Store prisstigninger: På vej mod en fødevarekrise?

Ruslands invasion i Ukraine har ført til, at Vesten har indført en række meget hårde økonomiske sanktioner mod Rusland. Det har ført til, at fødevarepriserne, der i forvejen var høje, er steget endnu mere. Faktisk var prisen på hvede allerede i midten af februar nået op på et niveau, der svarede til de historisk høje priser i 2008, 2011 og 2012. Siden er priserne steget yderligere 50 pct., hvilket er et niveau, som aldrig er set før. For en ganske almindelig dansk familie er konsekvenserne allerede til at tage og føle på. Nedenstående graf viser den generelle udviklingen i prisen på fødevarer siden 2015:

Samlet set ligger fødevarepriserne i Danmark nu 5,8 pct. højere end i februar sidste år. Dermed overgår stigningen i fødevarepriserne den generelle stigning i forbrugerpriserne, som er steget med 4,8 pct. i forhold til året før, hvilket er den største generelle prisstigning på ét år siden 1989. Dermed bliver det dyrere at købe en række af de mest almindelige dagligvarer, hvilket samlet set reducerer forbrugernes købekraft. I sidste ende medfører denne udvikling en lavere levestandard, fordi højere priser betyder, at man kan købe færre varer og tjenesteydelser for det samme beløb.

Hvad forårsager de stigende priser?

De stigende priser hos forbrugerne kommer som et resultat af forøgede produktionsomkostninger gennem produktionskæden. Når vi ser en generel stigning i prisniveauet skyldes det blandt andet, at der er sket en stigning i råvarepriserne. Stort set alle landbrugsråvarer er steget kraftigt i pris. Denne udvikling er påvirket af et væld af årsager, hvoraf især coronavirus, klimaforandringer og konflikt har haft stor betydning.

Krig i Europas kornkammer

Ruslands invasion i Ukraine har også stor betydning for produktionen af en række fødevarer. Det skyldes, at de to lande er nettoeksportører af landbrugsvarer og spiller dermed en vigtig rolle i forsyningen af det globale marked. For Ukraines vedkommende er det særligt hvede, majs, raps, solsikkefrø og solsikkeolie, mens Rusland er blandt verdens største eksportører af gødning. Tilsammen står de to lande for ca. 30 pct. af den globale eksport af hvede. Heraf står Rusland for ca. 20 pct., mens Ukraine står for ca. 10 pct. Men allerede inden Ruslands invasion af Ukraine var der stigende priser på fødevarer. Prisstigningerne var forårsaget af en dårlig høst i flere områder og små kornlagre. Krigen har således sat yderligere skub i en udvikling mod en fødevarekrise.

Konflikten mellem to landbrugsnationer, der tilsammen står bag omtrent 30 pct. af den globale eksport af hvede har dermed ført til en eksplosiv stigning i bl.a. prisen på hvede. Korn er både forudsætningen for at fremstille brød, mel og gryn, men korn som majs, ris og hirse er desuden vigtige kilder til dyrefoder til især grise og køer. Problemstillingen illustrerer problemet med kaskaedeeffekter: Ingen korn, ingen bøffer. Udviklingen i prisen på hvede ses illustreret i nedenstående graf, der har tal for udviklingen siden 1. januar i år:

Producent- og importpriser vil fortsætte med at stige

Ifølge branchedirektør for DI Fødevarer, Leif Nielsen, har vi ikke set toppen af prisstigningerne fra Ruslands invasion endnu.

”Hverken producent- eller forbrugerpriserne har toppet endnu. Producentprisindekset er steget voldsomt på bare ét år, men stigningen for februar afspejler ikke engang de seneste prisstigninger, som har fundet sted i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. Usikkerheden om gasforsyningen sender priserne i vejret, og det samme gælder for råvarepriserne på hvede og solsikkeolie. Derfor er det ikke bare Danmark, som er berørt, men derimod en knaphed, som i øjeblikket går udover store dele af Europas fødevareproduktion”, udtaler han.

Det samlede producentprisindeks for varer er i februar 2022 steget med 31 pct. i forhold til samme måned sidste år. Derudover er importprisindekset også steget med 17,4 pct. i samme periode.

Det er altså blevet  væsentligt dyrere for danske virksomheder at købe varer hjem fra udlandet, hvilket, ifølge Leif Nielsen, i sidste ende vil ramme de danske forbrugere.

”Producentprisindekset er et nøgletallene for, hvad det koster danske virksomheder at købe råvarer til deres produktion. Omkostningerne ved de indkøb danner grundlag for, hvordan producenterne sætte deres pris, overfor deres kunder, som i sidste ende er forbrugerne. Derfor hænger stigningen i producentprisindekset unægtelig sammen med den stigning, der er sket eller vil komme til at ske i forbrugerpriserne. Det er også tilfældet for fødevarer hvor prisudviklingen ser ud til at blive endnu voldsommere efter invasionen af Ukraine", udtaler han.

Skyhøje energipriser

Udover hvede har både majs, raps og en lang række øvrige varegrupper oplevet dramatiske prisstigninger. Man kan altså tale om en dominoeffekt, hvor prisstigninger på én råvare fører til stigninger på andre produkter. Der er mange indbyrdes sammenhænge, hvor produkter er gensidigt afhængige af hinanden. Dermed kan knaphed på én ressource føre til, at en forsyningskæde bliver udfordret, og virksomhederne kan blive presset på produktionskapaciteten. Foruden de stigende råvarepriser er virksomhederne også udfordret af voldsomt stigende energipriser. Prisstigningerne er altså bredt funderet og rammer således alt fra råvarer til energipriser.

Energi er endnu en produktionsfaktor, som er helt fundamental for produktionsprocessen. Ingen energi, ingen strøm til maskiner og fabrikker.  Ifølge Leif Nielsen er dette problem særligt aktuelt i fødevarebranchen.

”Fødevarebranchen er energitung, lige som vores egen madlavningen derhjemme bruger en del energi. Energiforbrug påvirker alle led i produktionskæden fra gødning til hvede, fremstilling af mel, bagning af brød til emballagens transport til butik og forbruger. De voldsomme prisstigninger i marts vil inden længe kunne ses i alle prisindeks fra producent til forbruger”, siger han.

Samlet set tyder det altså på, at fødevaresektoren er ramt af en ”perfekt storm”, som ikke ser ud til at løje af lige foreløbig.