Om visionen

Visionen for fremtidens handelsvirksomheder er blevet til i samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning og en lang række af Dansk Industris medlemsvirksomheder. 

I DI arbejder vi hver dag tæt sammen med vores medlemmer for at maksimere den positive indvirkning, de har på verden. Sammen navigerer vi i en verden under konstant forandring, hvor vi ikke kun reagerer på nuværende tendenser, men også aktivt former fremtidens erhvervsliv.

Denne indsats har vi dedikeret os til gennem næsten 200 år. Vi arbejder på at skabe de bedste rammer for danske virksomheder og styrke deres handelsposition samt samarbejde på tværs af sektorer – om alt fra samhandelsaftaler og udvidelse af forsyningskæder til innovation i tæt samspil med teknologi- og samfundsudviklinger.

Fremtiden vil indeholde nye krav til fremtidens handelsvirksomheder, og dansk erhvervsliv handler om mere end blot at sælge varer eller tjenester. Det handler om at imødekomme kundernes og forbrugernes forventninger, der vil ændre sig markant de kommende år, og som derfor betyder nytænkning af kundeoplevelse og købsrejse. 

Med visionen for fremtidens handelsvirksomheder ønsker vi sammen med danske handelsvirksomheder at udforske nye muligheder og arbejder for et fortsat succesfuldt erhvervsliv, hvor vi lærer at navigere i det konstant skiftende handelslandskab.

Det er derfor ikke blot endnu en reaktion på skiftende trends og markedsvilkår, men skal ses som et langsigtet udspil, der sigter mod at forberede den danske handelsbranche til at tage kvalificerede beslutninger om fremtiden – allerede i dag. 

Visionen er derfor født af nysgerrighed. Af en lyst og vilje til at læne sig ind i de mulige fremtider og en kollektiv forpligtelse til netværk, innovation, tilpasningsevne og bæredygtighed, der kan styrke den danske handelsbranches position i både den lokale og globale økonomi samt i samfundet.

Vi tror på, at visionen for fremtidens handelsvirksomheder vil fungere som et inspirationsgrundlag og et samtalepapir. Ikke kun for handelsbranchen internt, men også for politikere, myndigheder og andre interessenter. Alt sammen for at sikre, at danske handelsvirksomheder er klædt bedst muligt på til fremtiden.

Temaer

Nye teknologier

Bæredygtighed

Kunde- og markedsforståelse

Kompetencer og talent

Samfundsengagement

Cybersikkerhed og beredskab