • Mobil +45 2128 6995
  • E-mail pebj@di.dk

Relateret