Webinar

Kickstart til SMV’er som gerne vil bruge data til bedre forretningsbeslutninger

Virksomheder i Danmark har adgang til data i rigelige mængder fra interne eller eksterne kilder, men bruger det ikke aktivt i deres forretning til at skabe mersalg og vækst. Det skal vi have ændret, derfor vil dette seminar give hjælp og redskaber til danske SMV’er, så de kan starte deres arbejde med at finde guld i deres data.

Vi lever og driver forretning i en digital verden, hvor stort set alle interaktioner og relationer efterlader et dataspor. Derfor har alle virksomheder potentielt adgang til store mængder af data, som de kan udnytte i deres forretning. Udfordringen er ikke data, men evne til at strukturere og bruge dem aktivt i hverdagen. Datadreven kundeindsigt er et 3-årigt projekt, der har til formål at få danske SMV’er i gang med at udnytte deres data til at skabe viden, indsigt og vækst.

Er din virksomhed parat?

Find ud af om din virksomhed er parat til at bruge data i dagligdagen til at træffe hurtigere og bedre beslutninger i salg, økonomi, marketing, indkøb, etc.

På dette webinar vil Thomas og Carsten fra CBS fortælle om deres arbejde med danske virksomheder og deres modenhed til at bruge data, altså hvor klar en virksomhed er til at arbejde med kundedata. Og se hvor din virksomhed er placeret i deres modenhedsmodel ift. andre danske virksomheder. Hør hvordan du kan bruge modellen til at vurdere, hvorvidt du er klar til at bruge kundedata og hvad der eventuelt skal til for at blive klar.

Mød AVS Danmark der er begyndt at bruge salgs og kundedata

AVS Danmark har 40 år på bagen og er industriens bedste samarbejdspartner inden for miljø, pneumatik og automatik og sælger B-t-B. Data giver dem mange nye indsigter og giver dem bedre indblik i kunderne. Men i høj grad også i dem selv. De kan se kundernes udvikling og deres egen og sælgerens, sidst men ikke mindst giver det et sammenligningsgrundlag kunder imellem. Hør hvorfor og hvordan AVS startede deres mere strategiske og praktiske tilgang til at bruge data.

Agenda

  • 09.00

    v/Kim Bruno-Lindby & Tevin Lac, Dansk Industri Handel

    Velkommen

  • 09.10

    v/ Thomas Ritter, Professor i markedsstrategi og forretningsudvikling

    Er danske virksomheder parat til bruge data?

    Thomas har en dr.rer.pol i innovation og en mastergrad fra Universitet Karlsruhe i Tyskland. I over 20 år har Thomas udviklet modeller for at optimere kundeindsigt og kunderelationer, og siden 2015 har Thomas forsket i udnyttelse af data for at drive forretningsudvikling. Han er bl.a. projektleder på et nyt projekt om datadreven kundeindsigt.
    Thomas vil fortælle om de fire spørgsmål, enhver ledere skal stille sig vedr. kundedata – og hvad deres svar vil betyde for det videre arbejde med kundedata. Og så vil han appellere til at finde den rette balance mellem kundedata og kundefornemmelser. For en ting ved vi: at arbejde med kundedata skaber gode resultater.

  • 09.50

    v/ Kjeld Bagger, direktør, AVS Danmark

    AVS er startet med bruge deres data aktivt i hverdagen

    AVS Danmark har 40 år på bagen og er industriens bedste samarbejdspartner inden for miljø, pneumatik og automatik.
    De er startet i 1981 som en handels- og rådgivningsvirksomhed, der har det som sin mission af hjælpe den danske industri indenfor automatisering, håndtering, miljø og sikkerhed.

  • 10.15

    Pause

  • 10.25

    v/ Jakob Skovgaard & Jakob Nordstrøm, Combine

    Hvorfor skal vi arbejde med kundedata

    Det er vigtigt at arbejde med forskellige former for data for at skabe et solidt grundlag for den strategi som virksomheden skal styre efter. Og på den korte bane kan det give nogle konkurrencemæssige fordele som kan udnyttes i salget i hverdagen.

  • 10.45

    v/ Peter Keller-Larsen, Senior Forretningsudvikler & Facilitator, Erhvervshus Hovedstaden

    Få hjælp til dit dataprojekt hos Erhvervshusene

    Peter rådgiver virksomheder i digitalisering, automatisering og datadreven vækst hos Erhvervshus Hovedstaden – Copenhagen Business Hub. Peter har bred erfaring med innovationsprocesser, produktudvikling, salg og international skalering.

  • 10.55

    Afrunding

  • 11.00

    Tak for i dag