Arrangement

Få nye kunder gennem bedre kendskab til egne kunder

Kampen om danskernes opmærksomhed har aldrig været hårdere på tværs kanaler og medier. For at trænge igennem mediestøjen er du nødt til at vide så meget som muligt om kunderne for at kunne være nærværende i din kommunikation og tilbud. Og i takt med danskerne øger brugen af digitale medier, vil det i højere grad stille krav til virksomhedernes evne til at opsamle data, analysere dem og bruge dem aktivt i markedsføringen.

Effektiv og relevant salg af varer eller tjenesteydelser kræver kort sagt, bedre indsigt og forståelse af kunderne. Kom med på dette arrangement og lær, hvordan du finder ud af hvem dine kunder er gennem segmentering, databerigelse og analyse.

Datadreven kundeindsigt er en forudsætning for at kunne kommunikere målrettet og relevant samt at kunne finde nye kunder. Med data kan du nemlig opnå indsigt og forståelse af dine kunder og deres behov, og på den måde ramme kunderne med de rette budskaber, på det rette tidspunkt i de rette medier. Med kundeindsigter vil du alt andet lige også blive bedre til at identificere nye og relevante kunder.

Mange virksomheder driver i dag B2C webshops og har mange informationer om ordre og brug af website  liggende i deres systemer. Ordreinformationer som navn, fakturerings- og leveringsadresser, betalingsmetoder og købte produkter etc. er data, der kan bruges til at kunne opnå en dybere kundeindsigt. Udfordringen er midlertidig, at det er forholdsvis store datamængder og derfor er der brug for værktøjer og processer, der gøre det nemt at arbejde med kundedata.

Seminaret vil fokusere på kunder fra forbrugermarkedet, men virksomheder, der sælger til det professionelle marked (B2B) vil også kunne lade sig inspirere.

Den 06. april 2022, Aarhus Den 07. april 2022, København

12.30 Registrering og kaffe

13.00 Velkommen

13.10 Danske virksomheders parathed med brug af kundedata

13.30 Sådan kan du arbejde struktureret med kundedata og segmentere dine kunder
v/Thomas Ritter, CBS

14.00 Kundesegmentering i praksis?
v/Steen Rasmussen, IIH Nordic

14.40 PAUSE

15.00 Sådan finder du nye kunder på SoMe 
v/Asbjørn B. Urban, Become

15.30 Tak for i dag

Programmet er med forbehold for ændringer

08.30 Registrering og kaffe

09.00 Velkommen

09.10 Danske virksomheders parathed med brug af kundedata

09.30 Sådan kan du arbejde struktureret med kundedata og segmentere dine kunder
v/Thomas Ritter, CBS

10.00 Kundesegmentering i praksis
v/Steen Rasmussen, IIH Nordic

10.40 PAUSE

11.00 RubberDuck 
v/Oliver Kiil Munch, RubberDuck

11.20 Sådan finder du nye kunder på SoMe 
v/Asbjørn B. Urban, Become

11.40 Tak for i dag

 

Thomas er Professor ved Department of Strategy and Innovation på CBS med forskningsfelt indenfor forretningsudvikling og strategi samt virksomhedernes kommercielle sfære heriblandt kundeindsigt og kundesegmentering. Thomas har tidligere været med i projekter som ”Fra Big Data til Big Business” og ”ServitizeDK”.

Thomas Ritter

Professor, Copenhagen Business School

Steen er Senior Digital Analytics Specialist hos IIH Nordic og er grundlæggeren af Danish Web Analytics Circle. Steen er en kendt og respekteret international foredragsholder, der blandt andet har talt om data og analytics i hhv. Silicon Valley, New York, London og Barcelona til Kiev, Dubai og Mumbai, fordi Steen er kendt for at fokusere på den forretningsmæssige side frem for teknikken.

Steen Rasmussen

Senior Digital Analytics Specialist, IIH Nordic

Asbjørn er marketingspecialist i Become og ekspert i annoncering på sociale medier. Til dagligt hjælper han virksomheder med at opnå resultater på SoMe kanaler som Facebook, Instagram og LinkedIn. Han har et dybdegående kendskab til annonceværktøjernes muligheder og begrænsninger og er vant til at undervise andre i det.

Asbjørn B. Urban

Marketingspecialist og leder, Become

Kort om projektet

Per 01. januar 2021 opstartede DI Handel, CBS og Erhvervshusene et 3-årigt projekt: ”Datadreven kundeindsigt”, som er fondet af Industriens Fond. Projektets formål er bl.a. at give danske SMV’er, der afsætter fysiske produkter, indsigt og kompetencer til at skabe vækst gennem en datadreven kundeforståelse og deraf dannelse af datadrevne kundesegmenter med sigt på salg. Helt konkret vil projektet give danske SMV’er forudsætninger for at kunne gå fra en overordnet forståelse af datadrevne vækstmuligheder til operationelle tiltag i den enkelte virksomheder via bl.a. værktøjer, events og virksomhedsforløb.

Læs mere på www.brugkundedata.dk

imagesdzt.png