Bliv en af DI Handels hverdagseksperter

Vi indsamler hele tiden mere og bedre data på både forbrugerne, virksomhederne og samfundet omkring os, og den data vil vi gerne stille til rådighed for dig og din virksomhed – men hvordan gør vi det bedst? Får vi det rigtige med? Skal analyserne skæres på en ny måde?

Derfor leder vi efter medlemmer, der har lyst til at være en af DI Handels hverdagseksperter: En leder eller medarbejder i en handelsvirksomhed, der har fingeren på pulsen i sin egen virksomhed og branche, som gerne vil være med til at præge vores analyser, så de bliver så værdiskabende som muligt.

Hvem kan blive hverdagsekspert?

Det eneste formelle krav er, at din virksomhed er medlem af DI Handel. Så har du en god sans for tal? En interesse for analyse og statistik? Og klar til at udøve noget indflydelse på DI Handels analyser? Så er du meget velkommen.

Hvad kræver det af dig?

Det er helt uforpligtende at være med, og det er derfor også op til dig, hvor meget eller lidt tid, som du vil bruge på det. Vi kommer løbende til at udsende de nyeste analyser til dig, og vi håber, at du har lyst til at bidrage med dit perspektiv på udviklingen i handelsbranchen – og hvordan vi kan gøre analyserne endnu bedre og mere værdiskabende.

Nogle af analyserne har også en nyhedsværdi, og derfor vil vi engang imellem også række ud til jer, når vi leder efter den gode virksomhedscase til medierne.

Vil du vide mere?

Vil du gerne vide lidt mere om vores analyser og dashboards, inden du skriver dig op som hverdagsekspert, så finder du dem alle lige her.

Du er også velkommen til at tage kontakt til Emil Østrup Bronér på mail (emob@di.dk) eller telefon (+45 3377 3095), hvis du vil høre mere.

OBS. For at kunne blive en af DI Handels hverdagseksperter, kræver det et medlemskab af DI Handel. Tilmeld dig her og få 12 måneder gratis.

Ved at skrive dig op til at blive en af DI Handels hverdagseksperter, samtykker du til, at DI Handel må dele indhold med dig i form af analyser, rapporter, dashboards og artikler, der er relevante for handelserhvervet. Ønsker du ikke længere at modtage kommunikation, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage.