Arrangement

Afholdt: Brainy breakfast: Når datadrevet marketing møder GDPR

I takt med at marketing i stigende grad drives ved hjælp af data, og lovgivningen samtidig bliver mere kompleks, opstår der en masse spørgsmål, man som virksomhed skal forholde sig til. Derfor inviterer vi til morgenmøde om mulighederne, og hvor grænsen går for brug af data i markedsføring.

Dette event er desværre afholdt. Du kan dog finde en masse andre spændende inspirationsseminarer, webinarer, kurser og konferencer lige her: DI Handel events.

GDPR blev virkelighed for danske og europæiske virksomheder den 25. maj 2018 og har i den grad vendt op og ned på, hvordan virksomheder kan bruge kundevendte data til markedsføring. Samtidig stiller kunderne højere krav til, at virksomheder skal levere mere relevant indhold og tilbud. Hvordan kan de to ting forenes?

Deltag i DI Handels ”Brainy breakfast” og få indblik i, hvordan du overholder reglerne og samtidig sikre, at kunderne får relevant tilbud fra jer.

Vi har inviteret ekspert i GDPR og markedsføringsret, Heidi Højmark Helveg, til at holde oplæg om de mest relevante emner i denne forbindelse, såsom:

  • Hvad er grænserne for profilering af brugere og kunder? Hvornår kræves der samtykke, og hvordan er det nu med segmentering?
  • Har ændringerne i markedsføringsloven ændret på muligheden for at sende e-mails uden samtykke til tidligere kunder?
  • Hvordan indretter du din persondatapolitik, så du gør det klart og tydeligt, hvordan du vil benytte brugerens oplysninger (fx til Analytics, Social Medier, etc.)
  • Hvad er det væsentligste i den kommende ePrivacy-forordning – og hvornår træder den i kraft?

Derudover har vi inviteret ekspert i analytics, Robert Johnson, til at holde oplæg om, hvilken betydning GDPR har for dataindsamling og -anvendelse, såsom:

  • Hvilke data og funktioner i web analytics er blevet mindre valide? (demo, alder osv.)
  • Hvad har GDPR, Cookiebekendtegørelsen, ITP 2.1 og 2.2 betydet for brugernes adfærd? Og hvordan skal de besøgende trackes fremadrettet?
  • Hvor stor en andel af de besøgende har valgt ikke at acceptere marketing- og/eller analytics tracking? Og hvad er konsekvensen af dette?
  • Hvordan adskiller en post-GDPR-analytiker sig fra en pre-GDPR-analytiker?
  • Hvilke typer af rapportering skal justeret for at kunne imødekomme GDPRs praksis?

Program

    • 08:30 Registrering og morgenmad

    • 09:00 Velkommen

      v/ DI Handel

    • 09:10 Marketing set fra et GDPR perspektiv

      v/Heidi Højmark Helveg, Integra Advokater

    • 10:00 Pause

    • 10:15 Analytics set fra et GDPR perspektiv

      v/Robert Johnson, IIH Nordic

    • 11:00 Q&A

    • 11:15 Tak for i dag