Nye teknologier

Den teknologiske udvikling og digitalisering fortsætter i et stadigt stigende tempo. Aldrig før har vi haft så avancerede teknologier til rådighed, og potentialet for nye teknologier og ikke mindst kunstig intelligens i handelsbranchen er enormt.

Men med denne udvikling kommer også et stort ansvar. Det er afgørende, at vi omsætter teknologisk udvikling til reel værdi for både virksomheder og samfund.

Disse nye muligheder skal vi se som mere end et redskab for effektivisering og profit. Vi skal se det som en mulighed for at genopfinde den måde, vi driver vores kerneforretning på, interagerer med kunder og bidrager til samfundet. 

At forberede sig til fremtiden betyder at skabe en fremtid, hvor forretning, teknologi, bæredygtighed og etik går hånd i hånd. For at sikre dette skal danske handelsvirksomheder investere i at forstå og anvende AI og ny teknologi på en måde, der fremmer både innovation og etiske standarder. Vi skal udvikle et fælles sprog omkring AI og ny teknologi, der gør det muligt for alle – fra den tekniske medarbejder til den øverste ledelse – at bidrage til og forstå deres rolle i handelsvirksomhederne. 

Ved at støtte udviklingen og brugen af teknologier, der har direkte relevans for handelsvirksomheder, kan vi skabe en branche, der ikke blot reagerer på teknologiske forandringer, men også proaktivt former dem. Og sidstnævnte kan blive en dansk styrkeposition for både handelsbranchen og for samfundet som helhed.

Et dilemma om nye teknologier

Du kan vælge at bruge AI’s indsigter direkte og handle hurtigt. Det øger din hastighed, men det fjerner transparensen. Eller du kan kræve, at et menneske er inde over beslutningen. Det bevarer kontrollen, men det sænker tempoet. 

Hvad vælger du?

AI er en kæmpe mulighed, og globalt ser vi masser af handelsvirksomheder, der giver den gas. Charlotte Falk Burmeister, Industry Lead, Microsoft

Vores tilbud

Vores politiske ambitioner

Danmark er et digitalt foregangsland og skal forblive det. Hvis vi vil løfte produktiviteten og sikre fremtidens velstand, skal vi accelerere anvendelsen af kunstig intelligens i hele samfundet. 

Derfor bør Folketinget og regeringen gennemføre en national AI-reform. 

Reformen skal give alle offentligt ansatte, studerende, lærere, forskere og civilsamfundsorganisationer gratis adgang til avancerede AI-værktøjer og AI-agenter i en toårig forsøgsperiode. Formålet er at lette administrative opgaver, styrke læring, forbedre informationssøgning og understøtte problemløsning.

Samtidig bør regeringen og Folketinget medfinansiere etableringen af en AI-gigafabrik i Danmark, der samler massiv regnekraft og giver forskere, iværksættere og virksomheder adgang til AI-infrastruktur i verdensklasse. Det skal styrke innovationen, skabe nye løsninger og gøre Danmark mere digitalt robust og teknologisk selvstændigt.

Kim Bruno-Lindby

Kim Bruno-Lindby

Chefkonsulent