Da Fødevarestyrelsen tilbage i januar præsenterede sine nye kostråd, så flere virksomheder det som en konkretisering af de underliggende mad- og forbrugertrends, der havde ulmet gennem længere tid. De danske forbrugere var blevet sultne på mere bæredygtig og sundere mad – hver tiende spiser kødfrit flere dage om ugen, og hver fjerde dansker under 35 år er fleksitar. Det plantebaserede marked bliver i dag spået fremtidig vækst, men hvordan kommer man ind på det?

Hvordan gør man det nemt at spise grønt?

Da de bæredygtige kostråd blev lanceret, var beskeden klar fra branchedirektør i DI Fødevarer, Leif Nielsen: ”Hvis ikke danskerne bliver hjulpet på vej til at spise grønnere, så det både er nemt og lækkert, kan det blive en sej kamp at få implementeret kostrådene ved de danske spiseborde”. Forbrugervaner er svære at bryde, og ændringer kommer ikke af sig selv. Opgaven ligger derfor i at gøre det nemt for forbrugerne at vælge den bæredygtige løsning.

Den opgave er Stryhns nu med til at tage på sig. Sådan lyder beskeden også fra Kristian Kornerup, administrerende direktør i brandhuset Stryhns, som ejer kødklassikerne leverpostej og Langelænder-pølser, men som i forrige uge kunne lancere deres nye veganske produkter, Det Grønne K som den del af brandet K-salat.

”Du kan ikke sige Stryhns uden at sige leverpostej. Og Langelænder er pølser. Men vi så en god mulighed for at bruge det velkendte K-brand til vores nye veganske produkter”, fortæller Kristian Kornerup.

Valget af K-brandet som afsender på de nye veganske produkter skal gøre det nemmere for de sultne supermarkedskunder at tage det bæredygtige valg. Kristian Kornerup uddyber, at man ved at benytte et eksisterende brand får 2,4 gange større chance for et succesfuldt salg med et nyt produkt. Rent strategisk er brands, som i forvejen strækker sig over flere produktkategorier, gode spydhoveder for nysatsninger inden for grønne madvarer.

”K-salat dækkede i forvejen over remoulade, pastasalater og bearnaisesauce. Derfor er forbrugeren indstillet på, at mærket ikke er så låst. Så det har også været en del af ræsonnementet”, uddyber Kristian Kornerup.

Bøf, schnitzel og pølse – det kender vi

Jesper Uggerhøj har tidligere til DI Fødevarer fortalt, hvordan den egentlige kamp for at spise bæredygtigt foregår i køkkenet. Her handler det om, at man helt konkret skal vide, hvordan man snitter, koger eller steger de grønne ingredienser - et problem for mange, der for første gang bevæger sig ud i f.eks. hestebønner eller plantefars. 

Undersøgelser viser, at kødfrie dage især er populære blandt børnefamilier. En målgruppe, der i forvejen kan være presset på tid, når det kommer til madlavningen – og derfor så Stryhns også et behov for, at de nye, grønne produkter skulle være nemme at gå til, fortæller Kristian Kornerup:

”Produkterne skal være noget, man kan genkende. Alt for meget nyt på én gang kan være overvældende. Det skal være praktisk, og det skal være noget, man kender. Folks vaner er godt indarbejdet, så det gælder om at gøre det nemt”.

Netop bæredygtigt mad, der er nem at tilberede, har været Stryhns' fokus med deres tre nye produkter i Det Grønne K; en bøf, en schnitzel og en pølse, alle baseret på 100 pct. planteprotein. Og det er ikke helt tilfældigt, at valget er faldet netop på de kendte favoritter. Igen skal det være nemt for forbrugeren:

”Man kender burgeren og schnitzlen. Man kender pølsen. Man ved i forvejen, hvordan man skal tilberede dem. På den måde bliver planteprodukterne nemme at gå til”, fortæller Kristian Kornerup. Det nemt tilgængelige bæredygtige måltid spiller ifølge Leif Nielsen også en stor rolle. Han uddyber:

”Det kan være både svært og tidskrævende at finde inspiration til den grønne tallerken. Erfaring viser, at smag og bekvemmelighed er afgørende faktorer, når danskerne skal ændre madvaner."