Arrangement

Visualisering af data skaber mere salg og bundlinje

Find guldet i virksomhedens kundedata ved at få det visualiseret og målrettet til de personer, som skal bruge det i en travl hverdag. Og få ny indsigt som grundlaget til fremtidens strategiske beslutninger: Hvilke kunder skal vi satse på? Har vi optimeret vores priser? Hvordan kan vi bedre servicere vores kunder? Hvordan ser vores kontraktpipeline ud?

GettyImages

Alle virksomheder i Danmark har adgang til meget data fra interne og eksterne kilder, men de udnytter det ikke og den primære årsag er, at data ikke er nemt tilgængeligt. Vores undersøgelse viser, at der er 48% højere indtjening i de virksomheder, der bruger data ift. dem som ikke er kommet i gang. Derfor skal flere bruge kundedata i hverdagen og til deres langsigtede strategi arbejde. På denne konference vil du få inspiration, hjælp og redskaber, så du nemmere kan finde ”guldet” i dine kundedata.

Vi driver forretninger i en digital verden, hvor stort set alle interaktioner og relationer efterlader et dataspor. Derfor har alle virksomheder potentielt adgang til store mængder af data, som de kan udnytte i deres forretning. Udfordringen er ikke data, men evne til at strukturere og bruge dem aktivt ved strategiske beslutninger og i en travl hverdag. brugkundedata.dk er et 3-årigt projekt, der har til formål at støtte danske SMV’er i at udnytte deres data til at skabe viden, indsigt og vækst. Projektet er støttet af Industriens Fond.

Er din virksomhed parat til at bruge kundedata som grundlag for beslutninger?

Tag denne korte test inden konferencen den 1. september. Følg dette link.

Find ud af om din virksomhed er parat til at bruge data til at træffe hurtigere og bedre beslutninger. Du vil få indsigt i hvordan du kan bruge modellen, til at starte samtalen i din virksomhed om at blive datadreven og bliv benchmarket op i mod andre virksomheder i Danmark. Hør forskerholdet bag modellen, fortælle om hvad der skal til for at blive klar til at bruge data og få tre værktøjer med hjem, der kan hjælpe din virksomhed i gang.

blobid0.png

Visualisering af kundedata skaber gejst og motivation i virksomheder, der er startet på deres rejse mod at blive en datadreven virksomhed

Vi kan have al data i verden til rådighed og aldrig opnå nogle konkurrencemæssige fordele, hvis ikke vi har medarbejderne, som skal bruge viden i deres arbejde, med på ”rejsen” til at blive en datadreven virksomhed. Alle skal kunne forstå hvorfor data, datakvalitet og datastruktur er afgørende parametre i 2022 – og det er ikke altid let. Et af de bedste midler til at opnå gode resultater er at få visualiseret kundedata i nogle simple dashboards som organisationen kan bruge dagligt i deres arbejde – fordi succesen er først skabt, når dem som skal arbejde med viden skabt fra dataanalysen og visualisering, ikke vil undvære den i sit daglige arbejde. Mød Inspari der vil fortælle hvordan et projekt i virksomheden typisk kan se ud og hvilke ting man absolut skal undgå, hvis man vil have  succes med at brug data. Se eksempler på hvordan dashbords inden for marketing, salg, kundeservice og logistik nemt og hurtigt kan besvare forretningskritiske spørgsmål.

Mød BoConcept, Trollbeads og AVS Danmark der fortæller, hvordan visualisering af data har ændret deres tilgang til at bruge kundedata i forretningen

BoConcept, Trollbeads og AVS Danmark er tre danske virksomheder, der har taget en beslutning om at blive bedre til at udnytte viden i deres kundedata. Deres perspektiver og markeder er meget forskellige, men alle tre siger, at de har fået bedre forståelse af deres kunder, kundernes udvikling og et sammenligningsgrundlag kunder imellem, der kan bruges som inspiration til op- og krydssalg, prisoptimering og meget mere. Hør deres historier og om baggrunden for at ville blive en mere datadreven virksomhed, hvordan de kom i gang og deres foreløbige erfaringer.

Program

  • 09.00

    Morgenkaffe og croissanter

  • 09.30

    v/Kim Bruno-Lindby, Dansk Industri Handel

    Velkommen

  • 09.45

    v/ Thomas Ritter, CBS

    Sådan kan din virksomhed bruge kundedata strategisk

    I over 20 år har Thomas udviklet modeller for at optimere kundeindsigt og kunderelationer, og siden 2015 har Thomas forsket i udnyttelse af data for at drive forretningsudvikling. Han vil fortælle om de fire spørgsmål, enhver leder skal stille sig vedr. kundedata – og hvad deres svar vil betyde for det videre arbejde med kundedata. Han appellerer altid til at finde den rette balance mellem kundedata og kundefornemmelser, men opfordrer til at komme i gang, for en ting er sikkert - at arbejde med professionelt med kundedata skaber resultater i virksomhederne.

  • 10.15

    v/ Thomas Lauridsen, Head Of Retail Operations, BoConcept A/S  

    Udnyttelse af kundedata var vejen til en bedre forretning

    BoConcept så dagens lys i Danmark i 1952 og er i dag et førsteklasses livsstilsbrand med en detailkæde med næsten 300 butikker i mere end 60 lande. Hør Thomas fortælle om hvordan de bruger data til at optimere forretningsprocesser og hvordan de får indsigter fra data til at styrke innovation og udvikling af nye produkter.

  • 10.45

    Med kundedata værktøjer og diskussioner.

    Pause

  • 11.00

    v/ Bent Dalager, Nordic Head of NewTech & Partner, KPMG

    Skab bedre resultater: Fra mavefornemmelse til datadrevet indsigt

    Hvordan kan jeg opnå indsigt via data? Hvordan virker det i praksis og hvordan kommer man i gang?

  • 11.30

    v/ Kjeld Bagger, CEO, AVS Danmark

    Indsigt fra data har sikret vores fremtid

    AVS Danmark har 40 år på bagen og er industriens bedste samarbejdspartner inden for miljø, pneumatik og automatik. De er startet i 1981 som en handels- og rådgivningsvirksomhed, der har det som sin mission af hjælpe den danske industri indenfor automatisering, håndtering, miljø og sikkerhed. Hør Keld fortælle om deres strategi og vigtigste beslutninger for at blive mere datadreven. Hvilke udfordringer de har mødt i processen og naturligvis om deres nye strategi har det skabt resultater?

  • 12.00

    v/ Tevin Lac & Kim Bruno-Lindby, Dansk Industri Handel

    Hvad kan du se i et dashboard?

    Se eksempler fra projektets løsninger på hvordan data kan blive præsenteret i dashboards med fokus på marketing, salg, kundeservice og logistik – hvad kan vi se, hvilke forretningskritiske spørgsmål kan let besvares af dashboards og hvordan arbejder organisationen med det i hverdagen?

  • 12.20

    Frokost

  • 13.00

    v/ Robin Aagaard, CEO, Trollbeads

    Trollbeads er blevet dataafhængige

    Hør Robin fortælle om deres virksomhed og hvordan de bruger deres dashboards til skabe overblik og indsigt i deres BtC e-handel og deres BtB partner salg.

  • 13.20

    v/ Jacob Villani Rasmussen, Senior Advisor, Inspari

    Sådan kommer du i gang med at visualisere dine data

    Trollbeads har fået udviklet nogle skræddersyet dashboards som en del af projektet Datadreven Kundeindsigt. Hør Jacob fortælle hvordan processen har været tilrettelagt, hvad det kræver af begge parter og hvad der skal til for at nå i mål.

  • 13.45

    v/ Klaus Bundvig, Manager Digital Enablement, Netcompany
    Pia Melin Graasbøll, Manager Digital Enablement, Netcompany

    Fra indsigt til indtægt – om mennesker og data som forandringsskaber

    Det sværeste ved digitaliseringsprocesser i virksomheder er oftest at få medarbejdere, der skal bruge de nye systemer og tilpasse sig nye måder at arbejde på, til at støtte op om de nye tiltag. Hør om hvordan du kan skabe begejstring og langsigtet succes for dit dataprojekt.

  • 14.15

    v/ Peter Keller-Larsen, Senior forretningsudvikler, Erhvervshus Hovedstaden

    Få ”gratis” hjælp til dit dataprojekt hos Erhvervshusene

    Peter rådgiver virksomheder i digitalisering, automatisering og datadreven vækst hos Erhvervshus Hovedstaden – Copenhagen Business Hub. Peter har bred erfaring med innovationsprocesser, produktudvikling, salg og international skalering.

  • 14.30

    Tak for i dag