Det mener DI Fødevarer om grøn trepart
Med den historiske aftale om grøn trepart står vi ved et punkt, som kan betyde, at fremtidens fødevaresystem ser anderledes ud med nye fødevarer og nye måder at producere mad på, som er skånsomme for klima, miljø og natur, og som samtidig lever op til forbrugernes krav om smag, konsistens og næring.
For at vi som samfund skal lykkes med transformationen, er der brug for at få hele værdikæden med. Fødevarevirksomhederne er i gang, og innovationskraften er stor. Med gentænkning af rammerne og de rette rygstød, der kan få innovationshastigheden op, kan branchen endnu hurtigere levere vigtige løsninger, der understøtter udvikling og bæredygtighed.
Det betyder, at DI Fødevarer har fokus på:
- At regulering ikke skal spænde ben for innovation. EU er muligvis et af verdens sværeste steder at få godkendt nye innovationer, selv hvis de har en tydeligt gunstig effekt på EU’s klima- og miljømålsætninger, som er blandt de mest ambitiøse i verden. Lovgivningen har ikke kunnet følge med udviklingen og tager derfor ikke højde for de nye løsninger, der ikke passer i lovgivningens kasser. Danmark skal derfor arbejde for at fjerne barrierer og øge godkendelseshastigheden i forbindelse med gældende EU-regulering for f.eks. novel food, anprisninger, tilsætningsstoffer, animalske biprodukter samt innovativ brug af fermenteringsteknologi. Samtidig skal Danmark arbejde for at fremme hensyn til innovation og udvikling ved fremtidig lovgivning, så balancen mellem fødevaresikkerhed, innovationskraft og klima- og miljøeffekter forbedres.
- At vi får mest mulig effekt og værdiskabelse ud af de offentlige investeringer i forskning og udvikling. Derfor foreslår DI Fødevarer, at midler til fødevareforskning samles i en stor flerårig pulje i stedet for – som i dag - at smøre midlerne ud i en række klatpuljer af kort varighed. Det sikrer mest mulig konkurrence på tværs af fødevareforskningsområder, så de bedste idéer fremmes. Og det giver forudsigelighed, så universiteter og virksomheder kan forberede de mest slagkraftige projekter og konsortier i tide. At nå i mål med 2030- og 2050-målsætningerne kræver en flerårig indsats, og så duer det ikke med årlige bevillinger.
- At vi har et vedvarende tæt samarbejde mellem universiteter og virksomheder, hvor det skal være fleksibelt og enkelt at indgå samarbejder, og så forskere og virksomheder bruger tiden på at skabe resultater og ikke på administration og på at skrive ansøgninger. Samtidig har vi brug for et tæt samarbejde om at tiltrække flere studerende til fødevareuddannelserne og at tydeliggøre de spændende og meningsfulde karriereveje i fødevarebranchen.