Hvem er fremtidens fødevarevirksomheder?
Fremtidens fødevarevirksomheder, er virksomheder, der er drevet af et værdisæt omkring innovation og bæredygtighed. Mange af dem er plantebaserede og arbejder med teknikker som fermentering, ekstrudering og hybrider (altså blande plantebaseret og animalsk).
Det er også den type virksomheder, hvor både Søren Ejlersen, grundlægger og invester fra Planetary Ventures, og Katrine Vejgaard Stage, innovationschef i Food & Bio Cluster Denmark, ser, at deres investeringer i iværksættere indenfor fødevareindustrien kan få mest luft under vingerne.
Teamerne var blandt andet behovet for mere samskabelse på tværs af sektorer om grønne proteiner, udnyttelse af sidestrømme og udnyttelse af data. Men de langsommelige godkendelsesprocesser, manglende likviditet, adgang til opskalerings- og produktionsfaciliteter kan være stopklodser for mange iværksættere og for udviklingen generelt.
Et gennemgående tema for debatten var desuden, at smag og tekstur er en forudsætning for succes, men det er ofte det, som vi glemmer at italesætte, når vi taler om bæredygtig innovation, ligesom der fremadrettet også skal være endnu mere fokus på forbrugeradfærd, så vi får forbrugerne med på rejsen.
Forbrugernes adfærd og præferencer er afgørende for, at bæredygtige løsninger kan få fodfæste Jakob Lave, Branchedirektør
Hvordan får vi så forbrugeren med?
Det havde Niels Riis, direktør i IFF, Rasmus Munk, Randi Wahlsten, Matr Foods, køkkenchef og ejer af Alchemist og Jessica Aschemann-Witzel, professor i fødevaresystemer på MAPP instituttet ved Aarhus Universitet nogle bud på, da vi samlede dem på scenen til en samtale om forbrugeradfærd.
Jessica Aschemann-Witzel har forsket i forbrugeradfærd og forbrugernes opfattelse af bæredygtighed, og en af hendes pointer var, at de danske forbrugerne er de eneste i Norden, der er mest enige i udsagnet: ”Sustainability is about achieving the circular green transition and innovating new technologies”.
Og det, at innovation og nye teknologier også er en del af løsningen, er et interessant perspektiv i samtalen om, hvordan vi får forbrugerne til at omfavne nye fødevarer. For der er et behov for en konstruktiv offentlig samtale om fødevarer, der også understøtter, at der er behov for nye fødevarer og nye måder at producere på. Der er mange følelser i mad, og der opstår hurtigt holdninger til, hvad der er godt og skidt.
Det var også noget der gik igen på scenen, for mad er i høj grad vaner, og traditioner. Det skal være trygt og velkendt. Man får ikke forbrugerne til at spise noget, fordi det er bæredygtigt og ”rigtigt”. Disse ting er også et element, men helt grundlæggende handler det om, at det skal smage godt, føles godt og ikke være alt for fremmed. Her kan producenterne, i samarbejde med de madprofessionelle, som Rasmus Munk fra Alchemist, være med til at flytte nogle grænser og sætte nye standarder for, hvad mad også kan – og dermed give mod på nye smage, teksturer og traditioner.
Vi så det med den nye nordiske mad bevægelse for 20 år siden. De frø, der blev sået der, har reformeret dansk madkultur og ændret den måde, vi spiser hverdagsmad i dag, med f.eks. mere fokus på fuldkorn og ”nye” traditionelle danske fødevarer, såsom bælgfrugter.
Det er en lignende bevægelse, som vi nu skal have skabt, hvor smag og nydelse baner vejen for sundhed og bæredygtighed – også på danskernes hverdagstallerkener.
