Webinar

Webinar: Kunderejsen på tværs af digitale kanaler og andre kontaktpunkter

Har du styr på, hvad dine potentielle kunder gør som det første, når de er blevet stimuleret til at købe dit produkt eller ydelse? Hvis du er i tvivl om svaret, så sid klar 29. maj kl. 13, hvor vi afholder webinar om den digitale købsrejse, og hvordan du får potentielle kunder til at vælge dig.

I dag starter op mod 95% af dine potentielle købere på digitale medier, når de er blevet stimuleret til at købe dit produkt eller ydelse, og det er lige meget, om de ender med at købe i en fysisk butik, købe online eller booke møde med en sælger.

Selvom de starter digitalt, så ændrer det ikke ved, at dine potentielle kunder har helt samme behov for hjælp, faglighed og tillid, som de før fik fysisk i en butik eller til et møde.

Derfor er fundamentet for en digital strategi, at man har styr på den digitale købsrejse, som reelt set ”bare” handler om at gøre det, du altid har gjort…og så få det digitaliseret. Men det er en vigtig proces: Misser du ét step på den digitale købsrejse, kan du risikere at miste en potentiel kunde.

Hvad får du indsigt i?

På webinaret vil Peter Schjødt, stifter af firmaet Plead, tale om den digitale købsrejse. Peter vil give konkrete råd til, hvordan I får nedbrudt siloerne og binder jeres digitale aktiviteter sammen til en stærk digital strategi.

I vil gå fra webinaret med konkrete værktøjer, der tager udgangspunkt i jeres potentielle kunders krav og den adfærd, som kendetegner enhver kunde fra første stimulans til sidste krone betalt i jeres forretning.

Efter Peter Schjødt har givet sin version af den digitale kunderejse, vil CEO/Partner Zangenberg & Partners Nicolas Zangenberg komme ind på følgende:

  • Websidens grundform skal være i top: Lær de virkemidler at kende, som er med til at konvertere trafik til kunder. Nicolas kommer med andre ord ind på, hvordan din webside får en grundform på niveau med en sportsudøver.
  • Hvordan defineres en konvertering? Lær de forskellige typer af konverteringer at kende. De skal være varierende alt efter, hvor de befinder sig på kunderejsen.
  • Tilpas typen af call to action (CTA) til brugeren ikke til jer: Hvad vil brugeren foretage sig, modsat hvad skal brugeren foretage sig.
  • De digitale kanaler tilpasset kunderejsen: Nicolas kigger på, hvordan de enkelte kanaler kan tilpasses virksomheden både B2B og B2C.

Praktisk

Webinaret finder sted tirsdag d. 29. maj kl. 13-14 og afholdes af Peter Schjødt fra Plead og Nicolas Zangenberg fra Zangenberg & Partners i samarbejde med DI Handel. Webinaret er målrettet alle typer af virksomheder.

Peter Schjødt

Peter har 10 års erfaring som selvstændig i den digitale branche primært med fokus på den digitale købsrejse. Han har hjulpet virksomheder som LEGO, DAB, Dansk Håndbold Forbund, Nikon, Børnefonden, Movia, Bauhaus og mange flere med at styrke deres digitale bundlinje. Derudover arbejder Peter sammen med Anders Matthesen, hvor han hjælper med hans digitale fundament.

Nicolas Zangenberg

Nicolas er CEO/Partner i det digitale marketingbureau Zangenberg & Partners. Han har 20 års erfaring inden for digital marketing, og han ved om nogen, hvordan kunderne påvirkes på tværs af kunderejsen. Nicolas er endvidere medforfatter til marketingbibelen ”Marketing, Teori og Praksis”. En marketingbog skrevet af mere end 20 eksperter. Bogen skal bruges på videregående uddannelser således, at næste generation er klædt på ind i en digital marketing verden. Nicolas har rådgivet de største nationale og internationale virksomheder såsom: Siemens, Danfoss, Danish Crown, SAS, Ferrosan, Københavns Universitet, McDonald’s samt mange flere.

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden