Arrangement

Afholdt: Sådan finder du din forretningsmulighed med blockchain

Blockchain teknologien breder sig til flere industrier og anvendelsesområder, men er samtidigt uudforsket af danske virksomheder og svær at forstå. Derfor inviterer projektet “Blockchain i Business og Dansk Design” nysgerrige virksomheder til en halvdags workshop.

I samspil med eksperter og specialister fra projektet: Blockchain i Business og Dansk Design, kan I både blive klogere på anvendelsen af blockchain og arbejde med at identificere jeres muligheder for at skabe værdi med blockchain.

Vi vil også fokusere på datagrundlaget i jeres forretning, og forståelsen af mindsettet om transparans i data, som også er en del af blockchain.

I vil få adgang til at sparre med eksperter om jeres forretningsudvikling samt en unik mulighed for at blive klogere og mere modne i forhold til at udnytte en fremadstormende teknologi, og fornemme hvad den kan få af betydning for jeres branche.

Dagen bliver faciliteret af DI Handel og Lifestyle & Design Cluster sammen med forskere og eksperter fra Institut for digitalisering, CBS.

Som deltagerende virksomhed anbefaler vi at I kommer 2-3 medarbejdere – det kunne være fra forretningsudvikling, datakendskab, CSR eller digitaliserings-området.

Bemærk – der er begrænsede pladser-tilmelding er først til mølle.

Læs, hvilke tiltag vi har igangsat i Industriens Hus under Corona, for at du kan føle dig tryg lige her: Mødecenter 

Program

    • 10.30 Ankomst – Kaffe & croissaint

    • 11.00 Velkommen v. projekt “Blockchain i Business og Dansk Design”

      Introduktion af dagen. Indledende oplæg ved CBS. Introduktion af cases til at identificere forretningsmuligheder.

    • 12.00 Frokost og networking

    • 12.45 Breakout session: Forretningsmuligheder

      Individuel sparring omkring forretningsmuligheder som opstår når blockchain og IoT tilbyder nye forudsætninger for indsigt i forretningen. Få fornemmelse af om blockchain kan skabe værdi for jer.

    • 13.45 Vidensdeling

      Inspiration og perspektivering ved værterne. Indsigt fra projektet.

    • 14.00 Breakout session: Datagrundlag

      Begyndende kortlægning af jeres data – sparring fra eksperter.

    • 14.50 Næste skridt?

      Mulighed for at arbejde videre i projektet.

    • 15.00 På gensyn

Blockchain i Business og Dansk Design

Projektet fokuserer på, hvordan blockchain teknologi kan give danske design- og handelsvirksomheder konkurrencefordele og et effektivitetsløft. Blockchain teknologien har byggestenene til at kunne redefinere forretningsmodeller og økosystemer. Projektet er et samarbejde mellem CBS, Lifestyle & Design Cluster og DI Handel finansieret af Industriens Fond. Læs mere om projektet lige her.