Foto: Colourbox

30.01.20 DI Fødevarer Nyheder

Mel og granola af ølrester på vej til danske supermarkeder

Virksomheden Circular Food Technology opnår fuld finansiering gennem Coop Inkubator. Dermed får de mulighed for at sælge mel og granola lavet på mask i danske supermarkeder.

Med fuld finansiering gennem crowdfunding-projektet Coop Inkubator er Circular Food Technology et skridt tættere på at få deres produkt ud til de danske forbrugere.

Circular Food Technology er én ud af 10 virksomheder, som har deltaget i Coops crowdfunding- og mentorforløb under temaet bæredygtighed og/eller sundhed. Og opnår man fuld finansiering gennem crowdfunding, giver Coop virksomhederne mulighed for at sælge deres produkter i Irma og gennem Coops onlinesupermarked.

Den danske virksomhed Circular Food Technology omdanner restprodukter fra øl- og whiskeyproduktion, også kendt som mask, til mel og granola. Med de nyligt indsamlede 50.000 kr., kan virksomheden nu udbygge produktionen, så deres produkt, Agrain, bliver klar til salg.  

Coop Inkubator er et forløb skabt i samarbejde mellem Coop Crowdfunding, Agro Business Park, Future Food Innovation og CPH Food.

Peder Fode
Skrevet af:

Peder Fode

Relateret