Arrangement

Få styr på jeres brand på Amazon - KØBENHAVN

Interessen for Amazon er høj på trods af, at der ifølge seneste analyse viser, at blot 24 pct. af de virksomheder, der sælger via online markedspladser, anvender Amazon. Analysen viser endvidere, at andelen af producentvirksomheder, der sælger via Amazon, er mere end dobbelt så høj i forhold til handelsvirksomheder. En af årsagerne til den høje interesse i Amazon blandt producentvirksomheder skyldes i høj grad de muligheder, de tilbyder til brand owners via Amazon Brand Registry. Deltag i dette seminar hvis du gerne vil høre mere om, hvorledes I som brand kan anvende Amazon til at kontrollere jeres brandidentitet på Amazon.

Dette event er desværre afholdt. Du kan dog finde en masse andre spændende inspirationsseminarer, kurser og konferencer lige her: DI Handel events.

E-handel udvikler sig stærkt og online markedspladserne (fx Amazon, eBay og Alibaba) udgør en større andel af den samlede e-handelsomsætning i flere lande. I alle lande, hvor markedspladserne er tilstede, er billedet det samme. De vokser og tager markedsandele, fordi markedspladserne typisk har en stor kundebase og et effektivt logistisk set-up på tværs af flere lande. Nogle virksomheder kombinerer salg via egen webshop med online markedspladser, mens andre kun har markedspladserne som deres e-handelskanal. Markedspladserne åbner således mulighed for e-handel, uagtet om virksomheden har en webshop eller ej!

Amazon’s Brand Registry giver kontrol og branding

Interessen for Amazon er høj på trods af, at der ifølge den seneste analyse fra projektet ”Virksomhedernes erfaringer med salg via online markedspladser” viser, at blot 24 pct. af de virksomheder, der sælger via GOMP, anvender Amazon. Analysen viser endvidere, at andelen af producenter (brand owners), der sælger via Amazon, er mere end dobbelt så høj i forhold til handelsvirksomheder.

En af årsagerne til den høje interesse i Amazon blandt producentvirksomheder skyldes i høj grad de muligheder, Amazon tilbyder til brand owners. En registrering af jeres brand på Amazon Brand Registry giver jer mulighed for at åbne en ”brand store” på Amazon samt at tage kontrol over brandets varedata hos andre sælgere på Amazon. Det giver med andre ord producenterne kontrol over varernes præsentation og dermed brandværdien på Amazon.

Deltag i seminaret og få indblik

Deltag i dette seminar hvis du gerne vil høre mere om, hvorledes I som brand kan anvende Amazon til at kontrollere jeres brandidentitet på Amazon. På seminaret gennemgår vi også de juridiske aspekter af Amazons brand policy, cases på virksomheder der har benyttet Amazon til branding samt ikke mindst de praktiske detaljer for at tilmelde Amazon Brand Registry.

Arrangementet afholdes i København den 24. januar 2019 og i Horsens den 4. februar 2019 – begge dage fra kl. 09.00 – 12.00

Tilmelding sker på www.onlinemarkedspladser.dk

Program

09.00 – 09.10 Velkommen v/CBS og DI Handel

09.10 – 09.40 Forstå fordelene og ulemperne med Amazon Brand Registry v/ Søren Kipling, Be-ahead

09.40 – 10.10 De juridiske aspekter med kanalstrategi og Amazon Brand Policy v/ Anders Wernblad, Bird & Bird Advokater

10.10 – 10.30 Strategisk tilgang til Amazon v/ Thomas Aaby, Nautilus Vertriebs GmbH

10.30 – 10.50 PAUSE

10.50 – 11.20 Sådan får du succes på Amazon – 5 konkrete steps v/ Morten Bo Madsen, Australian Bodycare

11.20 – 11.50 Kanalvalg set fra det teoretiske perspektiv v/Mogens Bjerre, CBS

11.50 – 12.00 Q&A

12.00 – 12.30 Sandwich og networking

Programmet er med forbehold for ændringer

Find andre events, der kan være interessante for dig lige her: DI Handel events

Om projektet

Industriens Fond har gennem temaindkaldelsen ”Nye digitale forretningsmodeller” bevilliget midler til projektet ”E-eksport via globale online markedspladser”. Projektet er et samarbejde mellem blandt andet Copenhagen Business School og DI Handel. Projektets formål er at ruste danske virksomheder med viden og kompetencer til at træffe kvalificerede beslutninger om, hvorvidt de ønsker at drive salg via online markedspladser eller ej, samt tilvejebringe værktøjer og arbejdsmetoder, så virksomheder, der aktivt vælger denne salgskanal, lettere kan etablere sig på de online markedspladser. Konkret etableres en platform, der vil lette virksomhedernes IT-integration ved salg på eksempelvis Amazon og Ebay.

Læs mere om projektet og tilmeld dig projektets nyhedsbrev.