Foto: Nazarial Mohammad, Unsplash

24.09.20 DI Fødevarer Nyheder

Ny alliance skal sikre mere ansvarlig palmeolie

Dansk Industri står sammen med Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) og en række andre organisationer bag initiativet, der skal sikre ansvarlig brug af palmeolie i Danmark.

DI Fødevarer bakker op om et kommende nyt partnerskab om ansvarlig palmeolie hos Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH), som holdt et åbent dialogmøde om partnerskabet mandag den 21. september.

Partnerskabet skal være en samlende dansk indsats på tværs af værdikæderne omkring palmeolie, der gennem et forpligtende samarbejde skal sikre ansvarlig brug af palmeolie i Danmark. Gruppen skal også fungere som et talerør for at nuancere og kvalificere diskussionen om ansvarlig palmeolie i Danmark. Læs mere her.

Initiativet er også støttet af en række andre organisationer og Miljø- og Fødevareministeriet. Initiativet kommer i forlængelse af DI Fødevarers tidligere erhvervsinitiativ for bæredygtig palmeolie, som blev afsluttet sidste år. I forløbet deltog 15 medlemsvirksomheder i det frivillige samarbejde om at nå fuld RSPO-certificering af deltagernes palmeolieimport. Læs mere om dette tidligere initiativ her.

 

Relateret