DI er ramt af Outlook problemer, som følge af globalt Microsoft nedbrud. Vi modtager derfor pt. ikke henvendelser på mail eller via SMART kontakt formularen. Kontakt DI telefonisk på +45 3377 3377.
I 2026 kan Nutraceutisk Industri (NI) fejre 20 års jubilæum

I 20 år har Nutraceutisk Industri arbejdet for en balanceret regulering og styrket konkurrencekraft i branchen for kosttilskud, vitaminer og mineraler.

08.10.26 • DI Fødevarer • Nyheder

Fra myter til nuancer: Kosttilskud som et meningsfuldt supplement

Hvordan sikrer vi god ernæring i et samfund, hvor flere lever længere, flere lever med kronisk sygdom, og hvor ingen danskere følger de officielle kostråd fuldt ud?

I anledning af Nutraceutisk Industris (NI) 20-års jubilæum er der god grund til at gøre status. Ikke bare over branchen, men også over den viden og debat, der omgiver den. For meget har ændret sig på to årtier. Én ting er dog i høj grad den samme: Debatten om kosttilskud bliver stadig ofte fremstillet som et valg mellem to yderpunkter. Enten er kosttilskud unødvendige. Eller også fremstilles de som løsningen på næsten alt.

Men virkeligheden er langt mere nuanceret og interessant end de fortællinger og alle myterne, der følger med.

Vi har fået mere viden om ernæring og kostvaner

Hvis man ser tilbage på begyndelsen af 00'erne, var både forskning og offentlig viden om mange næringsstoffer væsentligt mindre udviklet end i dag. Siden er forskningen vokset markant, og vi ved langt mere om betydningen af blandt andet D-vitamin, omega-3, calcium og magnesium.

"Jeg oplever faktisk, at vi på mange måder er blevet mere oplyste. Det hænger blandt andet sammen med, at der er kommet mere forskning i mikronæringsstoffernes betydning for vores sundhed. Det har givet os en langt bedre forståelse af, hvornår ernæring spiller en vigtig rolle.," siger Ingri Wangen Ohlsen, bestyrelsesleder for Nutraceutisk Industri og direktør i Orkla Care Denmark.

Hun peger på D-vitamin som et godt eksempel. Under Corona-pandemien blev vitaminet genstand for stor opmærksomhed. Ikke fordi det var nyt, men fordi forskningen og den offentlige debat satte fokus på, at nogle grupper faktisk ikke får nok.

I dag vurderer DTU, at D-vitamin er blandt de næringsstoffer, hvor en betydelig del af befolkningen har risiko for utilstrækkeligt indtag. Forskerne konkluderer også, at D-vitamin næppe realistisk kan løftes tilstrækkeligt gennem kosten alene. Derfor anbefales den generelle befolkning fortsat et D-vitamintilskud i vinterhalvåret.

Paradoksalt nok er der i takt med den voksende viden også opstået større forvirring. Sociale medier gør det lettere end nogensinde at finde information om sundhed. De gør det også lettere at finde misinformation.

Ingri Wangen Ohlsen, bestyrelsesleder for Nutraceutisk Industri og direktør i Orkla Care Denmark.

Bestyrelsesleder i NI og direktør i Orkla Care Danmark, Ingri Wangen Ohlsen.

Kan kosttilskud dække vores ernæringsbehov?

Samtidig med, at har vi fået en bedre forståelse for vitaminer og mineraler, så har vi også et langt bedre billede af danskernes kostvaner. Og her viser sig et billede, der er med til at nuancere behovet for kosttilskud.

For fagfolk, myndigheder og industrien taler alle for, at kosten skal være den bærende faktor i ens ernæringsindtag. Det er gennem en varieret, sund kost, at man bør få sine vitaminer, mineraler, proteiner, fibre mv. – sagen er bare den, at vi som befolkning ikke er særligt gode til at dække de behov alene via kosten.

DTU's seneste kostundersøgelse viser, at efterlevelsen af de officielle kostråd fortsat er lav. Kun omkring hver fjerde dansker lever op til anbefalingerne for fisk og fuldkorn, mens meget få opfylder anbefalingerne for bælgfrugter og nødder. Frugt og grøntsager indtages fortsat i mindre mængder end anbefalet på tværs af alle aldersgrupper. Ingen danskere lever op til samtlige af de officielle kostråd.

DTU peger desuden på, at en betydelig del af befolkningen har risiko for utilstrækkeligt indtag af blandt andet D-vitamin, vitamin E, calcium og selen.

Men det er en misforståelse, at kosttilskud alene kan gøre op for det manglende næringsindtag via kosten. En misforståelse, Ingri Wangen Ohlsen også ønsker at gøre op med:

”Jeg ville gerne af med forestillingen om, at kosttilskudsbranchen grundlæggende ønsker at prakke alt muligt på alle. Vi har produkter til forskellige behov, men det betyder selvfølgelig ikke, at alle har behov for alle produkter. Kosttilskud skal supplere kosten – ikke erstatte den,” lyder fra Ingri Wangen Ohlsen.

”En anden misforståelse er, at man kan forebygge alvorlig sygdom og død alene ved at tage kosttilskud. Så enkelt er virkeligheden ikke. Sygdom opstår typisk gennem et komplekst samspil mellem mange faktorer, hvor ernæring kan være én af dem,” følger hun op.

Det ligger i begrebet: Kosttilskud er et supplement til kosten

Måske er det den største forskel mellem branchens virkelighed og den offentlige debat. For mens forskningen er blevet mere nuanceret, søger debatten stadig mod de enkle forklaringer. Kosttilskud bliver enten gjort til problemet eller løsningen. Enten af myter online eller via mere brodne kar i branchen, der lover produkter og virkninger, de reelt ikke kan stå inde for. Derfor er al kritik heller ikke uberettiget.

"Der findes desværre brodne kar i alle brancher, også vores," siger Ingri Wangen Ohlsen.

Problemet er ikke kun, at det skaber støj og reflekterer dårligt tilbage på den del af branchen, som holder sig helt inden for rammerne og kun fokuserer på at levere gode, troværdige produkter. Problemet er også, at det kan føre til dårlige sundhedsvalg.

Nogle produkter er i bedste fald virkningsløse. Andre kan være uhensigtsmæssige eller direkte sundhedsskadelige, hvis de anvendes forkert eller i meget store mængder. Samtidig risikerer forbrugere at bruge penge på produkter og løfter, der ikke hviler på dokumentation.

"Det, der nok overrasker mig mest, er den fremgang, udenlandske internetaktører har haft med at sælge kosttilskud til danske forbrugere," lyder det fra NI-bestyrelsesleder, Ingri Wangen Ohlsen.

For forbrugeren kan det være vanskeligt at gennemskue forskellen på en dansk virksomhed, der er underlagt kontrol og regler, og en udenlandsk webshop med dansk hjemmeside og aggressiv markedsføring.

”En hjemmeside kan se meget dansk ud, selv om virksomheden og produkterne ikke er underlagt den samme kontrol som produkter fra virksomheder, der opererer på det danske marked. Som forbruger kan det derfor være meget svært at gennemskue, hvem der står bag produktet, om produktet lever op til danske regler, og om de sundhedsanprisninger, man møder, faktisk er lovlige og dokumenterede,” siger Ingri Wangen Ohlsen og fortsætter:

”Der har desværre også været eksempler på produkter, som myndighederne har måttet advare imod, uden at det har været muligt at få fat i de ansvarlige virksomheder, fordi de befinder sig i udlandet.”

Det er en svær størrelse, fordi der er utroværdige aktører på markedet, som lukrerer på den høje tillid der er skabt mellem forbrugerne og de danske producenter.

”Jeg tror måske, at tilliden hos forbrugerne nogle gange bliver lidt for stor, fordi de er vant til, at kosttilskud på det danske marked er underlagt regler og kontrol. De forventer naturligt, at det samme gælder alt, hvad de kan købe online,” siger bestyrelseslederen for NI.

”Det er en udfordring, som vi bliver nødt til at tage langt mere alvorligt.”

Hvordan kan kosttilskud hjælpe på det gode, lange liv?

Når Nutraceutisk Industri markerer sit 20-års jubilæum, handler det ikke kun om at se tilbage. Det handler også om at se frem.

Vi bliver flere ældre her i landet. Mere end hver tredje dansker har en kronisk sygdom. Sundhedsvæsenet er under pres. Samtidig viser både kostundersøgelser og sundhedsprofiler, at store dele af befolkningen fortsat kæmper med at følge anbefalingerne for sund kost og sund livsstil.

I den virkelighed bliver ernæringssupplementer en stadig vigtigere del af samtalen om forebyggelse, livskvalitet og sunde leveår. Det interessante spørgsmål er, hvordan vi bedst bruger den viden, vi har fået om ernæring, forebyggelse og danskernes faktiske kostvaner til forbedring.

Det kræver mindre skyttegravskrig og mere nysgerrighed. Det kræver, at vi går fra myter til nuancer.

”Derfor har både branchen, myndighederne, forskerne og den øvrige sundhedssektor en stor kommunikationsopgave foran sig: Vi skal gøre lødig information let tilgængelig og let at forstå,” siger Ingri Wangen Ohlsen.

Relateret indhold