Arrangement

Google Analytics 4 - sidste chance

Google har meldt officielt ud at fra 1.juli 2023 indsamler den eksisterende udgave af Google Analytics ikke længere data og det er nødvendigt at have migreret inden. Deltag på sessionen for at få afklaret hvad du får ud af at skifte og hvad alternativerne ellers er. Samtidig kigger vi nærmere på hvorfor det er vigtigt at komme i gang med det samme og endeligt hvad du skal være opmærksom på for at få fuld værdi ud af Google Analytics 4.

NB! Du kan deltage både fysisk og online – NO SHOW gebyr ved udeblivelse fra fysisk tilmelding.

Google Analytics (GA) har været et værdifuldt værktøj til at opnå viden om besøgende på dit website, som har kunne give dig indsigt i, hvad der fungerer, hvor du skal lægge fokus, og hvorvidt du har fat i den rigtige målgruppe.

Men med skiftet til Google Analytics 4 udvides Google platformen, så den ikke længere kun fokuserer på at give dig indsigt, men bliver lagt bedre til at kombinere forskellige datakilder og forvandle dit data værdi.  

På dette lynkursus vil du ikke bare blive klædt på til at forstå, hvorfor Google Analytics 4 er anderledes, men også hvad det kræver af forretningen at få fuld værdi af værktøjet.  Samtidig vender vi nogle af de juridiske udfordringer som Google og andre platforme står overfor i forbindelse med Schrems II afgørelsen og hvordan dette påvirker dit valg af online effektmåling.

Det får du med hjem:

  • En analytics handlingsplan for resten af 2022
  • Overblik over hvordan du bedømmer alternativer til Google Analytics
  • Forretningsmæssige muligheder og vejvalg omkring Google Analytics 4

Du vil bl.a. blive klogere på, hvordan du anvender avancerede segmenter, hvad du får ud af en integration til Google Cloud og hvordan du kan genetablere det fulde overblik over resultatet af din online markedsføring. 

Til dem som møder op fysik starter vi med registrering og kaffe fra kl. 13.00 og slutter kl. 16.00. Hvis du ikke kan deltage fysisk i Industriens Hus, er der mulighed for at følge med via streaming - vi starter kl. 13.30.

Vel mødt!

Steen er Senior Digital Analytics Specialist hos IIH Nordic og er grundlæggeren af Danish Web Analytics Circle. Steen er en kendt og respekteret international foredragsholder, der blandt andet har talt om data og analytics i hhv. Silicon Valley, New York, London og Barcelona til Kiev, Dubai og Mumbai, fordi Steen er kendt for at fokusere på den forretningsmæssige side frem for teknikken.

Steen Rasmussen

Senior Digital Analytics Specialist, IIH Nordic

Oplægsholder

Kim arbejder primært med e-handel og ny teknologi, som kan understøtte fremtidens handel på tværs af B2B, B2G og B2C.

Kim Bruno-Lindby

Chefkonsulent

Oplægsholder

Tevin Lac har i de seneste tre år arbejdet med projektet E-eksport via Online Markedspladser. Han er derudover Head of E-commerce i DI.

Tevin Lac

Seniorchefkonsulent, Fagleder, Digital handel / Head of e-commerce