Arrangement

Klimaklar+

Med DI Handels Klimaklar+ får I ekstra hjælp til at komme i gang med virksomhedens CO2-regnskab. Forløbet består af digitale læringsmoduler, fysiske og virtuelle netværksmøder samt individuel rådgivning.

Medlemmer af DI Handel med en branchekode mellem 45.00.00 og 46.99.99 kan nu lære at opgøre CO2-udledning, sætte reduktionsmål og kommunikere om indsats gennem nedenstående program og det tilknyttede rådgivningskoncept.

Om Klimaklar+

Klimaklar er en digital platform, der gennem seks læringsmoduler tager deltagerne i hånden og giver den nødvendige viden og værktøjer til at arbejde med virksomhedens CO2-udledninger i scope 1, 2 og 3. Klimaklar+ tilbyder derudover et skræddersyet rådgivningsforløb til medlemmer af DI Handel, der fokuserer på relevante eksempler og problemstillinger i branchen og faciliterer videns- og erfaringsudveksling blandt deltagerne. 

Med Klimaklar+ får I: 

  • Seks online læringsmoduler
  • Fire netværksmøder á 2-3 timers varighed (to fysiske og to virtuelle)
  • To timers online individuel rådgivning
  • Adgang til lukket onlineforum for deltagerne
  • Op til to deltagere pr. virksomhed

Se webinaret Klimaklar Produktionsvirksomhed for DI Handels medlemmer som inspiration og få yderligere indblik i den digitale læringsplatform her.

Et godt sted at starte din ESG-rapportering

For langt de fleste virksomheder, der bliver direkte eller indirekte omfattet af EU’s direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD), er det væsentligt at forholde sig til og rapportere på ESRS E1 Klimaforandringer.

Med Klimaklar+ lærer I at rapportere på relevante datapunkter i standarden. I får en proces for indsamling af data, der kan lette arbejdet med rapportering på andre ESG-områder.

Mere information

Tilbuddet er eksklusivt for medlemmer af DI Handel med en branchekode mellem 45.00.00 og 46.99.99 og koster 4.500,- ekskl. moms per virksomhed. I kan deltage op til 2 personer fra samme virksomhed.

Forløbet har et begrænset antal pladser, og det sælges efter først til mølle-princippet. Tilmelding til forløbet er bindende, og der bliver sendt en faktura før det første netværksmøde.

Har I spørgsmål, kan I kontakte klimarådgiver Pernille Wissing Madsen, pewm@di.dk, +4528570641.

Læs evt. mere om Klimaklar Produktionsvirksomhed, som dette forløb skræddersyede program udspringer fra her.

Pernille Wissing Madsen

Pernille Wissing Madsen

Konsulent

Poul Skovgaard

Poul Skovgaard

Chefkonsulent