Arrangement

Afholdt: Webinar: Fremtidens engroshandel – 5 strategiske usikkerheder

Det er som bekendt svært at spå, og det er meget vanskeligt at spå om fremtiden. I rapporten engroshandel 2025 har vi alligevel givet et bud på 5 strategiske usikkerheder, som handelsvirksomheder i Danmark skal adressere i deres strategi, for at stå stærkt i fremtidens konkurrence.

Dette webinar er desværre afholdt. Du kan dog finde en masse andre spændende inspirationsseminarer, webinarer, kurser og konferencer lige her: DI Handel events.

Dansk engroshandel er i en gunstig situation trods udfordringer i horisonten

Danmark er kendt som en handelsnation og danske engrosvirksomheder er dygtige købmænd, der gennem årtier har haft næse for at købe billigt ind og sælge dyrt. Men hvilken rolle spiller mellemmanden i en fremtid, der bliver præget af nye spillere på markedet, øget digitalisering og lavere ”entry cost” til markedet gennem f.eks. markedsplatforme? At spå om fremtiden er ikke let, men for at skabe det bedste afsæt for engrosvirksomheder, der ønsker et strategisk udgangspunkt til at tackle fremtidige udfordringer, har DI Handel med rapporten Engroshandel 2025 forsøgt at give nogle svar og guidelines.

Læs rapporten: Engroshandel 2025

På dette webinar stiller vi skarpt på de 5 strategiske udfordringer, der kan ramme virksomhederne i en nær fremtid.

1. Hvad bliver Amazon-effekten?

Hvad er de forventede effekter af et kommende indtog af internationale spillere, der driver digitale markedspladser, såsom Amazon og Alibaba? Tager de den primære markedsandel eller bliver effekten begrænset?

2. Bliver skala en nødvendighed?

Den accelererende digitalisering og stigende kundeforventninger presser grossisterne mod øget pristransparens og konkurrencedygtige priser, hvilket kan opnås ved skala. Men er der også en vej for mindre spillere?

3. Favoriserer kunderne innovation?

Betyder kundernes stigende forventninger til grossister  at kun grossister, der er  innovative i deres service og produktudbud, vil vinde kunderne? Eller er det de grossister, der har den mest effektive catch-up strategi, der vinder?

4. Hvem ejer kunderelationen?

Vil kunderelationen i fremtiden i højere grad ejes af de spillere, der igennem digitale løsninger formår at omsætte digitale kontaktpunkter til en styrket kunderelation? Eller har grossisterne opbygget tilstrækkeligt stærke kundeuniverser?

5. Bliver CSR 4.0 en hygiejnefaktor?

Slutforbrugernes stigende efterspørgsel efter bæredygtighed og ordentlighed igennem hele værdikæden fører til, at bæredygtighedsmål bliver en hygiejnefaktor, eller er det all talk?

Deltag i dette webinar, hvis du vil høre mere om de fem strategiske udfaldsrum som afspejler sektorens største usikkerheder frem mod 2025. De har potentialet til at skabe omfattende forandringer for handelsvirksomhederne i Danmark – som kan medføre både udfordringer og muligheder for danske grossister.

Regitze Wandsøe-Isaksen, Senior konsulent

Regitze er en del af Monitor Deloitte, hvor hun arbejder med forretningsstrategi på tværs af forskellige industrier

Kim Bruno-Lindby, chefkonsulent

Kim arbejder primært med e-handel og ny teknologi, som kan understøtte fremtidens handel på tværs af B2B, B2G og B2C

Hold dig opdateret

Modtag DI Handels nyhedsbrev og få relevante nyheder, analyser og events inden for salg, marketing, kundeservice og e-handel direkte i din mailboks hver uge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Fanny Marie Langstrup Schmidt Petersen

Praktisk ansvarlig

  • Direkte +45 3377 4643
  • Mobil +45 2988 2007
  • E-mail fmsc@di.dk

Kim Bruno-Lindby

Fagligt ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3766
  • Mobil +45 4111 0111
  • E-mail kibl@di.dk