Arrangement

Retail Buying Study 2026: Forbrugertrends, teknologi og vejen til vækst

Danske forbrugeres adfærd og forventninger er i konstant udvikling, og det stiller nye krav til både brands og forhandlere. Deltag og få indsigt i nye trends og indsigter.

Foto: Initiative

På konferencen præsenterer Initiative og DI Handel de nyeste indsigter fra Retail Buying Study 2026 – Danmarks største og mest dybdegående analyse af retailmarkedet. Her får du ikke bare tal og grafer, men konkrete eksempler, strategiske anbefalinger og inspirerende perspektiver fra nogle af branchens mest erfarne profiler. Dagens program er skræddersyet til dig, der arbejder med retail, marketing, salg eller forbrugerindsigter, og som ønsker at omsætte viden til handling.

På seminaret får du blandt andet indsigt i:

  • Købsadfærd på tværs af 12 retail-kategorier og hvordan handler vi i 2026?
  • Udviklingen i retail- og brandpositioner baseret på Fame-scoren.
  • Medieadfærd i købsrejsen på tværs af målgrupper og brancher.
  • Direct-to-consumer: Har producenterne knækket koden siden 2024?
  • Nye krav til den fysiske og digitale købsoplevelse: hvad forventer forbrugerne nu?

Glæd dig til at blive klogere på de tendenser, der lige nu definerer dansk retail – fra direct-to-consumer modeller og AI i søgeadfærden til sociale mediers rolle i købsrejsen og de krav, forbrugerne stiller til både online og offline oplevelser. Dagens indhold vil give dig dyb indsigt i, hvordan forbrugernes præferencer ændrer sig, samt hvilke strategiske greb der skal til for at skabe vækst og fastholde kunderne i en ny virkelighed.

Nye fokusområder i 2026-analysen:

  • AI i søgeadfærden: Hvem bruger AI og i hvilke brancher?
    - Vi afdækker drivere, barrierer og konsekvenser for retail.
  • Rabattens reelle betydning: Hvilke brancher er reelt rabatdrevne? Hvor meget skal der til for at skabe kundestrøm og hvilke rabattyper virker på hvilke målgrupper?
  • SoMe i købsrejsen: Skaber sociale medier salg, bygger brand eller begge dele?

Hvem skal deltage:

Dagen er relevant for alle, der arbejder med forbrugerbrands og detailhandel, marketing eller forbrugertrends, og som ønsker at ruste sig til fremtidens udfordringer og muligheder.

Tilmeld dig allerede nu. Pladserne er begrænsede, og erfaringen viser, at konferencen hurtigt bliver udsolgt.  

Retail Buying Study er Danmarks største og mest dybdegående retailanalyse, der siden 2011 har kortlagt udviklingen i dansk retail. Bag analysen står Initiative - en del af Omnicom Media.

Foto: Initative