Webinar

Boost dit salg gennem forhandlere

Sælger din virksomhed via eksterne grossister, fysiske detailbutikker eller digitale markedspladser? Så ved du sikkert alt for godt, at du som leverandør ikke altid kan styre forhandlerens indsats og fokus på netop dine produkter. Men sådan behøver det ikke være.

For selv om ingen af os er herre over trends i omverden, coronakriser eller vejret - og hvordan det påvirker salget - så er der rigtig mange ting, du rent faktisk kan øve indflydelse på. Du skal først og fremmest arbejde med dit mindset. Som leverandør sælger du ikke til en forhandler, men til slutkunder gennem en forhandler.

Hvordan du folder dette mindset ud i praksis og skaber et perfekt partnerskab? Det får du svar på i dette webinar, hvor oplægsholder Jens Lassen - med inspiration fra  bogen ”Morgendagens Salg & Salgsledelse” – giver inspiration og konkrete værktøjer som gør det nemmere at finde de bedste forhandlere, motivere dem og sælge mere – off- og online.

Du får:

  • Et roadmap over, hvornår du skal vælge forhandlersalg eller direkte salg – off- og online
  • En model for, hvordan du nemmest finder det bedste forhandlermatch
  • Svar på, hvordan du motiverer forhandlere til at have maksimalt fokus på netop dine produkter

Webinaret er åbent for alle og lavet i samarbejde mellem DI Handel, IBA Kolding og Business Danmark. Efter webinaret får du præsentationen, information om Morgendagens Salg og en evalueringsmail.

Oplægsholder

Jens Lassen. Har mere end 35 års erfaring med salg og salgsledelse fra forskellige virksomheder og er MBA i international business. Han er i dag indehaver af konsulentvirksomheden Ekspansion, underviser, foredragsholder, bestyrelsesmedlem og forfatter - bl.a. medforfatter til bogen ”Morgendagens Salg & Salgsledelse”, som bygger på viden fra forskningsprojekt Morgendagens Salg.

Jens Lassen

Webinaret er en del af en række webinarer, der tager udgangspunkt i Morgendagens Salg, der er Danmarks største videnskabelige forskningsprojekt om salg og salgsledelse. Projektet er søsat af CBS, Dansk Industri Handel, Business Danmark og Customer Agency.

Styrk din faglige profil

Marketing, salg, e-business og kundeadfærd. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Susanne Praefke Svendsen

Praktisk ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3855
  • Mobil +45 4128 5561
  • E-mail sps@di.dk

Søren Münster

Fagligt ansvarlig

  • Direkte +45 3377 4822
  • Mobil +45 2674 7014
  • E-mail somu@di.dk