Klimaregnskab: Bliv klogere på din forretning

Nu skal der ikke kun sorte tal på bundlinjen. Også grønne. Fødevarebranchen står for mindst en fjerdedel af Danmarks samlede CO2-udledning, og hvis man skal fremtidssikre sin virksomhed, er det afgørende at få sat skub i en bæredygtig omstilling.

Presset udefra bare vokser og vokser fra mange sider: Beslutningstagere, samarbejdspartnere, kunder, medarbejdere og aktivister – hele vejen rundt er fokus rettet mod mere bæredygtighed i løsningen af den stadigt mere præsente udfordring med klimaet.

Men det handler også om forretning. En god, effektiv bæredygtig omstilling giver væsentlige konkurrencefordele og et forbedret image.

Flere af de største danske fødevarevirksomheder har da også allerede længe arbejdet med bæredygtighed, og derfor rummer de erfaringer, som andre kan lære af, inden man kaster sig ud i den omfattende ‘grønne’ opgave.

Kend din virksomhed

Stryhns Gruppen er en af de virksomheder, der seriøst og metodisk har arbejdet med bæredygtighed gennem nogle år. Udarbejdelsen af et klimaregnskab har fra begyndelsen været det vigtigste redskab.

For hvis man ikke kender sin virksomheds klimaaftryk, risikerer man at sætte en retning, som alligevel ikke giver nogen mening på længere sigt. Det mener Stryhns Gruppens CEO, Kristian Kornerup Jensen.

– Vi begyndte med at lave et klimaregnskab, og det vil jeg anbefale alle at gøre. Det er en fantastisk mulighed for at blive klogere på sin forretning, siger Kristian Kornerup Jensen.

Et klimaregnskab skaber et overblik og afslører, hvor man sætter det største aftryk, så virksomheden får mulighed for at sætte ind lige præcis der, hvor der er størst potentiale for reduktioner.

Stryhn Gruppens’ klimaregnskab afslørede for eksempel, at over 80 procent af virksomhedens aftryk kommer fra råvarerne og ti procent fra emballagen.

På baggrund af klimaregnskabet har Stryhns Gruppen sat en række klimamål, som er blevet videnskabeligt valideret af Science Based Targets-initiativet, der er på linje med ambitionen om at holde den globale opvarmning på højest 1,5 grader. Det er et partnerskab med deltagelse af blandt andre FN’s Global Compact og Verdensnaturfonden, som hjælper private virksomheder med at sætte bæredygtige mål.

Således vil man have en CO2-neutral produktion i 2030 og være CO2-neutral i hele værdikæden i 2050. Og i 2025 skal al emballage fra Stryhns Gruppen kunne genanvendes.

– Vi har sat en retning og en række klare mål, som er eksternt validerede. De sætter rammen for vores videre arbejde og gælder både vores egen udvikling af produkter og investeringer i produktionen og vores største leverandører. Hvis vi skal handle med dem, skal de have sat deres egne videnskabsbaserede klimamål inden 2025, siger Kristian Kornerup Jensen.

Han understreger, at Stryhns Gruppen ser på arbejdet med bæredygtighed som en business case, og man sætter gang i de grønne initiativer, når det giver mening for forretningen.

Stolthed hos Carlsberg

En kendt frontløber på området er Carlsberg, som faktisk siden 2005 har lavet klimaregnskaber, og gennem årene har man indsamlet stadig flere og mere detaljerede oplysninger.

Det er således data fra 2016, der ligger til grund for, at Carlsberg som den første danske virksomhed og som en af de første ti i verden fik godkendte Science Based Targets.

Sustainability Manager Tenna Skov Thorsted er stolt af, at Carlsberg med deres indsats har været med til at inspirere andre virksomheder.

– Da vi satte det her i gang, var det revolutionerende. Nu ser vi, at både vores konkurrenter og andre store virksomheder tager de samme skridt. Og jo flere, der gør en indsats, jo større effekt får det, siger Tenna Skov Thorsted.

En væsentlig del af opgaven er at kommunikere den indsats, man yder, på den rigtige måde. Både i forhold til forbrugeren, og til at kunne inspirere andre virksomheder.

– Det er vigtigt, at man har noget konkret at kommunikere og gerne med synlige ting, som da vi eksempelvis lancerede vores sixpack, der er limet sammen, eller vores papirflaske. Det handler om at bruge eksponeringen til at inspirere andre til at handle mere bæredygtigt, siger hun.

Ifølge Tenna Skov Thorsted er der flere gode grunde til at lave klimaregnskaber og dermed aktivt melde sig ind i den grønne omstilling. Det gælder både om at imødekomme de skærpede krav fra kunder, myndigheder og forbrugere og om at høste den økonomiske gevinst ved eksempelvis energibesparelser og lavere CO2-udgifter.

Men det handler i særdeleshed også om, at Carlsberg gerne vil gøre en indsats i forhold til en af de største udfordringer, som verden står overfor.

– Det er den vej, verden går, og det er nødvendigt, hvis man også fremover vil drive en forretning, fastslår hun.

En grøn værktøjskasse

Rådgivervirksomheden SustainX skal sammen med Dansk Industri drive det nyt samarbejdsprojekt ‘Accelerating Change Together’. Her kan fødevarevirksomheder udveksle erfaringer om arbejdet med bæredygtighed og grøn omstilling. Startskuddet går den 17. marts, og der er stadig mulighed for tilmelding. 

Hvis virksomheder er interesseret men kan ikke nå mødet, skal de bare række ud til DIs Fagleder for Bæredygtighed og Forretningsudvikling, Erik Thomas Johnson, på etjo@di.dk.

– Vi tilbyder med en grøn værktøjskasse til virksomheder, der vil arbejde med den grønne omstilling. Virksomhederne vil komme til at gøre det, fordi det er en god forretning – også i forhold til at få nedsat sin klimaafgift, når den bliver indført. Og det er nødvendigt at omstille sig, hvis man vil være eksistens berettiget i fremtiden, siger Mie Skjødt Sørensen, afdelingsleder hos SustainX.

Hun ser det nyt samarbejdsprojekt ‘Accelerating Change Together’, som en fremragende mulighed for virksomhederne til at komme i gang med arbejdet.

– Ved at involvere sig i et branchespecifikt netværk kan man gøre mere end kun dele læringer og erfaringer med andre, der måske er et lignende sted i bæredygtighedsrejsen. Man er med til at flytte ting sammen på en måde der er sværere at gøre alene, uden ekspert hjælp. Det handler ikke kun om de politiske krav, men også dem man møder fra kunderne. Og hvad enten man producerer vin, brød eller chokolade, så er det nogle af de samme krav man står overfor, så det giver god mening at samarbejde.

Erik Thomas Johnson er fagligt ansvarlig for det nye ACT-netværk, som han har store forventninger til:

- Vi har oplevet, at deltagerne i samarbejdsprojekter høster en kæmpe afkast, når de arbejder sammen i fællesskab. Bæredygtighed er blevet et forretningskritisk område i fødevarebranchen, og derfor er deltagerne meget motiverede for at opnå nogle resultater, siger Erik Thomas Johnson.