Arrangement

Afholdt: Brainy Breakfast: Forstå de nye stramninger for cookie-samtykke

Kravene til hvordan hjemmesider skal indhente cookiesamtykke fra deres besøgende er blevet skærpet efter en ny EU-dom. På denne morgenbriefing kan du blive klædt på til at vurdere, hvorvidt jeres cookieløsning lever op til reglerne med inputs til at implementere de nødvendige ændringer for at etablere et cookie-setup, der overholder de gældende regler på området.

Dette event er desværre afholdt. Du kan dog finde en masse andre spændende inspirationsseminarer, webinarer, kurser og konferencer lige her: DI Handel events.

Siden 2011 har vi skulle forholde os til den såkaldte cookiebekendtgørelse, hvori det mest omdiskuterede afsnit handler om indhentningen af samtykker:

”Brugeres viljetilkendegivelse står helt centralt i indhentningen af et samtykke (…)”

EU-domstolen har endelig taget stilling til kravene til samtykke gennem ”viljetilkendegivelse”. Her afviste domstolen meget klart det ”passive” samtykke. Der skal et AKTIVT samtykke til, hvis man vil bruge andre cookies end de teknisk nødvendige cookies, og det kan ikke været aktivt, hvis man selv skal fjerne et hak i en boks. Forventningen om, at brugeren har set teksten, er ikke nok. Det skal objektivt kunne afgøres, om brugeren har givet sit samtykke.

Vi har derfor inviteret Erhvervsstyrelsen samt Danmarks førende eksperter indenfor cookie-området til at klæde dig på til at forstå, hvilken betydning dette betyder for din virksomhed og hvorledes du kan sikre, at jeres hjemmeside fremadrettet lever op til kravene for cookiesamtykke.

Programmet er med forbehold for ændringer

    • 08:30 Registrering og morgenmad

    • 09:00 Velkomst

      v/DI Handel

    • 09:10 Hvilke regler gælder for lovlig brug af cookies efter cookie-bekendtgørelsen og GDPR?

      Kort gennemgang af de vigtigste domme fra EU (særligt Planet 49 og Fashion ID) v/Heidi Højmark Helveg, Advokat (L), Partner, Integra Advokater

    • 10:00 Pause

    • 10:20 Gennemgang af opbygningen af cookie-løsning til hjemmesider, der overholder cookie- og GDPR-reglerne, samt en gennemgang af de effekter der kan være på website analytics og marketing.

      v/Karsten Rendemann, CEO, Cookieinformation

    • 10:55 Cookiebekendtgørelsen i Danmark

      v/Helle Bøjen Larsen, Kontorchef, Erhvervsstyrelsen

    • 11:10 Spørgsmål

    • 11:30 Tak for i dag

Oplægsholder

Heidi er specialiseret i markedsføringsret og hun har siden 2002 beskæftiget sig indgående med området. Hun er anerkendt som en af de ledende danske rådgivere inden for det markedsføringsretlige område og anvendes derfor ofte som underviser og ekspert i diverse medier.

Heidi Højmark Helveg

Advokat

Oplægsholder

Karsten Rendemann etablerede Cookie Information i 2011 og engagerede sig i arbejdet med at lave den første løsning, der kunne scanne et website for cookies og informere ordenligt om dem. Karsten Rendemann er arkitekten bag cookiedeklarationen til Forbrugerrådet TÆNK, SKAT, Mærsk, GN, Jyske Bank, Lundbeck, NNIT, Falck, COOP, Dansk Supermarked, IKEA, JYSK og mange, mange andre.

Karsten Rendemann

Stifter, Cookie information