DI Handel Analyser

Online markedspladser 2018

Danske forbrugeres syn på online markedspladser.

Online markedspladser fylder mere og mere i den samlede e-handel. De fleste forbrugerne har fået øjnene op for de digitale stormagasiner og det samme gælder virksomhederne. For nogle udgør de nye spillere en trussel, mens de for andre giver nye muligheder. Derfor er andelen af virksomheder, der sælger via online markedspladser stigende. På trods heraf er den konkrete viden om, hvilken rolle markedspladsernes spiller begrænset.

DI Handel har derfor undersøgt, hvad der kendetegner danskernes handel på online markedspladser - hvem er de, hvad køber de, og hvad er vigtigt for dem? Formålet er at hjælpe vores medlemmer med at være på forkant med udviklingen inden for e-handel, forstå kunderne og vælge den rigtige strategi for deres virksomhed.

Denne rapports resultater er dannet på baggrund af 1.055 personer, der har handlet online inden for de seneste 12 måneder og blev gennemført primo maj 2018.

Key findings fra analysen

  • Over halvdelen af danske e-shoppere har handlet på online markedspladser
  • E-shoppere, der handler på online markedspladser, handler hyppigere online
  • 83 pct. af e-shopperne handler kun på én eller to online markedspladser
  • 2 ud af 3 e-shoppere på online markedspladser forventer at købe igen
  • 32 pct. af e-shopperne har senest købt bøger, film og computerspil på online markedspladser 
  • 80 pct. af e-shopperne forbinder online markedspladser med et stort udvalg af produkter
  • Sikre betalingsmetoder er vigtigst for e-shopperne
Relateret