De danske fødevarevirksomheder er klar til at innovere og levere de gode og grønne løsninger, der er brug for. Vi har talt med et par af vores fødevareingrediensvirksomheder i Danmark og Københavns Universitet for at få deres perspektiv på aftalen, fødevaretrends, og hvad der skal til for at accelerere den grønne udvikling.

Fremtidens fødevarer kræver innovation

Vi skal spise mere klimavenligt – mere grønt, flere bælgfrugter og mindre kød. Det er anbefalingerne fra Fødevarestyrelsens kostråd. Den plantebaserede dagsorden har igennem længere tid fået større og større plads i både forbrugernes og fødevarevirksomhedernes bevidsthed. Tendensen går i retning mod en større efterspørgsel efter plantebaserede fødevarer, og selvom om der iflg. Niels Riis, direktør i IFF, stadig er forbrugere, hvor det tager længere tid at få ændret vanerne og følelserne omkring de nye fødevaretendenser, så er det den vej, både IFF og KMC ser, at fremtidens fødevaresystem vil forme sig henimod de næste 10 år.

Niels Riis vurderer, at trenden går imod flere kritiske, klimabevidste forbrugere, der går op i, hvilke ingredienser der anvendes, fødevarernes ernæringsmæssige profil, CO₂-aftryk samt bæredygtige forsyningskæder, og det vil være afgørende at tage højde herfor i udviklingen af bæredygtige fødevarer og for at lykkes med den grønne omstilling. Det er en global trend. Men tekstur og smag skal være på plads. ”Der ligger en stor udfordring i at få folk til at vende tilbage til de plantebaserede produkter. Smag og tekstur er helt afgørende for genkøb, og hvis ikke produktet lever op til forventningerne, får vi ikke forbrugeren med”, udtaler Niels Riis.

Hos KMC oplever de samme tendens. "Den plantebaserede agenda har set en opbremsning, men vi forventer, at den kommer stærkt tilbage med endnu bedre produkter til forbrugerne", udtaler Hugo Nielsen, CCO i KMC.

Her spiller innovation inden for fødevaredesign en stor rolle. Og ud over bæredygtighedsdagsordenen er der et par andre trends, som fødevarevirksomhederne følger med stigende opmærksomhed.

” Vi ser også en stigende interesse for GLP1-drevne fødevarer, som fremmes af store spillere som Nestlé”, siger Niels Riis. Og Hugo Nielsen, KMC, fortæller, at de også ser, at nye lægemidler til fedmebehandling, som Novo Nordisks Wegovy, kan ændre fødevarebranchens fokus på sundhed i større grad. ”Det kan blive så stort, at det kan påvirke fødevareindustrien hele vejen rundt”, forudser han.

Hugo Nielsen peger også på urbanisering eller ”Single-person household” som  en trend ”Med flere, der lever alene, og færre, der laver mad selv, ser vi en stigende efterspørgsel efter ”on-the-go”-løsninger. Især på det asiatiske marked, ser vi et ændret indkøbsmønster, men også i USA, hvor de er langt fremme”, siger han. Men det kalder også på fødevarer, der kan holde sig længere.

Madspild og udnyttelse af vores råvarer er en anden stor dagsorden, som både IFF og KMC arbejder med. "Vi skal have mere mad til mennesker ud af vores produktionskæder, både i Europa og resten af verden”, er budskabet fra dem begge.

Inden for forskningsområdet arbejder man ligeledes med at få udviklet bedre og mere klimavenlige fødevarer, og Nanna Viereck, viceinstitutleder for Forskning og Innovation, Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, peger på to centrale områder, som de har fokus på i øjeblikket  – strukturforståelse ift. plantebaserede fødevarer og biosolutions.

Ifølge Nanna Viereck er Danmark stærkt positioneret inden for plantebaserede fødevarer. "Vi har opnået meget forskningsmæssigt i forhold til smag, men der mangler stadig en dybere forståelse af strukturen i de plantebaserede fødevarer. Det er en af de store udfordringer, som vi arbejder med i øjeblikket”, udtaler hun.

”Og så ser vi også et stort potentiale i at gøre noget ved råvarerne. Her kan biosolutions måske levere vigtige løsninger, som nævnt i aftalen om den grønne trepart”, fortsætter hun. Her peger Nanna Viereck blandt andet på cirkularitet og behovet for at udnytte sidestrømme i produktionen. "Vi skal ændre vores tilgang, så vi ser på sidestrømme som en ressource i stedet for som affald. Det kræver ny viden og teknologi", understreger hun.

Bedre og tilpasset regulering nødvendig for at lykkes med grøn innovation

Både IFF og KMC efterlyser en strategisk retning fra politisk hold – både i Danmark og i EU. Niels Riis, IFF, mener, at der mangler en grundlæggende forståelse for ingrediensbranchen – for det den gør, kan, samt hvilken impact den har.

De danske ingrediensvirksomheder kan være med til at komme i mål med ambitionerne i aftalen om den grønne trepart. ”De kan sammen med universiteterne skabe de gode, grønne løsninger, men det kræver, at politikerne både i Danmark og i EU sørger for de rette rammer og en regulering, der gør, at vi kan anvende de nye teknologier. Hvis ikke, er der risiko for, at den udvikling vil flytte uden for Europa, f.eks. til USA”, udtrykker Niels Riis.

Ingrediensvirksomhederne har styrken og teknologien til at kunne være med til at drive den grønne omstilling, men i dag lider branchen under, at den regulering, de er underlagt, tager udgangspunkt i den animalske verden. Det ser Hugo Nielsen, KMC, som en stor begrænsning på vejen mod at finde de gode, grønne løsninger. ”Vores produkter er mere komplekse på andre parametre”, udtaler han. ” Vi har brug for hurtigere tilpasning af lovgivningen, så den bedre passer til de nye teknologier", forklarer han.

Niels Riis peger også på godkendelsesprocessen for nye produkter. "Der er brug for et højere tempo på godkendelserne af nye produkter, ellers drives innovationen et andet sted fra. Den grønne omstilling kræver handling, og et tæt samarbejde på tværs af industrien er nødvendigt for at skabe en sikker base for politiske beslutninger”, udtaler Niels Riis, IFF.

For at sætte mere fart på innovationen efterlyser KMC ligeledes en hurtigere godkendelsesproces for nye teknologier, men også mere fleksible samarbejder med universiteterne. "Lovgivningen er ofte bagefter, og det skaber flaskehalse. Vi vil naturligvis beskytte forbrugeren, men frygten får ofte lov at styre. Vi skal finde en balance, der både tilfredsstiller forbrugerbeskyttelse, og som fremmer udviklingen – og dermed gør innovation til en konkurrencemæssig fordel", afslutter Hugo Nielsen. Og her henviser han som et eksempel til det høje dataniveau og validiteten, hvor Danmark står stærkt, og hvor der er potentiale til at bruge data bedre.

Ønske om strukturelle ændringer i investering i fødevareforskning og -udvikling

Både IFF og KMC ser innovation som en væsentlig hjørnesten i den grønne omstilling og investerer selv store beløb og personaleressourcer i området.

"Vi investerer over 600 millioner dollars om året i innovation og har 3.000 videnskabsfolk fordelt på globale innovationscentre – vi har derfor rigtigt meget kapacitet internt", forklarer Niels Riis, IFF. Han finder det endvidere: ”Glædeligt, at der med grøn trepart-aftalen også er sat fokus på innovation og forskning i vores sektor. Det er dog vigtigt, at der findes en model, hvor vi samler puljerne i mere markante satsninger, så vi sikrer, at vi får mest mulig effekt og værdi ud af de offentlige investeringer”.

På Københavns Universitet er en af de store udfordringer, som de står overfor i arbejdet med grøn omstilling, at finansiering og bureaukrati er blandt de største barrierer. "Der er en enorm mangel på midler til strategisk forskning, særligt inden for plantebaserede fødevarer. Det er næsten provokerende, hvor få ressourcer der er afsat til dette område i den nye aftale", udtaler Nanna Viereck. Hun påpeger, at der mangler et mellemled, som kan løfte den strategiske forskning i Danmark. Mange forskere bruger op til 90 pct. af deres tid på at søge finansiering, ofte med meget lave succesrater. "Det er et stort spild af ressourcer, når forskere bruger så meget tid på administration i stedet for på deres forskning", forklarer hun.

Samarbejde nødvendig for at få de gode idéer ud at leve

IFF og KMC samarbejder med både nationale og internationale universiteter og ser samarbejdet med eksterne partnerskaber som en essentielt drivkraft for innovationen.

Netop samarbejde med de danske fødevarevirksomheder har Københavns Universitet en lang tradition for – et samarbejde, der er centralt i udviklingen af grønne løsninger.  "Vi er vant til at samarbejde med både store, små og mellemstore virksomheder, og vi oplever, at virksomhederne ser potentialet i samarbejdet og har en forståelse for, at det tager tid at udvikle nye løsninger”, siger Nanna Viereck og fortsætter: ”Selvom universitetet sjældent oplever problemer med at indgå samarbejdsaftaler, kan det variere fra fagområde til fagområde, da vi som universitet har nogle lovgivningsmæssige rammer, vi skal operere indenfor, hvilket nogle gange kan gøre samarbejdet komplekst”.

Iflg. Niels Riis er der også brug for at få nye idéer og viden ind i virksomhederne. En udfordring er at finde de små startups, som kan bringe nye, innovative løsninger til bordet. Men ofte når idéerne ikke rigtigt at udvikle sig, fordi kapaciteten ikke er til stede i startups", siger Niels Riis. Han efterlyser derfor en bedre kobling mellem startups og de større virksomheder, der har musklerne til at få drevet de gode, grønne idéer frem. ”Så vil Danmark stå stærkt i den grønne udvikling”, tilføjer han.

Fødevarebranchen: Vi skal sikre, at der er specialister til fremtidens fødevareinnovation

KMC ser store muligheder for vækst og jobskabelse gennem eksport. "Det danske marked er for lille til at drive udviklingen af plantebaserede fødevarer alene, men det giver os mulighed for at skabe en niche, der kan vokse ud over landets grænser," siger Hugo Nielsen. Han påpeger, at innovationen ofte starter i Danmark, men at potentialet ligger globalt.

KMC har ambitiøse mål for deres innovationsarbejde, men de står også over for betydelige udfordringer. En af de største flaskehalse er manglen på forskere og andre specialister inden for fødevareteknologi. "Vi har brug for flere forskere og specialister, der fordyber sig i deres arbejde og bruger hele deres liv på det. Vi skal sikre, at vi har hoveder nok til at absorbere samfundets investeringer i forskning og udvikling", siger Hugo Nielsen.

KU: Samarbejde fundamentalt, men virksomhedernes ansvar at fremvise karriereveje

Nanna Viereck, KU, er enig og mener, at det er en opgave, som kun kan lykkes, hvis uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet samarbejder. Her har virksomhederne også selv en opgave med at fortælle de studerende, hvilke mulige karriereveje der findes i virksomhederne. Hun ser det som en udfordring for den grønne omstilling og udviklingen af fremtidens fødevaresystem, at den unge generation ikke finder fødevareuddannelserne tilstrækkelige attraktive og har svært ved at se karrieremulighederne. ”Her er det vigtigt, at fødevarevirksomhederne bakker op med fortællingen om, hvilke karriereveje der findes ude i virksomhederne. Mange studerende forestiller sig, at de enten kan gå ad det akademiske spor eller entreprenørvejen, hvilket jo er godt, men vi skal have flere til at se mulighederne ude i virksomhederne”, appellerer hun.