Arrangement

Spil dig i topform til mere salg

DI Handel inviterer dig til en gameday, hvor du kan spille dig i topform til mere salg. DI Handel har gennem projektet Morgendagens Salg udviklet et banebrydende nyt spil, der bruger gamification til at dele viden om salgsledelse og strategiske overvejelser i salgsarbejdet. Dit udbytte på dagen vil være læring om strategiske overvejelser i salget og ledelsesmæssige dilemmaer, som du skal tage stilling til i spillet.

Der stilles skarpt på salgspraksis og salgsledelse gennem forskning og relevant viden indhentet via en stor forskningsundersøgelse blandt mere end 1200 virksomheder om salg.  

Du kan prøve spillet og spille dig til mere viden og få nye ideer med hjem til, hvordan du kan løse udfordringer inden for salgsledelse, salgspraksis, bæredygtighed og deleøkonomi etc. Spillet lægger op til faglig refleksion og har også underholdende elementer, som gør, at du kan spille i alt fra 1-3 timer.

Mogens Bjerre, Lektor og professor fra CBS, introducerer spillet og indvier dig i, hvordan spilprofilerne i spillet er bygget op efter en særlig typologi, og hvad det betyder for de valg, vi træffer i forskellige virksomheder. Dette giver dig et billede og en forklaring på, hvorfor nogle kunder tænker og agerer, som de gør. Herefter vil du få en introduktion til spillet og dets regler, og så skal du spille dig i form til mere salg.

Du kan deltage på følgende arrangementer:

23. september 2020 fra kl. 13-16 i Aarhus N - INCUBA, Åbogade 15, 8200 Aarhus N (Sammen med Erhvervshus Midtjylland)

29. oktober 2020 fra kl. 13-16 i København – CBS, nærmere adresse følger

03. november 2020 fra kl. 13-16 i Herning - Innovatorium, Birk Centerpark 40, 7400 Herning (Sammen med Erhvervshus Midtjylland)

18. november 2020 fra kl. 13-16 i København – Industriens Hus, H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København.

Baggrund for arrangementetet:

Danske B2B-virksomheder kan udnytte stort vækstpotentiale

Ny forskning viser, at danske virksomheder kan forløse deres fulde vækstpotentiale ved at arbejde mere strategisk med salg. Forskningen er gennemført af en forsker fra CBS og Customer Agency i samarbejde med DI Handel og Business Danmark. Forskningsprojektet “Morgendagens Salg” er banebrydende inden for et felt som salg, hvor der forskes 10 gange mindre sammenlignet med marketing.

7 salgsdyder kan påvirke vækst

Konkret identificerer forskningen 7 udfordringer ved salget, som det praktiseres i dag. Som svar på udfordringerne formuleres 7 salgsdyder, som direkte kan styrke din virksomheds vækst og toplinje, hvis de praktiseres. Det er dog få danske virksomheder, som i dag lever op til alle de 7 salgsdyder. Der er med andre ord et stort vækstpotentiale ved at arbejde mere strategisk med salg, sætte salgsfagligheden i højsædet og forny sælgerens og salgslederens roller.

Spillet om Morgendagens Salg

Spillet er udviklet som et reflektionsværktøj for videndeling og sparring om salg med andre virksomheder. Du spiller på hold med fem andre erhvervsledere som er en del af dit hold. I skal reflektere og sparre med hinanden for at få point til holdet. Det hold med de bedste reflektioner og svar vinder spillet. Det vil vi fortælle dig meget mere om på arrangementerne.

Læs mere om de 7 salgsdyder, som er bygget ind i de mange spørgsmål i spillet her

Hold dig opdateret

Modtag DI Handels nyhedsbrev og få relevante nyheder, analyser og events inden for salg, marketing, kundeservice og e-handel direkte i din mailboks hver uge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Susanne Praefke Svendsen

Praktisk ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3855
  • Mobil +45 4128 5561
  • E-mail sps@di.dk

Søren Münster

Fagligt ansvarlig

  • Direkte +45 3377 4822
  • Mobil +45 2674 7014
  • E-mail somu@di.dk