Logistik & SCM 2022 – Udfordringer og muligheder
Mange har oplevet udfordringer de senere år på logistik- og Supply Chain området – Både da alt stod stille under covid, men måske ikke mindst, da det hele åbnede igen.

Hvad er temperaturen på fragtmarkederne lige nu - Bliver et tæt samspil mellem indkøb og salg stadig vigtigere for effektiv logistik – og kan en ”last mile” også være cirkulær?
Det er nogle af de mange spørgsmål du kan få svar på ved at deltage på dette seminar.
Eksperter og virksomheder vil præsentere deres bud på last mile koncepter, bæredygtige løsninger og markedsudvikling – og der vil ikke mindst være gode muligheder for netværk fremadrettet.
Logistik og Supply Chain
DI Handel opruster indsatsen indenfor Logistik & Supply Chain Management
Logistik og Supply Chain er i højere grad blevet forretningskritisk og noget ledelsen retter fokus mod. Et velfungerende logistik set-up er et krav for at kunne drive en fornuftig forretning, alligevel fejler mange.
Beslutninger omkring Logistik og Supply Chain er ofte reaktive i forhold til nedlukninger, stigende omkostninger og flaskehalse. Derfor vil vi gerne i DI Handel sætte fokus på Logistik og Supply Chain så virksomheder kan blive inspireret og proaktive, med en klar strategi og handlinger, der kan differentiere virksomheden og skabe konkurrencemæssige fordele.
DI Handel involverer medlemmerne på tværs af brancher og forsyningskæder, identificerer de gode historier og øger vidensdeling gennem netværk, webinarer, konferencer og artikler.