DI Handel Statistik

B2B forventer at tjene penge på Black Friday

Flere virksomheder holder Black Friday for deres professionelle kunder, og flere overvejer at hoppe med på vognen. Det viser en undersøgelse blandt DI Handels medlemmer.

DI Handel har spurgt medlemmerne om deres syn på Black Friday og om de anvender det i deres salg til kunder – både i B2C og B2B sammenhæng. Lige under hver fjerde benytter sig af Black Friday og mange af medlemmerne har også B2B Black Friday.

Undersøgelsen viser også at for hovedparten der holder Black Friday i år også tidligere har anvendt Black Friday i deres salg. Det viser sig også, at godt 8 pct. af de medlemmer der ikke afholder Black Friday forventer at starte op til næste år.

Der er høje forventninger til salget ved dette års Black Friday, således forventer 36 pct. af virksomhederne at salget ved Black Friday 2018 vil ligge over 10 pct. højere end i 2017 . Ingen forventer en tilbagegang i salget fra 2017. Dertil forventer 65 pct. i meget høj grad og i høj grad, at afkastet ved dette års Black Friday vil være positivt. – det er uanset om der er tale om B2C eller B2B Black Friday.

Af de virksomheder der ikke afholder Black Friday er den primære forklaring, at Black Friday opfattes som et B2C fænomen (82 pct.) og at virksomhedernes produkter ikke egner sig til Black Friday (73 pct.).

9 ud af 10 af virksomhederne der holder Black Friday forventer også at holdet det igen til næste år.

Relateret