Velkommen til Dansk Industris nye website. Vi udvikler i øjeblikket et nyt site for at give dig den bedste brugeroplevelse. I en periode vil du derfor opleve indimellem at blive sendt til indhold på vores gamle site.

DI Handel Netværksmøde

DIs udvalg for e-business

Udvalgets fokus er udvikling inden for internet- og digitale løsninger. Det drejer sig om alt lige fra traditionel e-handel og marketing til logistik og kundetilpassede e-løsninger.

DI har en lang række udvalg om alt fra brede emner som forsknings-og uddannelsespolitik, skattepolitik og telepolitik til mere nicheprægede emner som e-Business i specialudvalgene. I udvalgene sidder repræsentanter fra medlemmerne sammen med DI repræsentanter.

Udvalgets deltagere udpeges af DI 

På e-businessområdet varetager DI Handel den samlede industris interesser på vegne af DI. Udvalget følger udvikling og tendenser inden for e-business og forbereder DI og DI Handels politiske holdninger på e-business området. Alle udvalg har et medlem som formand. Formanden leder møderne, og holder tæt dialog med sekretariatet om mødernes indhold. Udvalget er en ”lukket” gruppe, hvor omkring 20 medlemmer kan deltage. Medlemmerne udpeges af DI’s forretningsudvalg.

Formålet med e-business udvalget

Formålet med e-business udvalget er at øge medlemsvirksomhedernes kendskab til værdiskabelsen og faldgruberne ved e-business. Derfor afholder udvalget forskellige arrangementer for at hjælpe særligt de mindre og mellemstore virksomheder med e-business.

Helt specifikt er det udvalgets formål:

  • At sætte fokus på de aspekter, som e-business rejser vedr. forretningsudvikling, produktudvikling, produktion, supply chain, markedsføring og organisationsudvikling
  • At rådgive DI vedr. ændringer i rammebetingelserne for e-business
  • At skabe grundlaget for, at DI kan øge den politiske opmærksomhed på e-business og e-handel
  • At udveksle erfaringer og informationer om e-business
  • At igangsætte egentlige konkrete initiativer inden for e-business

Et tværfagligt samarbejde med DI Digital

E-business udvalget er et fælles udvalg mellem DI Handel og DI Digital. Derfor repræsenteres udvalget blandt andet af nogle af landets store it-selskaber og digitaliserede handelsvirksomheder m.fl. Dermed er udvalget også med til at sikre, at DI Handels medlemmer holdes ajour omkring de nyeste udviklinger inden for e-business.

E-business er vigtigt for DI Handels medlemmer. I disse år går udviklingen meget hurtigt i retning af, at samhandel, videndeling og kommunikation bliver digitaliseret. Dels fordi kunderne ønsker og forventer det, og dels fordi e-business og e-handel i allerhøjste grad øger produktiviteten hos både sælger og køber. Derfor er det vigtigt, at DI Handels medlemmer deler viden og udvikler hinanden. Kim Øxenholt, Marketing og e-handelsdirektør, Lemvigh-Müller A/S

PRAKTISK INFO

MØDEDATOER I 2018
27. februar - kl. 09.00-12.00
21. august - kl. 09.00-12.00
4. december - kl. 09.00-12.00 

MØDESTED
Hele landet, varierer fra møde til møde

MØDEFREKVENS
3-4 gange årligt

Relateret