Arrangement

Logistikverdenen samles i München – Tag med DI bag kulisserne

Besøg førende virksomheder og messen Transport Logistic 2027.

DI Handel og DI Transport arrangerer besøg hos førende virksomheder inden for transport og logistik som en del af messen Transport Logistic 2027, der løber af staben i München 26.-29. april 2027.

Turen med DI giver mulighed for lukkede besøg hos virksomhederne, hvor der både er rundvisning og god mulighed for at stille spørgsmål til de centrale spillere bag strategi og beslutninger i virksomhederne.

Desuden får du også gode muligheder for at netværke med Jacob Kjeldsen, branchedirektør i DI Handel og med direktionslaget i virksomheder fra transport- og logistikbranchen i Danmark, da turen også byder på middage, frokoster og transport til og fra messen.

Den samlede pakke inkluderer:

2 dages fagligt program arrangeret af DI Handel og DI Transport med mulighed for en ekstra dag på messen på egen hånd.

  • Partout adgangskort til alle 4 dage til verdens største supply chain- og logistikmesse
  • 1 dag med fælles program på messen
  • 1 dag med 2 virksomhedsbesøg i München-området
  • Fælles netværksaktivitet
  • Op til 4 overnatninger på hotel i Rosenheim med morgenmad  
  • Transport mellem hotel og messen tur/retur
  • Transport til/fra virksomhedsbesøg
  • Forplejning: herunder minimum 2 fælles frokoster og 3 fælles middage

 

Reportage fra sidste års medlemsrejse

I foråret 2025 inviterede vi en gruppe engagerede DI-medlemmer på en lignende  rejse til München.

Læs mere om værdien af at deltage på DI's inspirationsture.

Virksomhedsbesøg

Siemens AI lab

Vi får et unikt kig ind i Siemens AI Lab i München og knytter kontakter.

Det er Siemens' centrale innovationsknudepunkt og videnscenter for industriel kunstig intelligens. Laboratoriet samler hundrede vis af eksperter for at udvikle AI-løsninger til virksomheder over hele verden. Formålet er at omdanne teoretisk AI til praktiske, industrielle løsninger

Amazon Supply Chain Services (ASCS)

Amazon åbner dørene til deres nye forretningsområde inden for globale forsyningskæder.

Med denne lancering åbnede Amazon hele deres omfattende end-to-end logistiknetværk (herunder sø-, luft- og landfragt, automatiserede lagre og levering til slutbrugeren) op for alle virksomheder – uanset om de sælger deres produkter på Amazon eller ej. Her får du mulighed for at høre direkte fra Amazon om deres ambitioner, løsninger og erfaringer på et område, der kan få stor betydning for fremtidens globale forsyningskæder. En sjældent set chance for at komme tæt på udviklingen – dér, hvor den sker.

Allianz Arena

Vi besøger Allianz Arena og oplever rammerne bag et af Europas mest kendte fodboldstadioner.

Via Allianz i Norden har vi fået en unik mulighed for at besøge Allianz Arena under medlemsrejsen til München. Her får du mulighed for at opleve det ikoniske stadion og komme tæt på rammerne omkring en af Europas mest kendte fodboldklubber.